En ny undersøgelse fra Danske IT-Advokater med deltagelse af mere end 1.000 virksomheder viser, at hver fjerde virksomhed har haft en juridisk konflikt med en IT-leverandør det seneste år. Samtidig viser undersøgelsen, at knap halvdelen af virksomhederne ikke er bekendt med kravene i den vedtagne persondataforordning. Læs mere her om hvilke dele af undersøgelsen, som danske virksomheder skal være opmærksomme på.
Undersøgelsen viser en stor stigning i antallet af IT-konflikter
Danske IT-Advokaters undersøgelse viser, at knap 25 % af de adspurgte virksomheder inden for de seneste 12 måneder har haft en juridisk konflikt med en IT-leverandør. Det er en betydelig stigning i antallet af konflikter og skyldes formentlig den omfattende digitalisering, der er i gang i danske virksomheder.
Konflikterne vedrører primært IT-udviklings- og implementeringsarbejder, der tegner sig for mere end hver fjerde IT-konflikt, og standard drift- og hosting-ydelser, der tegner sig for hver tredje IT-konflikt. Undersøgelsen viser, at uenigheden ofte drejer sig om omfanget og kvaliteten af den leverede ydelse. Ifølge virksomhederne er der forskel på det, der er beskrevet i kontrakten og det, IT-leverandøren rent faktisk leverer – scope creep. Som vi tidligere har beskrevet i vores nyhedsbrev, kan problemerne afhjælpes bl.a. ved en klar scope-beskrivelse, der afgrænser de områder, som leverandøren er ansvarlig for fra de områder, som leverandøren ikke er ansvarlig for.
IT-konflikter kan blive en dyr affære for begge parter
Opstår en IT-konflikt, ender den sjældent lykkeligt. Særligt ved indkøb af standard drift- eller hosting-ydelser, er virksomhederne utilfredse med de opnåede resultater af konfliktløsning. Ca. 13,4 % af standard drift- og hosting-ydelser ender i en retssag mellem virksomheden og leverandør, hvilket kan være en bekostelig affære for begge parter. Det er derfor både i virksomhedens og leverandørs interesse, at kontraktmaterialet forberedes tilstrækkeligt grundigt til, at risikoen for efterfølgende tvivl om ydelsen og kvaliteten minimeres. Vores erfaringer viser, at en grundig forventningsafstemning inden kontraktindgåelse mindsker denne risiko betydeligt – imidlertid negligeres dette skridt ofte i parternes iver for at komme i gang.
Danske virksomheder har skræmmende lidt kendskab til den nye persondataforordning
Danske IT-Advokaters undersøgelse viser, at danske virksomheder hverken har tilstrækkeligt fokus på den kommende persondataforordning eller på virksomhedernes behandling af personoplysninger. Mere end 50 % af virksomhederne svarede, at de ikke var bekendt med den kommende EU-persondataforordning, og 75 % var ikke bekendt med forordningen eller har ikke aktiviteter på området. Det er noget overraskende i lyset af den massive mediedækning og -interesse som netop persondata har haft den seneste tid. Ganske kort om forordningen:
- Den blev vedtaget i april 2016 og træder i kraft den 25. maj 2018
- Kravene for behandling af personpersonoplysninger skærpes
- Til forskel for den nuværende persondatalov opererer forordningen med et bødeniveau på op til 4 % af virksomhedernes omsætning
- For at kunne efterleve forordningen er det vigtigt, at danske virksomheder allerede nu går i gang med at 1) klarlægge dataflows, 2) foretage compliance-tjek og 3) opdatere gældende kontrakter.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
