Boligskatteforliget: Tvivl om virkningen for udlejningsejendomme

KLUMME: Som kulmination af en årelang politisk debat indgik et bredt flertal i regeringen den 2. maj 2017 forlig med det formål at skabe tryghed i det nye boligbeskatningssystem.

De hidtidige ejendomsvurderinger har vist sig ikke at være retvisende, hvorfor det nye boligbeskatningssystem skal være med til at sikre mere præcise, ensartede og gennemskuelige vurderinger. Det nye vurderingssystem vil første gang blive taget i brug i 2018 for ejerboliger og i 2019 for erhvervsejendomme.

De nye - mere retvisende - ejendomsvurderinger forventes visse steder at medføre markante stigninger i grundvurderingerne. På den baggrund indgik partierne forliget, som blandt andet skal modvirke det forventede skattesmæk, som stigningerne vil påføre ejendomsejerne.

Intentionen bag forliget er god, men forligets tekst efterlader dog tvivl på et vigtigt punkt.


Forligets tiltag

Forliget medfører, at alle stigninger i grundskylden vil blive indefrosset. I 2018-2020 indefryses stigninger i grundskylden i en midlertidig kommunal indefrysningsordning og fra 2021 indefryses stigninger i de samlede boligskatter i en permanent statslig ordning. For boligejere vil stigningen automatisk blive indefrosset indtil det tidspunkt, hvor boligen sælges, hvorefter det indefrosne beløb skal betales.

For erhvervsejendomme vil indefrysningen komme til udtryk i en skatterabat, som bliver udfaset som en såkaldt moderniseret stigningsbegrænsningsregel. Stigningsbegrænsningsreglen sikrer, at grundskylden for erhvervsejendommen højst kan stige 5 pct. pr. år i forhold til den fuldt indfasede grundskyldsbetaling. Efter 20 år vil skatterabatten – efter planene - som udgangspunkt være afviklet.

Denne løsning sikrer, at udfasningen af skatterabatten fortsætter upåvirket af en eventuel overdragelse af erhvervsejendommen. Det ville have medført flere uhensigtsmæssige konsekvenser for en ejer af en erhvervsejendom og - indirekte – ejendommens lejere, hvis man havde benyttet samme metode, som benyttes ved boligejendomme.


Forliget kommer ikke helt i mål

Tvivlen opstår, når det i forligsteksten af den 2. maj 2017 anføres, at "Skatterabatten for erhvervsejendomme udfases over tid, da erhvervsejendomme meget sjældent handles uden for portefølje. Derfor bortfalder skatterabatten for erhvervsejendomme ikke ved evt. salg." og videre "Erhvervsejendomme kan ikke omfattes af en sådan indefrysningsordning, da erhvervsejendomme som nævnt meget sjældent handles uden for portefølje."

For det første er det ikke korrekt, at ejendomme meget sjældent handles udenfor portefølje. Det sker ganske ofte. For det andet er spørgsmålet, hvad der menes hermed. Mener man, at det er en betingelse for at videreføre skatterabatten, at den pågældende ejendom sælges som en del af en portefølje? Det er formentlig ikke hensigten, men formuleringen efterlader læseren med en del tvivl, som gør, at forliget ikke helt kommer i mål. Når forliget udmøntes i konkret lovgivning, bør det sikres, at denne tvivl er ryddet af vejen.

 

Artiklen er bragt på Børsen.dk den 2. august 2017.

---