Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør

Bortfald af delopgave indebar ikke ophør af den tidsbegrænsede ansættelse – opsigelse og partshøring var forsat påkrævet

Den 20. februar 2026 afsagde Østre Landsret dom i en sag om, hvorvidt en tids- og opgavebegrænset funktionæransættelse hos Forsvarsministeriets Personalestyrelse (nu Personelkommandoen) automatisk ophørte ved bortfald af en tidsbegrænset smitteopsporingsopgave.

Udgivet af

Sagen angik en medarbejder, der som led i COVID-19 indsatsen var ansat i et callcenter, hvor han arbejdede i smittesporingsenheden. I maj 2021 meddelte arbejdsgiveren, at ansættelsen ville ophøre uden yderligere varsel per 31. august 2021, fordi Hjemmeværnets bidrag til smitteopsporingsindsatsen bortfaldt. Medarbejderen gjorde gældende, at han primært arbejdede i callcenteret (en hotline) – og ikke kun i smitteopsporingsenheden – og at en opsigelse forud for, at hans primære opgave ophørte, derfor krævede en egentlig opsigelse med varsel efter funktionærloven. 


Landsretten: Ansættelsen var ikke begrænset til smitteopsporing 

Landsretten lagde vægt på, at ansættelseskontrakten alene henviste til arbejde i callcenteret, og at callcenteret på ansættelsestidspunktet håndterede både hotline- og smitteopsporingsopgaver. Landsretten lagde yderligere vægt på, at medarbejderen først efter ansættelsen blev orienteret om, at han skulle indgå i smitteopsporingsenheden. Retten bemærkede desuden, at medarbejderne i smitteopsporingsenheden i ikke ubetydeligt omfang var oplært til og involveret i opgaver i callcenteret.


På den baggrund fandt landsretten, at ansættelsen ikke var begrænset til smitteopsporingsopgaven. Eftersom arbejdet i callcenteret fortsatte efter den 31. august 2021, var der derfor ikke tale om et kontraktudløb. En gyldig opsigelse krævede således både opsigelsesvarsel efter funktionærloven og en forudgående partshøring. 


Da der ikke var sket opsigelse med varsel efter funktionærloven, blev medarbejderen tilkendt en godtgørelse svarende til tre måneders løn og feriepenge.


Littler bemærker 

Dommen understreger, at det er afgørende, at en tidsbegrænset ansættelseskontrakt, der er knyttet til afslutningen af en konkret opgave, tydeligt angiver, hvilken opgave der er tale om. Hvis dette ikke klart fremgår, risikerer arbejdsgiveren, at ophøret ikke anses som et kontraktudløb – hvilket i stedet kan indebære, at en egentlig opsigelse med relevant opsigelsesvarsel er påkrævet.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Denne artikel er udgivet efter aftale med Littler Denmark. Den er oprindeligt udgivet her.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Dom om § 3-beskyttet natur: Kommunens registrering kunne ikke lægges til grund
Dom om § 3-beskyttet natur: Kommunens registrering kunne ikke lægges til grund
16/09/2026
Offentlig ret, Entrepriseret og fast ejendom
AML-pakken og AMLA: Hvad skal virksomheder begynde at forberede nu?
AML-pakken og AMLA: Hvad skal virksomheder begynde at forberede nu?
17/09/2026
Finansieringsret og bankret, Compliance
International organisations immunitet måtte vige for medarbejders ret til domstolsprøvelse
International organisations immunitet måtte vige for medarbejders ret til domstolsprøvelse
18/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Lærling tilkendt 97.000 kr. i godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale og mangelfuld håndtering af seksuel chikane
Lærling tilkendt 97.000 kr. i godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale og mangelfuld håndtering af seksuel chikane
21/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted