Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Hvordan kan fødevarevirksomhederne blive endnu bedre til at overholde anprisningsreglerne?

Bech-Bruun
17/11/2022
Hvordan kan fødevarevirksomhederne blive endnu bedre til at overholde anprisningsreglerne?
Bech-Bruun logo
Reglerne for markedsføring af fødevarer er komplekse, og der er mange forhold at tage højde for i relation til markedsføringen. Fødevarestyrelsen har offentliggjort resultatet af en kontrolkampagne med fokus på fødevareanprisningsreglerne. Resultatet af kampagnen er, ifølge Fødevarestyrelsen, at 34 procent af de kontrollerede fødevarevirksomheder har markedsført produkter i strid med reglerne.

Relevante regler

Reglerne om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (EU-forordning nr. 1924/2006) (anprisningsreglerne) fastslår, at udsagn om en positiv sammenhæng mellem en fødevare og ernæring eller sundhed skal være EU-godkendt og samtidigt videnskabeligt dokumenteret.


I tillæg til fødevarelovgivningen skal fødevarevirksomheder ligeledes iagttage de generelle markedsføringsregler, som administreres af Forbrugerombudsmanden (lov om markedsføring nr. 866/2022). Loven er ikke mindst relevant i forhold til de digitale markedsføringskanaler og former, som i højere grad anvendes til at kommunikere om fødevarer, herunder de sociale medier.


Fødevarestyrelsens kontrol

Fødevarestyrelsens seneste kontrolkampagne havde til formål at kontrollere om ernærings- og sundhedsanprisninger, som anvendes på fødevarers emballage eller tilhørende markedsføringsmateriale, anvendes i overensstemmelse med anprisningsreglerne. Kontrolkampagnen omfattede, ifølge styrelsens pressemeddelelse, 253 dagligvarebutikker, internetbutikker, importvirksomheder og kæder.


I 34 procent af kontrolbesøgene blev der givet en eller flere sanktioner vedrørende brugen af ulovlig omtale af ernæring og sundhed på emballage, skilte og digitale platforme. Fødevarestyrelsen omtaler resultatet af deres kampagne som ikke-acceptabelt, idet hver tredje virksomhed fik sanktioner for at afgive usande eller upræcise oplysninger, som, ifølge styrelsen, kan vildlede forbrugerne. Fødevarestyrelsen udtaler i pressemeddelelsen, at styrelsen vil hjælpe virksomhederne med at rette op på resultatet.


Bech-Bruuns kommentar

Fødevarestyrelsens seneste kontrolkampagne på anprisningsområdet viser, at anprisningsreglerne stadig er meget komplekse at anvende i praksis. Desuden er der sket en digital udvikling i markedsføring af fødevarer, som EU-reglerne fra 2006 ikke helt tager højde for. Endelig giver anprisnings- og vildledningsreglerne i høj grad mulighed for subjektive fortolkninger. Det betyder, at anprisninger, som anses som værende lovlige i et EU-land, muligvis ikke er lovlige i et andet EU-land, som ligeledes bidrager til kompleksiteten, særligt hvis man som virksomhed opererer på flere markeder.


Kompleks lovgivning, der i høj grad giver mulighed for subjektive fortolkninger

I forhold til anvendelsen af sundhedsanprisninger er det vores anbefaling at anvende EU-godkendte anprisninger og være varsom med at omformulere ordlyden.


Det er tilladt at anvende uspecifikke sundhedsanprisninger. Betingelsen for at anvende uspecifikke udsagn er, at de skal ledsages af en EU-godkendt sundhedsanprisning. Det er, efter vores opfattelse, et af de områder i reglerne, der volder flest udfordringer, og hvor der er særligt mange kontrolsager.


Det kan være meget vanskeligt at vurdere, om betingelserne for at anvende uspecifikke sundhedsanprisninger er opfyldt. Blandt medlemsstaterne kan der desuden være forskel på, hvordan de lokale myndigheder ser på både anvendelsen af uspecifikke sundhedsanprisninger og ikke mindst fysisk placering af anprisninger – både ved anvendelse på emballage, men også ved anvendelse på andre markedsføringsplatforme.


I forhold til de generelle markedsføringsregler skal virksomhederne helt overordnet være opmærksomme på forbuddet mod skjult reklame. Ved brug af influencere til markedsføring af fødevarer skal man som virksomhed sikre sig, at den pågældende influencer efterlever de komplekse fødevare- og markedsføringsregler. Virksomheden risikerer ellers at bliver sanktioneret – eventuelt på lige fod med influenceren.


Kunne Fødevarestyrelsen i højere grad vejlede om styrelsens fortolkning?

Vi finder det positivt, at Fødevarestyrelsen, som nævnt i pressemeddelelsen, vil hjælpe virksomhederne med regelefterlevelse. Særligt på et område, som i den grad er underlagt subjektive vurderinger.


Virksomhederne har, efter vores opfattelse, i højere grad behov for at kende Fødevarestyrelsens fortolkning af de komplekse anprisningsregler og praksis i form af seneste afgørelser og domme. Øget information til fødevarevirksomhederne om Fødevarestyrelsens vurdering og fortolkning – ikke mindst da fortolkningen fra tid til anden kan ændre sig – vil forhåbentlig sikre en højere regelefterlevelse og færre sanktioner fra styrelsens side. Fødevarestyrelsen kunne derfor lade sig inspirere af andre myndigheder, som afholder informationsmøder på virksomhedsniveau til netop at informere om fortolkning af lovgivning.


Bech-Bruuns team af rådgivere inden for markedsføring- og fødevarelovgivning har omfattende erfaring med, hvordan de relevante regler implementeres og fortolkes i praksis. Bech-Bruun kan rådgive og assistere virksomheder både før og efter kontrolbesøg og kan desuden hjælpe med at vurdere, hvorvidt markedsføringen af fødevarer er lovlig.


Se Fødevarestyrelsens pressemeddelelse om kontrolkampagnen her.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvornår skal man lave et virksomhedstestamente?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår skal man lave et virksomhedstestamente?
Hvad er et virksomhedstestamente og hvornår bør du overveje få lavet et? Det kommer vi nærmere ind på i denne video
Husk din ejeraftale - Selskabslovens regler er ikke nok
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Husk din ejeraftale - Selskabslovens regler er ikke nok
Hvorfor er det så vigtigt at have en ejeraftale mellem ejerne af små og mellemstore virksomheder? Fordi fordi Selskabsloven ikke tager stilling til mange af de helt væsentlige forhold, som typisk opstår mellem ejerne. Bliv klogere i denne episode og få gode input til hvordan du kommer i gang samt hvad en ejeraftalen skal indeholde.
Den største risiko for 80 % af alle virksomheder er ofte usynlig
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Den største risiko for 80 % af alle virksomheder er ofte usynlig
De fleste virksomheder har styr på deres kunder, drift og vækst, men ofte har de ikke styr på hvad der sker, hvis ejerlederen pludselig ikke ikke kan møde op?
Artikler, der kunne være relevante for dig
Cybersikkerhed i maskiner
Cybersikkerhed i maskiner
14/08/2026
IT-ret, Persondataret, Compliance, Øvrige
Kommissionen begynder håndhævelse af AI-forordningen og transparensforpligtelser træder i kraft
Kommissionen begynder håndhævelse af AI-forordningen og transparensforpligtelser træder i kraft
17/08/2026
IT-ret, Compliance, Øvrige, E-handelsret og markedsføringsret
AI-tokens: Fra ukritisk forbrug til strategisk styring
AI-tokens: Fra ukritisk forbrug til strategisk styring
17/08/2026
Øvrige, Kontraktret, IT-ret
Kommissionen udsteder vejledning om transparensforpligtelser i AI-forordningen
Kommissionen udsteder vejledning om transparensforpligtelser i AI-forordningen
19/08/2026
IT-ret, Øvrige, E-handelsret og markedsføringsret
Fabrikanters ansvar efter emballageforordningen
Fabrikanters ansvar efter emballageforordningen
19/08/2026
E-handelsret og markedsføringsret, Øvrige, EU-ret
GEMA mod Suno: Tysk dom om ophavsret og AI-træning
GEMA mod Suno: Tysk dom om ophavsret og AI-træning
21/08/2026
Immaterialret, IT-ret, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted