Brexit – Hvad betyder det for dine IP-rettigheder?

Den 23. juni 2016 stemte briterne for udtrædelse af den europæiske union. Dette betyder, at du blandt andet skal følge udviklingen og træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre dine IP-rettigheder – også efter Brexit. Vi gennemgår kort et udvalg af IP-rettighederne, og hvad du særligt skal være opmærksom på.

ndledningsvis bør det bemærkes, at Storbritannien på nuværende tidspunkt fortsat er medlem af EU, og retstilstanden før og efter den britiske afstemning om EU-medlemskabet den 23. juni 2016 er derfor reelt uændret. Tilbage står dog, at Storbritannien har stemt for en udtrædelse af EU, og landets aktivering af den såkaldte artikel 50 og den formelle udtrædelse af EU må derfor formodes alene at være et spørgsmål om tid. Der kan dog gå op til flere år før, at udtrædelsen reelt sker.

Det er vanskeligt at forudsige de nøjagtige følger og konsekvenser af Brexit, idet meget afhænger af indholdet af de (bilaterale) aftaler, som Storbritannien forventes at indgå i den kommende tid. Men udtræder Storbritannien formelt af unionen, vil dette dog utvivlsomt få indflydelse på hvordan du i fremtiden ansøger, administrerer og håndhæver dine IP-rettigheder, herunder varemærker, design, ophavsret og patenter i Europa, herunder i Storbritannien.

DELACOUR vil løbende holde dig opdateret med udviklingen, og vi kan kontaktes for nærmere rådgivning om dine rettigheder og muligheder.


EU-varemærker og EU-design

EU-varemærker og EU-design er rettigheder med enhedskarakter, hvilket vil sige, at de nyder beskyttelse i hele unionen, og er nærmere reguleret ved blandt andet varemærkeforordningen henholdsvis designforordningen.

EU-varemærket og EU-designet giver blandt andet mulighed for, at du som indehaver kan opnå beskyttelse i alle 28 medlemslande, herunder Storbritannien, ved at indgive en enkelt ansøgning til det Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO).

Samtidig har du mulighed for at anlægge sager om EU-varemærker og EU-design ved de nationale domstole. I Danmark er Sø- og Handelsretten 1. instans.

Brexit vil derfor først og fremmest medføre, at dine EU-varemærker og EU-design – formentlig efter en overgangsperiode – ikke længere vil nyde beskyttelse i Storbritannien, medmindre du samtidig hermed har et nationalt varemærke eller design i Storbritannien.

Efter Brexit forventes det, at det vil være muligt at udvide eksisterende EU-varemærker og EU-design til også at omfatte Storbritannien med prioritet fra tidspunktet for ansøgning om EU-varemærke eller EU-design. Dette regelsæt er imidlertid ikke på plads endnu, og det vil forudsætte, at du indgiver en national ansøgning i Storbritannien inden nærmere fastsatte frister.

I perioden frem til Brexit vil du dog fortsat kunne ”nøjes” med at indgive en ansøgning ved EUIPO, men har du særlig fokus på det britiske marked, bør du allerede nu supplere disse med en national ansøgning i Storbritannien. Efter Brexit vil du dog være nødt til at indgive en særskilt nationalt ansøgning i Storbritannien, hvis du ønsker beskyttelse på det britiske marked.

Storbritanniens udtrædelse af EU vil derfor medføre øgede omkostninger for dig som indehaver af et EU-varemærke eller –design, hvis du fortsat ønsker beskyttelse i Storbritannien.

Særligt for EU-varemærker gælder, at disse er underlagt en brugspligt, hvilket vil sige, at de reelt skal være taget i brug i EU senest 5 år efter registreringen. I modsat fald fortabes varemærkeretten. Har du udelukkende anvendt et EU-varemærke i Storbritannien, kan Brexit muligvis medføre, at brugspligten ikke anses for opfyldt.

Endelig kan det blive nødvendigt med en gennemgang og tilpasning af dine eventuelle sameksistensaftaler, hvis de eksempelvis definerer det geografiske område som unionen.


Ophavsret

Sammenlignet med varemærker og design har ophavsretten kun i begrænset omfang været harmoniseret inden for EU, og der eksisterer derfor allerede nu store forskelle i de enkelte medlemslandes regulering af ophavsretten. Det er eksempelvis heller ikke muligt at registrere ophavsret i hverken Danmark, Storbritannien eller på EU-niveau. Dette betyder samtidigt, at konsekvenserne af Brexit vil være mindre vidtrækkende inden for ophavsretten.

I de senere år har EU dog gennemført flere direktiver henblik på at sikre en større harmonisering. Disse direktiver er blevet implementeret i medlemslandenes nationale lovgivning. Det er uklart, hvordan Storbritannien vil forholde sig til de allerede implementerede regler, men Brexit må dog antages at få betydning for udviklingen af retspraksis i Storbritannien, herunder for de britiske domstoles fortolkning og anvendelse af reglerne.


Patenter

Der forventes ikke ændringer for eksisterende patenter, herunder for patenter udstedt af Den Europæiske Patentmyndighed (EPO).

Dette skyldes, at EPO udsteder patenter med hjemmel i Den Europæiske Patentkonvention (EPK), som er en mellemstatslig aftale, der er tiltrådt af lande i EU såvel som uden for EU, herunder Storbritannien. EPK fungerer altså uafhængigt af EU, og Storbritannien vil derfor også efter Brexit være medlem af EPO, hvorfor Brexit ikke vil få betydning i denne henseende.

Brexit vil dog derimod få stor betydning for en eventuelt kommende EU-Patentdomstol samt for EU-enhedspatent, der skulle have medført en forenkling af ansøgningsproceduren samt formindske omkostningerne forbundet hermed.

På kort sigt medfører Brexit, at EU-Patentdomstolen og enhedspatent ikke kan realiseres inden for den forventede tidsramme, idet aftalen blandt andet skulle ratificeres af Storbritannien i efteråret 2016 for at kunne træde i kraft.

På længere sigt er det tvivlsomt, om planerne om EU-Patentdomstolen og enhedspatent overhovedet vil blive realiseret, hvis enhedspatentet ikke vil komme til at omfatte Storbritanninen, som er et af de store teknologiske markeder.
Tal med DELACOUR, hvis du har du spørgsmål til ovenstående, dine IP-rettigheder eller dine muligheder.

 



 

---