Energimærke for gennemgribende moderniseret lejemål var opfyldt

Den 6. november 2014 indgik udlejer og lejer en lejeaftale om et boliglejemål, som trådte i kraft den 18. december 2014.

Ejendommen havde i perioden frem til den 21. september 2014 et gyldigt energimærke med den dagældende kategorisering C2.

Udlejer havde forud herfor den 14. august 2014 anmodet en energikonsulent om at udarbejde et nyt energimærke, da energimærket stod til at udløbe.

Energimærket forelå den 15. januar 2015, hvor ejendommen opnåede energimærke D, som på det tidspunkt var tilstrækkelig til at kunne udleje ud efter reglerne om gennemgribende moderniserede lejemål.

Ejendommen havde dermed ikke et energimærke i perioden fra den 21. september 2014 til 15. januar 2015 og dermed ikke et gyldigt energimærke på udlejningstidspunktet.

Efter bevisførelsen fandt landsretten at energimærke C2, som er en kategorisering fra en gammel skala, svarer til energimærke D efter den nugældende skala, som også var gældende på udlejningstidspunktet.

Landsretten fandt videre, at det med den fornødne sikkerhed kunne lægges til grund, at ejendommen i november/december 2014 opfyldte de energimæssige krav til udstedelse af energimærke D.

Dernæst fandt landsretten, at formålet med boligreguleringslovens § 5, stk. 4, om energikrav var at undgå en adgang for udlejer til en attraktiv lejefastsættelse i ejendomme, hvor energiforbruget ikke var nedbragt til et forsvarligt niveau. Henset til formålet med bestemmelsen og bestemmelsens ordlyd samt det forhold, at der alene var en ganske kort periode mellem de to energimærker og energimærket var under udarbejdelse på udlejningstidspunktet, fandt landsretten, at der ikke med sikkerhed kunne stilles et absolut krav om, at energimærkerapporten var udstedt.

Udlejer fik derfor medhold i, at lejen for lejemålet skulle fastsættes efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2.

Dommen er optrykt i T:BB 2022.94 Ø.

Lejer har ansøgt Procesbevillingsnævnet om tredjeinstansbevilling.