Det ses ikke sjældent, at Skattestyrelsen har lavet beregningsfejl mv. i grundlaget for en gennemført beskatning, og det var også tilfældet i en nyere afgjort klagesag (sagsnr. 23-0006091).
Den pågældende klagesag omhandlede en 27-årig hovedanpartshaver, der drev transportvirksomhed i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020. I selskabet var der tre ansatte medarbejdere.
Efter en kontrol af selskabets indkomst var det Skattestyrelsens opfattelse, at der var foretaget udokumenterede hævninger for 2,1 mio. kr. på selskabets bankkonti, som Skattestyrelsen anså for at være afholdt i hovedanpartshaverens personlige interesse.
Skattestyrelsen havde opgjort de samlede hævninger på selskabets bankkonti til ca 2.7 mio. kr., hvoraf Skattestyrelsen havde godkendt et skønsmæssigt fradrag på ca. 600.000 kr. bestående af lønninger og autodriftsomkostninger.
Skattestyrelsen traf efterfølgende afgørelse om, at differencen på ca. 2,1 mio. kr. skulle anses for at være tilgået hovedanpartshaveren som maskeret udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.
Hovedanpartshaveren var uenig i afgørelsen, da han ikke havde modtaget hævninger i den størrelsesorden, som Skattestyrelsen havde truffet afgørelse om, hvorfor han fik bistand til at påklage afgørelsen til Skatteankestyrelsen.
Nærmere om klagesagen og resultatet
Under klagesagen blev der opnået enighed med Skattestyrelsen om nedsættelse på en række punkter som følge af fejl i Skattestyrelsens opgørelse.
Det blev først og fremmest konstateret, at Skattestyrelsen havde lavet en beregningsfejl i opgørelsen af hævningerne, der betød en fejlagtig forhøjelse på ca. 150.000 kr.
Det blev videre konstateret, at Skattestyrelsen havde medtaget hævninger fra januar 2021 i opgørelsen over hævninger for indkomståret 2020, hvilket igen betød en fejlagtig forhøjelse på ca. 130.000 kr., da Skattestyrelsen havde foretaget en forkert periodisering.
Der var yderligere enighed om, at hovedanpartshaveren ikke skulle beskattes af hævninger foretaget til betaling af periodemæssige afgifter for køretøjer anvendt i selskabets transportkørsler, ligesom hovedanpartshaveren heller ikke skulle beskattes af betaling af indeholdt A-skat og AM-bidrag for selskabets medarbejdere, som Skattestyrelsen oprindeligt havde medtaget i opgørelsen over udokumenterede hævninger.
Derudover fremlagde hovedanpartshaveren en række bilag, der dokumenterede, at en stor del af hævningerne medtaget i Skattestyrelsens opgørelse i realiteten bestod af driftsrelaterede omkostninger i selskabet, herunder eksempelvis autodrift, revision, forsikring, leasing og husleje mv., som alt sammen var afholdt i selskabets interesse, hvorfor der ikke var grundlag for at beskatte hovedanpartshaveren af maskeret udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.
Resultatet af klagesagen blev derfor, at Skatteankestyrelsen hjemviste sagen til fornyet behandling. Dette med henblik på, at der blev taget højde for beregningsfejl, periodiseringsfejl og hævninger, som var afholdt i selskabets interesse.
Afgørelsen illustrerer, at Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelser kan være fejlbehæftede, hvorfor det kan betale sig at være kritisk overfor en given forhøjelse.
Afgørelsen forventes i øvrigt ikke publiceret af Skatteforvaltningen, hvorfor der er tale om et eksempel fra den ikke-offentliggjorte praksis.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.
