Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Er du lejer, kan der være grund til at tjekke din lejekontrakt for ulovligheder

Delacour
11/06/2015
Er du lejer, kan der være grund til at tjekke din lejekontrakt for ulovligheder

Antallet af lejere er de seneste år steget markant. Ca. 167.000 flere bor til leje end for bare fire år siden, hvilket svarer til en stigning på ca. 7,7 procent. Er du en af de mange, der lejer din bolig, kan der være god grund til at få tjekket din lejekontrakt igennem.


Mange lejeres lejekontrakt indeholder f.eks. bestemmelser om lejens fastsættelse, som ikke gyldigt kan aftales. Lejernes LO anslår, at ca. 20 procent af lejerne i Danmark betaler for meget i form af ulovlige tillægsydelser.

Lejeloven bygger på det princip, at alle udgifter skal være indeholdt i lejen, medmindre de særskilt er undtaget, som det eksempelvis er tilfældet med el, varme og vand.

Det følger af en højesteretsdom fra 2009, at udlejer kun må opkræve den samlede husleje sammen med tillægsydelserne varme, vand og el. Højesteret har i dommen desuden fastslået, at adgangen til særskilt betaling for vand som tillæg til lejen er betinget af, at der er opsat særskilt vandmåler for pågældende lejemål.

Lejelovgivningen indeholder ufravigelige regler om fastsættelse og regulering af lejen for beboelseslejemål, og reglerne giver som følge heraf ikke adgang til som tillæg til lejebetalingen at lade lejeren dække udlejers driftsudgifter ved refusion.

Andre tillægsydelser end el, varme og vand, som eksempelvis trappevask, viceværtservice og renovation kan derfor ikke lovligt opkræves ved siden af lejen som følge af lejelovgivningen og retspraksis.

Hvis du som lejer er blevet opkrævet ulovlige tillægsydelser, kan du som udgangspunkt kræve disse tilbagebetalt fra udlejer i op til 3 år efter, at tillægsydelserne er betalt. Der gælder nemlig efter dansk ret en hovedregel om forældelse på 3 år for økonomiske krav.

Bliver en udlejer pålagt at tilbagebetale de ulovligt opkrævede beløb til en eksisterende lejer, giver det som udgangspunkt ikke udlejer adgang til at sætte lejen tilsvarende op. Udlejer skal i et sådant tilfælde iagttage lejelovens regler om forhøjelse af huslejen og varsling heraf.

Er du i tvivl, om din lejekontrakt overholder reglerne i lejelovgivningen, kan du kontakte advokat Stefan W. von Fintel, svf@delacour.dk og advokat Lonnie Vestergaard Nielsen, lvn@delacour.dk, som gerne bistår dig med kvalificeret rådgivning herom.

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Faglige videoer, der kunne være relevante for dig
Juridiske kandidater er i høj kurs
Mange virksomheder oplever, at det er svært at tiltrække kompetent juridisk arbejdskraft. Men det behøver det ikke nødvendigvis være - Hvordan kommer vi ind på i denne video hvor vi fortæller om vores erfaringer med markedet og giver gode råd til hvordan du får fat i de rigtige kandidater.
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Mange virksomheder er ikke opmærksomme på at udvide force majeure-begrebet i deres kontrakter og flere anvender begrebet helt forkert. Bliv klogere på hvornår noget er en force majeure-begivenhed og hvornår du kan benytte en force majeure-klausul ved manglende leveringer.
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Mange iværksætter overvejer før eller siden om de skal have eksterne investorer ind. Hvad skal man gøre sig af overvejelser inden man vælger at tage investorer ind i sin virksomhed?
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2023 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted