Fremtidsfuldmagter

Folketinget har den 12.05.2016 vedtaget lov om fremtidsfuldmagter. Baggrunden for denne nye lov er,at personer med livstruende sygdomme som demens eller en anden svækket mental funktion skal have mere selvbestemmelse over, hvem der i fremtiden kan handle på deres vegne, når de ikke selv har mulighed for det. Problemet har før i tiden været, at en fuldmagt først er blevet oprettet, når det er for sent. Det kan have givet anledning til diskussion om fuldmagtsgiveren har været i stand til at afgive en sådan fuldmagt på dette tidspunkt.

Fremtidsfuldmagter er relevante, når man gerne vil sikre, at ens økonomi bliver varetaget forsvarligt. Det er derfor nu blevet muligt i god tid at udpege, hvem man ønsker, der skal varetage ens økonomi. Dette er med til at øge sikkerheden og sænke mulighederne for misbrug.

Fremtidsfuldmagter er en god ting at benytte sig af, når man f.eks. ejer en ejendom sammen. På den måde kan man sikre, at den anden part kan disponere over hele ejendommen, hvis man skulle blive ude af stand til selv at gøre det en dag. Fuldmagten kunne bl.a. indeholde en beføjelse til at kunne udleje eller sælge ejendommen.

Oprettelse og indhold af fremtidsfuldmagten
Alle myndige personer, som er i stand til at handle fornuftsmæssigt, kan oprette en fremtidsfuldmagt til at træde i kraft, hvis den pågældende på et senere tidspunkt som følge af sygdom, svækket mental funktion, helbred el.lign. ikke længere har evne til at varetage sine forhold inden for de områder, som er omfattet af fuldmagten.

Fremtidsfuldmagten kan omfatte både økonomiske og personlige forhold og kan gives til en eller flere fremtidsfuldmægtige. Den kan begrænses til at angå et eller flere bestemte forhold. Den kan f.eks. omhandle en dispositionsret over en ejendom. Der kan kun oprettes en fremtidsfuldmagt pr. person.

Fremtidsfuldmagten skal oprettes skriftligt digitalt i Fremtidsfuldmagtsregisteret ved anvendelse af en særlig digital løsning. Derefter skal den vedkendes af en notar på stort set samme måde, som det er kendt fra oprettelsen af testamenter. Først derefter er fremtidsfuldmagten gyldig.

Ikrafttrædelse
Det skal understreges, at fremtidsfuldmagten først træder i kraft, når Statsforvaltningen beslutter det. Fuldmagtsgiveren kan selv bede Statsforvaltningen om dette, såfremt han eller hun er i stand til dette. Det er derfor Statsforvaltningen, der afgør, om fuldmagtsgiveren er i en sådan tilstand, at vedkommende ikke selv kan varetage sine interesser.

Fremtidsfuldmagtshaveren kan også bede Statsforvaltningen om dette, men da kræver det en lægeerklæring eller andet bevis for, at fuldmagtsgiveren ikke er i stand til at varetage sine egne interesser. Forinden anmodning indgives af fremtidsfuldmægtigen, skal fuldmagtsgiverens nærmeste pårørende underrettes af fremtidsfuldmægtigen om anmodningens indgivelse og om deres adgang til at gøre indsigelse imod fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse over for Statsforvaltningen. Fremtidsfuldmagten skal endvidere være gyldigt oprettet. Statsforvaltningen påser derfor, om de formelle krav for oprettelse og ikrafttræden af fremtidsfuldmagten er til stede.

Når fremtidsfuldmagten træder i kraft, bliver den tinglyst i personbogen. Indtil fremtidsfuldmagten træder i kraft, kan den frit tilbagekaldes eller ændres. Den kan ikke tilbagekaldes eller ændres, når man har mistet evnen til at råde på egne vegne.

Retsvirkninger og fuldmagtshaverens pligter
Fuldmagtshaveren kan benytte fuldmagten, når den træder i kraft. Den person, som har givet fuldmagtshaveren en fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold, bliver umiddelbart berettiget og forpligtet over for tredjemand ved fremtidsfuldmagtshaverens handlinger i fuldmagtsgiverens navn og inden for fuldmagtens område. Det samme gør sig gældende, når der er tale om en fremtidsfuldmagt for personlige forhold, hvor fuldmagtshaveren repræsenterer fuldmagtsgiveren i forhold til offentlige myndigheder.

Fuldmagtshaveren kan som en naturlig selvfølge heller ikke indgå aftaler med sig selv eller anvende fremtidsfuldmagten, hvor der er modstridende interesser. Der kan endvidere heller ikke ydes gaver.

Med den nye lov bliver det fastslået, at fuldmagtshaveren skal varetage fuldmagtsgiverens interesser. Fuldmagtshaveren kan blive erstatningsansvarlig, såfremt denne tilsidesætter sine pligter. Skaden skal forvoldes ved forsætlige eller uagtsomme forhold.

Statsforvaltningens tilsyn
Statsforvaltningen har et hvilende tilsyn med fuldmagtshaveren. Den kan gribe ind, hvis den bliver opmærksom på forhold, som må antages at være stridende mod fuldmagtsgiverens interesser. Statsforvaltningen kan blive opmærksom på disse forhold gennem henvendelse fra andre. Den kan også af egen drift undersøge om en fremtidsfuldmagt bliver benyttet korrekt og kan træffe afgørelse om fremtidsfuldmagtens tilbagekaldelse, ændring eller ophør.

Ophør af fremtidsfuldmagten
Fremtidsfuldmagten ophører den dag, hvor den person som har givet fuldmagten dør. En fremtidsfuldmagt ophører også, hvis fuldmagtsgiveren kommer under værgemål. Dette gælder dog ikke, hvis værgemålet angår bestemte forhold, der ikke er omfattet af fremtidsfuldmagten, eller som den, der har fremtidsfuldmagten, er afskåret fra at varetage.

En fremtidsfuldmagt kan også ophører, hvis fremtidsfuldmagtshaveren frasiger sig hvervet. Det kan f.eks. være, fordi vedkommende ikke længere er interesseret i at varetage fremtidsfuldmagtsgiverens interesser. Det kan også være, fordi vedkommende selv har mistet evnen til at råde på egne vegne.

FOCUS bemærker
Der har ikke tidligere været regler om oprettelse og ikrafttræden af en fremtidsfuldmagt. Den nye lovgivning gør det mere formelt at få oprettet en fuldmagt. Statsforvaltningen fører samtidig tilsyn med brugen af fremtidsfuldmagten. Loven giver mulighed for en mere sikker selvbestemmelse vedrørende ens fremtidige økonomiske og personlige forhold, hvis man i fremtiden skulle miste evnen til at handle på egne vegne.

Man bør derfor overveje muligheden for at oprette en fremtidsfuldmagt, imens man stadig har mulighed for det.

---