Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

EU-Domstolen fastslår princippet for beregning af kompensation af flypassagerer for aflysning eller forsinkelse

Udgivet af
EU-Domstolen afsagde den 7. september 2017 dom i en præjudiciel sag om fortolkningen af begrebet ”distance” i henhold til forordningen om flypassagerers rettigheder. Ifølge forordningen skal en kompensation beregnes ud fra flyvningens distance, men spørgsmålet var, om denne var defineret ved den faktisk tilbagelagte flyverute inklusiv mellemlandinger eller den direkte afstand mellem afgangssted og destination.

I henhold til forordningen om flypassagerers rettigheder (forordning 261/2004) og EU-Domstolens praksis har flypassagerer under visse betingelser ret til kompensation, hvis deres fly bliver aflyst eller forsinket mere end tre timer. Kompensationens størrelse beregnes efter forordningens art. 7, stk. 1, i forhold til flyvningens distance. Det vil sige, at flyvninger på højst 1.500 km giver ret til kompensation på 250 euro, flyvninger mellem 1.500 og 3.500 km giver ret til kompensation på 400 euro og flyvninger på mere end 3.500 km giver ret til kompensation på 600 euro til hver passager.

I sagen havde den forelæggende ret anmodet EU-Domstolen om at besvare, om denne distance skulle beregnes som den faktisk tilbagelagte flyverute inklusiv mellemlandinger, eller om distancen snarere var den direkte afstand mellem det første afgangssted og det sidste bestemmelsessted.


EU-Domstolens resultat og begrundelse


EU-Domstolen svarede, at distancen skulle beregnes som den korteste afstand mellem det oprindelige afgangssted og det endelige bestemmelsessted. En forlængelse af den faktiske flyverute på grund af f.eks. mellemlandinger er dermed ikke relevant for beregningen af kompensationens størrelse.


Kromann Reumerts bemærkninger


EU-Domstolens fortolkning af forordningen er efter Kromann Reumerts opfattelse den eneste logiske og praktisk anvendelige. Det ville være uhensigtsmæssigt, hvis kompensationens størrelse skulle være afhængig af, hvilke mellemlandinger passageren havde taget under turen, og det ville samtidig betyde, at to passagerer med samme afgangssted og destination kunne få forskellige kompensationer.

 

 



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Introduktion til forsikringer i energientrepriser
Introduktion til forsikringer i energientrepriser
22/06/2026
Energiret og forsyningsret, Entrepriseret og fast ejendom, Forsikringsret og erstatningsret
Kan man kræve erstatning for intern tid?
Kan man kræve erstatning for intern tid?
24/08/2026
IT-ret, Forsikringsret og erstatningsret
Byggesagsadministratorens ansvar, når finansieringen går galt
Byggesagsadministratorens ansvar, når finansieringen går galt
25/08/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Forsikringsret og erstatningsret
Vestre Landsret: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig efter medarbejder fik låget fra en kummefryser i hovedet
Vestre Landsret: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig efter medarbejder fik låget fra en kummefryser i hovedet
26/08/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted