Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Delt bopæl – hvad betyder det for mit barn og mig?

TVC Advokatfirma
10/10/2019
Delt bopæl – hvad betyder det for mit barn og mig?

Som led i det nye familieretlige system, der trådte i kraft den 1. april 2019, blev det muligt for forældre, der er gået fra hinanden at have delt bopæl over et barn. Denne artikel gennemgår, hvad ”delt bopæl” betyder, konsekvenserne herved, og hvordan delt bopæl ophører.



 

Hovedreglen

Ved brud/skilsmisse har forældre automatisk delt bopæl over barnet de første tre måneder, såfremt der er fælles forældremyndighed. Forældrene kan dog også i perioden indgå aftale om, hvem barnet skal have bopæl hos, hvis der er enighed om dette.

Konsekvensen af at have delt bopæl betyder, at der de første tre måneder efter bruddet ikke kan startes en bopælssag op i Familieretshuset. Dog kan der ansøges om samvær.


Undtagelsen til delt bopæl


Der er ikke automatisk delt bopæl de første tre måneder efter bruddet i følgende to tilfælde:

  1. hvis det ikke vil være til barnets bedste – f.eks. bekymring om vold, seksuelle krænkelser eller andre grænseoverskridende handlinger, og generelt, hvis der er tale om omstændigheder, der påvirker barnet og trivslen.

  2. begge forældre flytter fra det (tidligere) fælles hjem.


Hvis der er tale om en situation, der er omfattet af enten punkt 1 eller 2, kan der alligevel startes en bopælssag op i Familieretshuset inden for de første tre måneder efter bruddet.


Aftale om delt bopæl


Forældrene kan også indgå aftale om, at den delte bopæl skal fortsætte efter de tre måneder, idet den delte bopæl ellers bortfalder. Aftale om delt bopæl kan også aftales senere.

Aftalen kan både være mundtligt og skriftligt. Det anbefales altid at indgå en sådan aftale skriftligt. Der er heller ikke en forpligtigelse til at lade den registrere i CPR-registreret via Familieretshuset. Men for en god ordens skyld – få aftalen registreret!

Konsekvensen af fortsat delt bopæl er, at forældrene ikke kan opstarte en bopæls- eller samværssag.

Aftalen kan både være tidsbegrænset og betinget – f.eks. af at den ene forælder ikke flytter længere end x-antal kilometer væk.

Eventuelt tidligere aftaler om bopæl og samvær vil bortfalde ved indgåelse af aftale om delt bopæl.


Konsekvenser ved delt bopæl


Når der er delt bopæl, er forældrene fælles om alle overordnede beslutninger vedrørende barnets daglige liv (f.eks. valg af institution).

Barnet kan dog alene have folkeregisteradresse ét sted, og det vil være den forælder, der har barnet registreret som folkeregisteradresse efter CPR-loven, der vil modtage de økonomiske ydelser, som er forbundet hermed (børne- og ungeydelsen, friplads, øget boligsikring m.m.).


Ophør


Idet aftale om delt bopæl forudsætter enighed, kan aftalen ligeledes bringes til ophør (ensidigt) af den ene forælder.

For at undgå alt for meget kaos for barnet efter, aftale om delt bopæl er opsagt af den ene forælder, vil barnet fortsat have delt bopæl, indtil der er indgået en aftale eller truffet afgørelse om bopæl eller samvær, herunder midlertidig afgørelse.

Undtagelsen hertil er dog, såfremt en af forældrene ikke har overholdt betingelsen i aftalen omkring geografisk placering, og ophøret af aftalen er sket inden for 1 måned efter den anden forældres flytning, har barnet bopæl hos den forælder, der har overholdt aftalen.

Vi har stor erfaring med at rådgive i forhold til børnesager, herunder barnets bopæl, forældremyndighed og samvær. Har du spørgsmål hertil, er du altid velkommen til at kontakte advokat Cathrine D. Bøhne eller advokatfuldmægtig Michala Sigsgaard Juul.

 


Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

TVC Advokatfirma logo
Aarhus
Søren Frichs Vej 42A
8230 Åbyhøj
70 11 08 01
København
Nimbusparken 24, 2
2000 Frederiksberg
Roskilde
Københavnsvej 69, 1
4000 Roskilde
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Husk din ejeraftale - Selskabslovens regler er ikke nok
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Husk din ejeraftale - Selskabslovens regler er ikke nok
Hvorfor er det så vigtigt at have en ejeraftale mellem ejerne af små og mellemstore virksomheder? Fordi fordi Selskabsloven ikke tager stilling til mange af de helt væsentlige forhold, som typisk opstår mellem ejerne. Bliv klogere i denne episode og få gode input til hvordan du kommer i gang samt hvad en ejeraftalen skal indeholde.
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Enkel oversigt gør bankomkostninger lettere at gennemskue
Enkel oversigt gør bankomkostninger lettere at gennemskue
10/03/2026
Finansieringsret og bankret, Konkurrenceret, Øvrige
Landsskatteretten fastslår momspligt for influencer-ydelser i form af reklamer på sociale medier
Landsskatteretten fastslår momspligt for influencer-ydelser i form af reklamer på sociale medier
13/03/2026
Skatte- og afgiftsret, E-handelsret og markedsføringsret, Øvrige
Atomkraft i Danmark: Ny rapport fra Energistyrelsen
Atomkraft i Danmark: Ny rapport fra Energistyrelsen
23/03/2026
Energiret og forsyningsret, Øvrige
Hvornår befinder en advokat sig i en interessekonflikt
Hvornår befinder en advokat sig i en interessekonflikt
30/03/2026
Retssager og voldgift, Øvrige, Compliance
Det er vigtigt med fri bevægelighed på advokatydelser i EU
Det er vigtigt med fri bevægelighed på advokatydelser i EU
11/05/2026
Øvrige, Retssager og voldgift, Branchenyheder
Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf
Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf
26/05/2026
Skatte- og afgiftsret, Strafferet, Retssager og voldgift, Entrepriseret og fast ejendom, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted