Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Det offentliges mulighed for at forudbetale leverandører er blevet forlænget

I marts 2020 fik kommuner og regioner mulighed for at forudbetale leverandører og undlade at påtale en leverandørs misligholdelse, hvis misligholdelsen skyldes COVID-19. Reglerne er en del af regeringens understøttende initiativer for virksomheder, og de er nu blevet forlænget frem til den 1. marts 2021.

Udgivet af

Mens det aktuelle COVID-19-fokus primært er rettet mod minkavlere og Nordjylland, har regeringen nu besluttet at forlænge et af de understøttende initiativer for virksomhedssiden. Reglerne giver mulighed for, at kommuner og regioner kan forudbetale leverandører for leverancer med en værdi på op til 1 mio. kr., og at de kan undlade at gøre en leverandørs misligholdelse gældende, hvis misligholdelsen skyldes COVID-19. Reglernes materielle indhold er der ikke ændret ved, og dem har vi tidligere beskrevet.


Muligheden for at forudbetale var i den første bekendtgørelse anvendelig på leverancer før den 1. juli 2020, mens muligheden for at gøre misligholdelse gældende oprindeligt udløb den 1. november 2020. I juni blev der udstedt en ny bekendtgørelse, som medførte, at muligheden for at forudbetale leverancer blev forlænget til også at omfatte leverancer, der skulle finde sted før den 1. november 2020. Både muligheden for at forudbetale leverandører og undlade at gøre misligholdelse gældende stod derfor til at udløbe den 1. november 2020.


Men i oktober blev der udstedt en ny bekendtgørelse, hvorefter begge muligheder nu er tilgængelige for kommuner og regioner frem til ‒ måske foreløbigt ‒ den 1. marts 2021.


Hvad betyder de nye regler?

Ovenstående er alene muligheder som kommunerne og regioner kan gøre brug af, men Økonomistyrelsen, og også Folketinget, opfordrer ved vedtagelsen af loven til, at det offentlige i videst mulig omfang gør brug af mulighederne for at understøtte virksomhedernes likviditet.


Som vi tidligere har omtalt, er det dog vigtigt, at kommuner og regioner er opmærksomme på, at udbudsreglerne fortsat gælder, og at anvendelsen af ovenstående muligheder derfor ikke må medføre (væsentlige) ændringer af kontrakter, som udbudsretligt fortsat vil kunne medføre, at de pågældende kontakter vil skulle genudbydes på ny. Myndighederne skal også huske, at de forvaltningsretlige grundsætninger fortsat er gældende, og at alle leverandører i sammenlignelige situationer derfor skal behandles ens.


Der blev i marts 2020 vedtaget tilsvarende regler for statslige institutioner i et aktstykke. Muligheden for forudbetaling og for ikke at gøre misligholdelse gældende ville også udløbe for statslige institutioner den 31. oktober. Reglerne for statslige institutioner er dog også i oktober 2020 blevet forlænget ved et nyt aktstykke ‒ foreløbigt frem til den 28. februar 2021.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Dom om § 3-beskyttet natur: Kommunens registrering kunne ikke lægges til grund
Dom om § 3-beskyttet natur: Kommunens registrering kunne ikke lægges til grund
16/09/2026
Offentlig ret, Entrepriseret og fast ejendom
Tilbudsgivers uopfordrede meddelelse om manglende kravopfyldelse var bindende
Tilbudsgivers uopfordrede meddelelse om manglende kravopfyldelse var bindende
16/09/2026
Udbudsret
Fra tre direktiver til én forordning: Hvad betyder det for dansk udbudsret?
Fra tre direktiver til én forordning: Hvad betyder det for dansk udbudsret?
18/09/2026
Udbudsret, EU-ret
IPI og forslaget til Public Procurement Act – hvordan kan samspillet ændre adgangen til offentlige kontrakter?
IPI og forslaget til Public Procurement Act – hvordan kan samspillet ændre adgangen til offentlige kontrakter?
18/09/2026
Udbudsret, Kontraktret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted