Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Høringssvar til oplægget til de nye AB

NJORD Law Firm
26/02/2018
Høringssvar til oplægget til de nye AB

De første beskrivelser af forskellene mellem de gamle og de foreslåede, nye AB-regler er begyndt at dukke op. Ikke mindst fra AB-udvalget selv i forbindelse med den forestående høring.



Lad os slå fast, at de nye aftaler er rigtig gode dokumenter, som indeholder mange forbedringer. Personligt er jeg glad for at se, at bygherren nu fraskriver sig retten til direkte krav mod underentreprenører og -rådgivere udenom aftalte ansvarsbegrænsninger. Det er således lykkedes AB-udvalget at "komme de direkte krav til livs".

Navnlig ABR fremstår efter revisionen som et mere tidssvarende dokument og bedre styringsredskab, der indarbejder kendt, god praksis om bl.a. granskning og projektopfølgning. Derudover er der sket, hvad man kan betragte som et decideret paradigmeskifte, hvor rådgivernes ansvar for projekteringen skærpes.

Det er godt at se, at der er kommet mere fokus på projektstyring i dokumenterne, for i det daglige arbejde under kontrakterne er det et af de væsentligste forhold. En kontrakt er primært et redskab til at sikre et effektivt samarbejde til parternes gensidige fordel og sekundært et redskab til restitution, hvor dette mislykkes.


Every contract is a software contract


Der er med de nye dokumenter taget hul på det store emne om digitalisering. I første omgang ved at der ses på digitale byggemodeller. Dette område forventes udviklet i aftalepraksis og er givetvis en af baggrundene for, at AB-udvalget har anbefalet, at et stående revisionsudvalg nedsættes.

Ift. digitalt design er det dog værd allerede nu at tænke - ikke alene på, i hvilket format data skal lægges ind i modellen, men også – hvordan sikres adgang til modellen i tilfælde af designerens eller data-center-ejerens konkurs. Ligeledes kan det også overvejes allerede nu at indsætte bestemmelser, der regulerer det forhold, hvor IT-systemer leveres som en integreret del af en entreprise. Det sker allerede i stort omfang, så bestemmelser og ejendomsret til kildekoder, ændringsadgang, deponering, standardsoftware, IT-sikkerhed (operationelt) og cyber-forsikring bør overvejes kraftigt inden færdiggørelsen af AB.

Som Microsofts direktør sagde i 2015 ”Every business will be a software business”. Ift. kontrakter betyder dette, at “every contract is a sofftware contract”. For byggeriets vedkommende er det realiteten, at flere og flere leverancer indeholder meget væsentlige IT-elementer, og AB bør følge med. Ved at standardbestemmelser herom er til stede, mindskes transaktionsomkostningerne generelt for byggeriets parter

Derimod bliver det meget spændende at følge, hvordan det stående udvalg håndterer tendenserne vedrørende opsamling af data, som måske mere skjult har vundet indpas, og som bliver mere og mere afgørende. Samtidigt bliver det også spændende at se, når AB delvist skal konverteres til kode.


Styring og Incitament


Som nævnt har AB-aftalerne (navnlig ABR) bevæget sig hen mod at blive bedre styringsredskaber. Dette uden at man har tilsidesat en af styrkerne i det danske system – smidighed i udførelsen, herunder retten og pligten for entreprenør (og nu også rådgiver) til at handle i bygherrens interesse, når dette er nødvendigt. En pligt, der naturligt må modsvares af den gensidige loyalitetsforpligtelse, som også er blevet kodificeret.

§ 25, stk. 2 indeholder dog den bestemmelse, at entreprenøren ikke er forpligtet til at igangsætte ekstraarbejder, hvis han meddeler bygherren dette, og bygherren ikke responderer herpå.

Det er ikke helt klart, om en sådan afventning i alle tilfælde vil give entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, eller om det kun er i tilfælde, hvor arbejdet viser sig at være ekstraarbejde. Jeg vil mene, at det første må være tilfældet, men det bør afklares i teksten.

Afgørende for effektivt samarbejde er eliminering af bestemmelser, der giver modsatrettede interesser. Derfor bliver det også spændende at se, hvordan incitamentsappendikset kommer til at se ud, herunder om det indebærer justeringer af selve AB-teksten, en alternativ model, der implementerer en reel servitization-løsning eller en helt tredje løsning.


Dagbod


De relativt strenge krav, for at dagbod kan gøres gældende, er blevet kodificeret. Dette har et pædagogisk formål, men kan have andre konsekvenser. Fx kan det lede til den misforståelse, at reglerne betragtes eller opfattes som fravigelige.

Som jeg har nævnt i et andet indspark, harmonerer de gældende, strenge regler for dagbod dårligt med det faktiske risikobillede. Entreprenører foretrækker den forudsigelige og påregnelige risiko, som en dagbod udgør, og dagboden dækker sjældent bygherrens reelle tab. Dagboden er således både mindre og mere påregnelig end et erstatningskrav.

Der kunne således være grund til at slække på kravene til, at dagbod kan gøres gældende, og gå tilbage til det oprindelige udgangspunkt. At bygherren ikke må have foranlediget entreprenøren (og nu også rådgiveren) til at tro, at dagbod ikke ville blive gjort gældende, afskærer muligheden for at tabsbegrænse ved at forcere.

Det kan ligeledes overvejes at regulere den situation,  hvor bygherren må tage en ufærdig bygning i brug, og således ikke kan gøre dagbod gældende, selvom han har væsentlig ulempe af den tidlige (for) tidlige aflevering.


Risiko, ansvar og forsikring


Navnlig i store projekter ses det ofte, at entreprenørens ansvar er begrænset. Det kan derfor overvejes, om der skal indsættes bestemmelser herom som standard. Dette ville give mulighed for at foreslå ensartet og hensigtsmæssig regulering af de forskellige typer ansvar og tab. En regulering, der kan sikre, at ansvar og forsikringsdækning harmonerer, og at der er kongruens mellem udbedring, forcering og ansvarsbegrænsninger.

Der er en nærliggende optimeringsmulighed ift. forsikrings-setup’et, idet det samme objekt (byggeriet) er såvel kasko, som dobbelt ansvarsforsikret og enkelte hændelige risici ligger hos entreprenøren, selvom de principielt kan forsikres.

Hvis der indsættes en ansvarsbegrænsning vedrørende forsinkelse (dagbod) uden yderligere ændringer af AB, vil denne begrænsning kunne omgås ved at instruere forcering. Hvis forceringen ikke lykkes eller andet forsinker projektet alligevel, vil entreprenøren både have omkostninger til dagbod og forcering og dermed meget lille incitament til at investere i forceringen.

Denne problemstilling er allerede aktuel for rådgiverens ansvar for mangler under ABR, hvor der både er en ansvarsbegrænsning og en udbedringsret. Ved at udbedre øger rådgiveren således principielt sin risiko – for det tilfælde, at udbedringen ikke er korrekt.


Tvistløsning


Med den nye tvistløsningstrappe er der indført en række tvistløsningsskridt. Det afgørende succeskriterie er, om det vil medføre hurtige og mindre omkostningstunge løsninger af tvister.

Hvis det skal kunne opnås, skal der udarbejdes og sikres procedurer, som parterne kan benytte uden professionel bistand.

 

 



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
NJORD Law Firm logo
København
Pilestræde 58
1112 København K
33 12 45 22
33 93 60 23
copenhagen@njordlaw.com
Aarhus
Åboulevarden 17
8000 Aarhus C
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Erhvervslejekontrakter - Her er de typiske fejl du skal være opmærksom på
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Erhvervslejekontrakter - Her er de typiske fejl du skal være opmærksom på
Hvad skal du være opmærksom på ved erhvervslejekontrakter. Det kommer advokat, Kristina Meier Risbjerg, ind på her.
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
FIDIC Yellow Book i vedvarende energiprojekter
FIDIC Yellow Book i vedvarende energiprojekter
29/10/2024
EU-ret, Fast ejendom og entreprise, Energi og forsyning
Er en del af ejendommen skyllet i havet?
Er en del af ejendommen skyllet i havet?
06/11/2024
Fast ejendom og entreprise, Skatte- og afgiftsret
Nye retningslinjer fra Social- og Boligstyrelsen: Hvad betyder de for opførelse af almene boliger?
Nye retningslinjer fra Social- og Boligstyrelsen: Hvad betyder de for opførelse af almene boliger?
19/11/2024
Fast ejendom og entreprise, Offentlig ret, Stats- og forvaltningsret
Fra bier til byggeri: Regler for biodiversitet i byggebranchen
Fra bier til byggeri: Regler for biodiversitet i byggebranchen
21/11/2024
Fast ejendom og entreprise
Hvad gælder, når entreprenøren – og ikke bygherren - tegner byggeskadeforsikringen
Hvad gælder, når entreprenøren – og ikke bygherren - tegner byggeskadeforsikringen
21/11/2024
Fast ejendom og entreprise, Forsikring og erstatning
Aftalte lejereguleringer i erhvervs- og boliglejekontrakter
Aftalte lejereguleringer i erhvervs- og boliglejekontrakter
27/11/2024
Lejeret, Fast ejendom og entreprise
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted