Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Har I husket at opdatere jeres insiderlister?

Kromann Reumert
23/08/2022
Har I husket at opdatere jeres insiderlister?
Kromann Reumert logo
EU-Kommissionen har udstedt en ny gennemførelsesforordning om formatet for insiderlister m.v. Der er formulartvang ved oprettelse af insiderlister, som skal føres ved brug af et bestemt skema. Finanstilsynet har i tidligere temaundersøgelser blandt andet påtalt, at insiderlister ikke blev ført ved brug af de påkrævede skemaer. Den nye gennemførelsesforordning indfører nogle få ændringer til skemaerne for insiderlisterne.

Børsnoterede selskaber (og deres eksterne rådgivere) har pligt til at føre insiderlister i henhold til markedsmisbrugsforordningens artikel 18. Der skal oprettes en insiderliste, hver gang selskabet konstaterer, at der foreligger intern viden, også hvor den interne viden offentliggøres hurtigst muligt, jf. MAR artikel 17, stk. 1. Selskaberne kan vælge at føre en permanent insiderliste, hvor de permanente insidere opføres, og som så ikke også skal opføres på de hændelsesbaserede insiderlister.


Insiderlisterne skal føres ved brug af EU-Kommissionens standardskema, der er optrykt som bilag til gennemførelsesforordningen. Den nye gennemførelsesforordning indeholder få ændringer til standardskemaet, herunder:


  • I feltet med angivelse af arbejdstelefonnumre er det præciseret, at der skal angives et direkte fastnettelefonnummer og et mobilnummer.
  • Feltet med angivelsen af insiderens fødselsdato er rykket et felt til højre, således at fødselsdatoen først skal angives efter angivelse af nationalt ID.
  • Ordet "Stilling" er ændret til "Hverv", hvilket dog ser ud til alene at være en oversættelsesmæssig præcisering, idet der ikke er ændret i den engelske udgave af forordningen.
  • I den permanente sektion af insiderlisten er feltet med angivelse af fuldstændig privatadresse og private telefonnumre byttet om, således at adressen angives før privat telefonnummer.


Tilgå den nye gennemførelsesforordning inklusiv de nye standardskemaer.


I 2019 offentliggjorde Finanstilsynet en rapport om temaundersøgelse om insiderlister, hvori tilsynet vurderede, at selskaberne ikke afsætter ressourcer nok til at opfylde kravet om insiderlister. Finanstilsynet tilkendegav også, at Tilsynet forventer, at selskaberne sætter større fokus på området og får afsat tilstrækkelige ressourcer til at leve op til reglerne. Et af områderne, som selskaberne ifølge rapporten skulle have særlig fokus på, er, at insiderlisterne skal udarbejdes ved brug af Kommissionens standardskemaer, og at alle felter udfyldes. Det er derfor vigtigt, at insiderlisterne føres i det korrekte format, og at alle felterne i skemaerne udfyldes.


Finanstilsynet har på hjemmesiden offentliggjort information om insiderlister, inklusiv standardskemaerne der skal bruges. Vi har været i kontakt med Finanstilsynet, der har oplyst, at Tilsynets hjemmeside vil blive tilrettet i forhold til de nye standardskemaer.


Særligt for SMV'er

SMV'er er underlagt lempeligere krav i forhold til udarbejdelsen af insiderlister. Den nye gennemførelsesforordning indeholder også ændringer til insiderlisterne for SMV'er, blandt andet indførelsen af tre standardskemaer, hvor der tidligere kun fandtes ét skema.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Kromann Reumert logo
København
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
70 12 12 11
Aarhus
Rådhuspladsen 3
8000 Aarhus C
London
65 St. Paul's Churchyard
London EC4M 8AB
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad skal en ejeraftale mellem virksomhedsejere indeholde?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad skal en ejeraftale mellem virksomhedsejere indeholde?
Hvad bør man overveje at have med i en ejeraftale mellem to eller flere ejere af en virksomhed? Advokat med speciale ejeraftaler, Niklas Nyborg, kommer med med input og inspiration til hvad aftalen bør indeholde.
Husk din ejeraftale - Selskabslovens regler er ikke nok
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Husk din ejeraftale - Selskabslovens regler er ikke nok
Hvorfor er det så vigtigt at have en ejeraftale mellem ejerne af små og mellemstore virksomheder? Fordi fordi Selskabsloven ikke tager stilling til mange af de helt væsentlige forhold, som typisk opstår mellem ejerne. Bliv klogere i denne episode og få gode input til hvordan du kommer i gang samt hvad en ejeraftalen skal indeholde.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Tidligere direktør og eneejer frifundet for konkurskarantæne
Tidligere direktør og eneejer frifundet for konkurskarantæne
08/04/2025
Selskabsret, Fast ejendom og entreprise, Insolvens og rekonstruktion
Kapitalejerlån er igen lovlige
Kapitalejerlån er igen lovlige
24/04/2025
Skatte- og afgiftsret, Selskabsret
Aktionærlån
Aktionærlån
14/05/2025
Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Husk fristen for skattefri virksomhedsomdannelse den 30. juni
Husk fristen for skattefri virksomhedsomdannelse den 30. juni
10/06/2025
Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Mulighed for at undgå lagerbeskatning af selskabers nynoterede porteføljeaktier
Mulighed for at undgå lagerbeskatning af selskabers nynoterede porteføljeaktier
10/06/2025
Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Mellemholdingselskaber – Ophør af beskatning af porteføljeaktier
Mellemholdingselskaber – Ophør af beskatning af porteføljeaktier
10/06/2025
Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted