Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Hvad skal den gode direktørkontrakt indeholde?

Delacour
28/12/2017
Hvad skal den gode direktørkontrakt indeholde?

En korrekt udformet direktørkontrakt kan spare begge parter for mange ærgrelser og bekymringer efterfølgende.



Direktørkontrakten er fundamentet for direktørens ansættelsesforhold i selskabet og angiver direktørens og selskabets rettigheder og pligter over for hinanden, både under ansættelsesforholdet og ofte også efter ansættelsesforhold­ets ophør.

Direktørkontrakten er derfor et meget vigtigt dokument, og en ”rigtigt” udformet direktørkontrakt kan spare begge parter for mange ærgrelser og bekymringer efterfølgende.

Som i mange af livets andre forhold er det således vigtigt at have ”papir på hinanden”.


Hvad siger loven?


Efter ansættelsesbevisloven skal arbejdsgiveren skriftligt oplyse om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet. Ansættelsesbevisloven er en ”formel” lov og den angiver således ikke hvilke vilkår der skal være gældende mellem parterne, men pålægger ”kun” arbejdsgiveren en oplysningspligt over for de ansatte.

I loven er også angivet, hvilke oplysninger ansættelsesbeviset som minimum skal indeholde.

Ansættelsesbevisloven gælder ikke for direktøren.

Der er således ingen formkrav i forhold til udformningen af direktørkontrakten.

I princippet kan direktørens ansættelsesforhold være baseret på en mundtlig aftale mellem direktøren og selskabet. Dette er dog ikke anbefalelsesværdigt og vil ofte give anledning til konflikter og hovedbrud. Det hører da heldigvis også til sjældenhederne, at parterne forlader sig på en mundtlig aftale.


Hvilke begrænsninger gælder ved udformningen af direktørkontrakten?


Direktøren er ikke omfattet af lønmodtagerbeskyttelseslovgivningen, og parterne er derfor (rimeligt) frit stillet i forhold til at aftale, hvilke vilkår der skal være gældende for ansættelsesforholdet.

Parterne er dog begrænset af aftalelovens ugyldighedsregler, herunder reglerne om ”urimelige aftaler”.

Derudover gælder der også på direktørniveau visse begrænsninger i forhold til konkurrencebegrænsende aftaler.

Det er derfor ikke længere muligt at aftale en jobklausul med direktøren. Ved en jobklausul forstås i denne sammenhæng en klausul der forhindrer direktøren i at tage selskabets ansatte med over til konkurrenten eller lignende.

Derudover kan det ikke gyldigt aftales i direktørkontrakten, at en konkurrenceklausul gælder uanset årsagen til direktørens fratrædelse.

Endelig er det heller ikke længere tilladt at aftale en fratrædelsesalder i direktørkontrakten.


Hvilke vilkår bør en direktørkontrakt som minimum indeholde?


Usikkerheden om parternes retsstilling kan være stor, hvis direktørkontrakten ikke tager højde for alle relevante forhold. Med henblik på at forebygge konflikter (og afstemme forventninger mellem parterne),  bør en direktørkontrakt derfor som minimum tage stilling til følgende forhold:

  • Tiltrædelsesdatoen for direktøren

  • Organisatoriske forhold/referenceforhold

  • Opgaver og beslutningskompetence

  • Opsigelsesvarsel for direktøren og selskabet

  • Vederlag (fast løn, pension, bonus, aktieløn og andre variable løndele)

  • Personalegoder

  • Rejser, repræsentation og brug af firmakreditkort

  • Ret til efteruddannelse

  • Forsikringsmæssige forhold

  • Hverv under ansættelsen

  • Direktørens ferierettigheder

  • Sygdom og fraværsrettigheder i øvrigt (barsel og forældreorlov)

  • Tavshedspligt

  • Tilbagelevering af materiale tilhørende selskabet

  • Rettigheder vedrørende opfindelser

  • Konkurrencebegrænsende aftaler, herunder konkurrence- og kundeklausul

  • Eventuel ret til fratrædelsesgodtgørelse og efterløn

  • Misligholdelse

  • Behandling af personoplysninger

  • Lovvalg

  • Tvisteløsning (voldgift eller de almindelig domstole)



Vil du vide mere?


Hos DELACOUR har vi stor erfaring med at rådgive virksomheder og direktører om indgåelse af direktørkontrakter.

Hvis du har spørgsmål til emnet, er du altid velkommen til at kontakte Michael Klejs Pedersen for en uforpligtende snak.

 

 

 

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Mange virksomheder er ikke opmærksomme på at udvide force majeure-begrebet i deres kontrakter og flere anvender begrebet helt forkert. Bliv klogere på hvornår noget er en force majeure-begivenhed og hvornår du kan benytte en force majeure-klausul ved manglende leveringer.
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Mange iværksætter overvejer før eller siden om de skal have eksterne investorer ind. Hvad skal man gøre sig af overvejelser inden man vælger at tage investorer ind i sin virksomhed?
Artikler, der kunne være relevante for dig
Atomkraft i Danmark: Ny rapport fra Energistyrelsen
Atomkraft i Danmark: Ny rapport fra Energistyrelsen
23/03/2026
Energiret og forsyningsret, Øvrige
Hvornår befinder en advokat sig i en interessekonflikt
Hvornår befinder en advokat sig i en interessekonflikt
30/03/2026
Retssager og voldgift, Øvrige, Compliance
Det er vigtigt med fri bevægelighed på advokatydelser i EU
Det er vigtigt med fri bevægelighed på advokatydelser i EU
11/05/2026
Øvrige, Retssager og voldgift, Branchenyheder
Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf
Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf
26/05/2026
Skatte- og afgiftsret, Strafferet, Retssager og voldgift, Entrepriseret og fast ejendom, Øvrige
Den største risiko for 80 % af alle virksomheder er ofte usynlig
Den største risiko for 80 % af alle virksomheder er ofte usynlig
18/06/2026
Kontraktret, Selskabsret, Øvrige, Finansieringsret og bankret
Airbnb og skat: Hvad gør du, hvis du er udtaget til kontrol?
Airbnb og skat: Hvad gør du, hvis du er udtaget til kontrol?
18/06/2026
Skatte- og afgiftsret, Lejeret, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted