Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Datingtjeneste får kritik for håndtering af persondata

Datatilsynet udtaler alvorlig kritik og udsteder påbud til Dating.dk for manglende hjemmel til behandling af brugernes personoplysninger. Ifølge Datatilsynet har datingtjenesten ikke indhentet et gyldigt samtykke til behandling af brugernes personoplysninger herunder følsomme personoplysninger.

Udgivet af

Dating.dk indsamler og behandler blandt andet oplysninger om brugeres fødselsdato, e-mail adresse, IP-adresse, køn og lokation. Derudover tilbyder tjenesten fritekstfelter, hvor brugerne selv har mulighed for at tilføje, hvad de ønsker.


Brugerne giver samtykke til indsamlingen og behandlingen af deres personoplysninger ved at sætte flueben ud for teksten: Jeg accepterer brugerbetingelserne (link) samt persondatapolitikken (link), når de opretter sig som bruger på siden.


Datatilsynets afgørelse


Ifølge Datatilsynet kan der dog rejses tvivl om, hvorvidt brugerne er bevidste om, hvad de giver samtykke til.


Når Dating.dk baserer virksomhedens samtykkeerklæring på, at brugeren accepterer virksomhedens brugerbetingelser og persondatapolitik, ved at klikke i samme boks er dette [..] i strid med forordningens krav, da det ikke er tydeligt for den registrerede, hvad vedkommende accepterer ved at klikke i boksen.


Det er desuden Datatilsynets vurdering, at virksomheden behandler følsomme personoplysninger om sine brugere i tjenestens fritekstfelter, herunder oplysninger om seksuelle forhold og seksuel orientering, i kraft af sin egenskab som datingplatform.


Når brugeren således ved samme ”klik” skal acceptere virksomhedens brugerbetingelser og persondatapolitik har Dating.dk ikke opnået en utvetydig viljestilkendegivelse til behandling af personoplysninger herunder følsomme personoplysninger, hvorfor Dating.dk ikke har indhentet gyldigt samtykke til behandlingen.


Læs mere om sagen her: Tilsyn med Dating.dk


Samtykke som behandlingsgrundlag

Et samtykke er defineret som en frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse. Sagen om Dating.dk viser, at den dataansvarlige ikke kan opnå frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse ved blot at henvise til virksomhedens brugerbetingelser og persondatapolitik.


Læs også: GDPR: Er samtykket på din hjemmeside gyldigt?


Når man som dataansvarlig bruger samtykke som behandlingsgrundlag, må der ikke være anledning til tvivl om, at den registrerede reelt har givet sit samtykke. Det er derfor afgørende, at den registreredes erklæring eller handling tydeligt tilkendegiver den registreredes hensigt.


Som dataansvarlig skal du derfor være opmærksom på, hvordan jeres samtykkeerklæring udformes. Hvis samtykkeerklæringen eksempelvis også vedrører andre forhold, f.eks. handelsbetingelser for køb af en serviceydelse, skal anmodningen om samtykke klart kunne skelnes fra de andre forhold.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Forældre kan få indsigt i afdøde børns oplysninger
Forældre kan få indsigt i afdøde børns oplysninger
25/06/2026
Persondataret, Compliance
Datatilsynet igangsætter undersøgelse af oplysningspligten over for ansatte og jobansøgere.
Datatilsynet igangsætter undersøgelse af oplysningspligten over for ansatte og jobansøgere.
06/07/2026
Persondataret, Compliance
Cybersikkerhed i maskiner
Cybersikkerhed i maskiner
14/08/2026
IT-ret, Persondataret, Compliance, Øvrige
Højesteret: 30.000 kr. i godtgørelse for GDPR-brud
Højesteret: 30.000 kr. i godtgørelse for GDPR-brud
31/08/2026
Persondataret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted