Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Europæiske IP-rettigheder i Storbritannien efter Brexit

Udgivet af




Storbritanniens udtræden af EU kommer til at skabe usikkerhed for både britiske og EU27-virksomheder i forhold til omfanget og beskyttelsen af immaterielle rettigheder i Storbritannien. Det er derfor af stor interesse og vigtighed at få klarlagt, hvilke konsekvenser Storbritanniens udtrædelse vil medføre, og hvordan de skal håndteres.







I den forbindelse har Kommissionens "Taskforce on Article 50 negotiations with the United Kingdom" fremsat et positionspapir om reguleringen af immaterielle rettigheder i henholdsvis Storbritannien og EU27 efter udtrædelsestidspunktet. Følgende fem forslag er blevet fremsat af Kommissionen:

1. Indehaveren af en immateriel rettighed, der gælder i hele EU, og som er indrømmet før udtrædelsestidspunktet, skal efter udtrædelsestidspunktet betragtes som indehaveren af samme immaterielle rettighed i Storbritannien. Rettighedens omfang i Storbritannien skal være sammenlignelig med rettighedens omfang efter EU-lovgivning med forbehold for nødvendig national lovgivning.

2. Ansøgninger angående en immateriel rettighed, der skal være gældende i hele EU, som er sendt til godkendelse i EU før udtrædelsestidspunktet, og som stadig er under behandling på udtrædelsestidspunktet, skal reservere en plads i prioritetsordenen, når ansøgeren skal indsende en tilsvarende ansøgning angående den immaterielle rettighed i Storbritannien efter udtrædelsestidspunktet.

3. Efter udtrædelsesdatoen skal det stadig være muligt at opnå supplerende beskyttelsescertifikater eller forlængelse af varigheden af et supplerende beskyttelsescertifikat i Storbritannien, når ansøgeren i medfør af EU-lovgivningen har ansøgt om sådanne i Storbritannien før udtrædelsestidspunktet og ansøgningen stadig er under behandling på udtrædelsestidspunktet.

4. Fremstillere eller rettighedshavere af databaser, der er beskyttet i henhold til Artikel 7 i direktiv 96/9/EC i EU før udtrædelsestidspunktet, skal stadig have samme beskyttelse i EU27 og Storbritannien efter udtrædelsestidspunktet.

5. Rettigheder, der er knyttet til immaterielle rettigheder, som er blevet konsumeret i inden for EU territoriet før udtrædelsestidspunktet, forbliver konsumeret i både EU27-territoriet og Storbritanniens territorie efter udtrædelsestidspunktet. For eksempel i relation til konsumering af varemærkeretten når varen bliver bragt i omsætningen inden for EU af rettighedshaveren.

Disse principper er således hovedprincipperne, der foreslås at skulle gælde på området for immaterielle rettigheder efter Storbritanniens udtrædelse, og som skal danne grundlag for art. 50-forhandlingerne mellem EU27 og Storbritannien.

Især forslaget om, at IP-rettigheder, der i dag har enhedskarakter og dermed gælder i hele EU, fortsat skal gælde i Storbritannien efter udtrædelsen, er godt nyt for allerede eksisterende rettighedshavere.


 






 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Samme beskyttelse, ny krænkelsesvurdering
Samme beskyttelse, ny krænkelsesvurdering
02/01/2026
Immaterialret
Memorering som eksemplarfremstilling – retlig sondring mellem ophavsretslovens §§ 2 og 11 b
Memorering som eksemplarfremstilling – retlig sondring mellem ophavsretslovens §§ 2 og 11 b
07/04/2026
Immaterialret
Dit næste store aktiv ligger måske allerede i din virksomhed — investorer ved det. Gør du?
Dit næste store aktiv ligger måske allerede i din virksomhed — investorer ved det. Gør du?
24/04/2026
Immaterialret
Udnytter din konkurrent, at du ikke har registreret dit varemærke?
Udnytter din konkurrent, at du ikke har registreret dit varemærke?
06/05/2026
Immaterialret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted