Friplejeboliger – klare og gennemsigtige aftaler bør opveje uklare regler om takstberegning

Fra den 1. juli 2015 blev det dagældende afregningssystem, hvor friplejeboligleverandører blev afregnet efter nationale takster, afløst en ny afregningsmodel.

Formålet med den nye model var at sikre sammenhæng mellem taksterne for private leverandører og kommunernes omkostnings- og serviceniveau. Kommunerne fastsætter nu taksterne ud fra følgende 'tre-trins-model':

1. Friplejeleverandøren og kommunen kan – med udgangspunkt i friplejeboligleverandørens vejledende takster – aftale kommunens takster for leverandørens levering af serviceydelser.
2. Kan parterne ikke nå til enighed om aftalte takster, fastsætter kommunen taksterne på baggrund af kommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved drift af tilsvarende tilbud.
3. Kan kommunen ikke beregne egne omkostninger til tilbuddet, eksempelvis fordi der ikke findes et tilsvarende tilbud i kommunen, fastsætter kommunen taksterne med udgangspunkt i den takst, som kommunen ville kunne anbringe borgeren til i et tilsvarende tilbud.

Udgangspunktet for takstfastsættelsen er således en aftale mellem friplejeboligleverandøren og kommunen med afsæt i leverandørens opgjorte takster (trin 1). Realiteten er dog nærmere, at kommunen oftest fastsætter taksterne med afsæt i kommunens egne omkostninger ved drift af tilsvarende tilbud (trin 2).

Da reglerne om kommunens takstfastsættelse ikke indeholder nærmere rammer for kommunens opgørelse af omkostningerne ved drift af tilsvarende tilbud, er det i vidt omfang overladt til den enkelte kommune at fastsætte grundlaget for takstfastsættelsen. Da reglerne heller ikke sikrer fuldstændig gennemsigtighed i kommunens opgørelse og beregningsgrundlag, er følgen, at ikke to kommuner foretager den samme takstfastsættelse, og at der derfor er stor variation i kommunernes takster.

Udløb af overgangsregler og genberegning af takster

Friplejehjem, som er godkendt før den 1. juli 2015, bliver imidlertid fortsat afregnet med nationale takster i 10 år fra friplejehjemmets idriftsættelse, medmindre friplejeboligleverandøren frivilligt har valgt at overgå til den nye afregningsmodel.

Senest i 2025 vil samtlige friplejehjem således være omfattet af den nye afregningsmodel. Det medfører, at de friplejehjem, som indtil nu er blevet afregnet med nationale takster, fremover skal afregnes efter takster, som enten er aftalt mellem friplejeboligleverandøren og kommunen med afsæt i leverandørens opgjorte takster, eller som er fastsat af kommunen med afsæt i kommunens egne omkostninger ved drift af tilsvarende tilbud.

På baggrund af den store variation i kommunernes døgntakster, er det ikke utænkeligt, at flere friplejehjem efter genberegning af taksterne i forbindelse med udløbet af overgangsreglerne vil opnå en markant lavere takst, end de hidtil har været afregnet efter i henhold til det nationale system.

Øget fokus på kommunernes takstfastsættelse og regulering af allerede fastsatte takster

Som følge af de store variationer i kommunernes døgntakster har der gennem den seneste tid været øget fokus på kommunernes fastsættelse af døgntaksterne. Senest er VIVE i januar udkommet med en evaluering af det nye afregningssystem, mens KL og BDO i marts udgav en vejledning og værktøjer til, hvordan kommunerne kan beregne taksterne.

Evalueringen og vejledningen ændrer dog ikke på, at regelgrundlaget for takstfastsættelsen fortsat er uklart. Det er fortsat overladt til kommunen – medmindre friplejeboligleverandøren og kommunen indgår en aftale om taksterne – at fastsætte taksterne med afsæt i kommunens egne omkostninger ved drift af tilsvarende tilbud. Aktørerne må derfor fortsat operere ud fra det uklare regelgrundlag – nu blot med (valgfri) inspiration til kommunerne i form af KL's og BDO's nye vejledning og værktøjer.

Endvidere er det omdiskuteret, om og i hvilket omfang kommunerne skal regulere og/eller kompensere friplejeboligleverandører for de markante prisstigninger, som vi har set over det seneste år, og som kommunerne (delvist) er kompenseret for. Afgørende herfor er i vid udstrækning, hvad kommunen og friplejeboligleverandøren har aftalt eller aftaler om eventuel regulering.

Forundersøgelse af takstniveauet og gennemsigtig aftale med kommunen

De store udsving i døgntaksterne tilsiger, at friplejeboligleverandøren forud for etablering af et nyt friplejehjem bør gøre en grundig forundersøgelse af det økonomiske grundlag for det pågældende friplejehjem. Som led heri anbefaler vi friplejeboligleverandøren at gå i dialog med kommunen omkring takstberegningen og forholde sig til, om niveauet for kommunens takster er tilfredsstillende for driften af det pågældende friplejehjem.

Det er imidlertid ikke nok blot at blive enige om døgntaksterne. Kommunen og friplejeboligleverandøren bør også indgå en aftale, om (og hvornår) kommunen er forpligtet til at regulere døgntaksterne. Indgår parterne ikke en aftale om regulering af taksterne, kan der senere opstå tvivl om, hvorvidt kommunen er forpligtet til at regulere taksterne eller ej (eksempelvis ved prisstigninger).

Vi anbefaler i øvrigt også involverede investorer og udviklere at interessere sig for takstniveauet og aftalen herom med kommunen. Taksterne er nemlig en afgørende indtægtskilde for friplejeboligleverandørerne og dermed afgørende for hele investeringen. Indsigt i takstberegningen og friplejeboligleverandørens dialog med kommunen bør derfor altid være omfattet af investors og udviklers indledende økonomiske og juridiske due diligence.