Bech-Bruun vinder principiel sag om selvforsikring for DSB

Østre Landsret har givet DSB medhold i et principielt spørgsmål om, hvorvidt DSB skal anses for at være selvforsikrer i relation til erstatningsansvarslovens (EAL) § 20, jf. § 19.

I den pågældende sag havde en løssluppen hest forårsaget materielskade på et DSB-tog med driftstab til følge. Skaden blev opgjort til lidt under 1 mio. kr. og var grundet en selvrisiko på 25 mio. kr. for rullende materiel ikke dækket af DSB’s tings- og driftstabsforsikring. Derfor rettede DSB et krav om erstatning mod hesteejerens ansvarsforsikringsselskaber Tryg Forsikring A/S og Concordia Forsikring A/S.

Forsikringsselskaberne afviste at betale med henvisning til, at ansvaret var bortfaldet efter EAL §§ 19-20. Efter EAL § 19 bortfalder skadevolders erstatningsansvar, hvis skaden er dækket af skadelidtes tings- eller driftstabsforsikring. I henhold til EAL § 20 er staten, en kommune eller anden offentlig institution, der i almindelighed er selvforsikrer, stillet som om forsikring var tegnet, jf. EAL § 19.

Sagen blev prøvet ved Retten i Glostrup i sommeren 2018, hvor DSB fik medhold i erstatningskravet. Forsikringsselskaberne ankede sagen til Østre Landsret.

Østre Landsret fandt med grundlag i lovforarbejderne, at det afgørende for, om en offentlig institution ”i almindelighed” er selvforsikrer, er, om institutionen konsekvent undlader at forsikre sig. På grundlag af bevisførelsen, herunder en beretning fra Rigsrevisionen og vidneforklaringerne om DSB’s forsikringsprogram, gav Østre Landsret DSB generelt medhold i, at ”DSB ikke kan anses for at være en offentlig institution, der i almindelighed er selvforsikrer i den forstand, udtrykket anvendes i EAL § 20”.

Østre Landsret tog også konkret stilling til, at DSB heller ikke kan anses for at være selvforsikrer for den konkrete skade, der faldt under selvrisikoen på 25 mio. kr., og som dermed ikke var dækket af tings- og driftstabsforsikringen.


Dommens betydning

Østre Landsrets dom har den konkrete betydning for DSB fremadrettet, at DSB – ligesom private virksomheder – kan rette erstatningskrav mod private skadevoldere og deres ansvarsforsikringsselskaber for skader, der ikke er dækket af DSB’s tings- og driftstabsforsikringer, uanset selvrisikoens størrelse.

Østre Landsrets dom er den første trykte dom om en statslig virksomhed i relation til anvendelsesområdet for EAL § 20. Dommen er i tråd med tidligere retspraksis om kommunerne og er relevant for alle offentlige juridiske enheder, der helt eller delvist tegner forsikringer i markedet og hvis aktiver er udsat for risiko for skade og driftstab forvoldt af privatpersoner.