Arbejdsvilkår for platformsarbejde: Direktiv nu vedtaget af Europa-Parlamentet

Platformsarbejde og klassificering af ansættelsesforholdet 

Platformsarbejde udbydes i stigende omfang, og det har medført et øget fokus på platformsarbejdernes ansættelsesretlige beskyttelse og er samtidig en vigtig påmindelse om grænsedragningerne mellem ansatte og selvstændige erhvervsdrivende. 

Platformsarbejde er kendetegnet ved, at en person eller en organisation stiller sin arbejdskraft til rådighed på en online platform for derigennem at levere en tjenesteydelse mod betaling. Dette kan eksempelvis være udbringning af mad og dagligvarer, flytning, rengøring, grafisk design, børnepasning, undervisning og taxi/transport. 

Direktivets definition 

Direktivets artikel 2 definerer begrebet digital arbejdsplatform og fremsætter følgende betingelser: 

Der skal være tale om en fysisk eller juridisk person, der leverer en tjeneste, som opfylder følgende krav: 

• Tjenesten leveres helt eller delvist på afstand ved hjælp af elektroniske midler, såsom et websted eller en app 
• Tjenesteydelsen leveres på anmodning af en tjenestemodtager 
• Platformen skal som en nødvendig og væsentlig del tilrettelægge det arbejde, der udføres af enkeltpersoner mod vederlag, uanset om arbejdet udføres online eller på et bestemt sted. 
• Platformen skal benytte automatiserede overvågnings- eller beslutningstagningssystemer. Betingelsen udelukker den situation, hvor en fysisk person sidder og matcher efterspørgslen med udbuddet 

Direktivet gælder ikke for udbydere af en tjeneste, hvis primære formål er at udnytte eller dele aktiver. Derfor falder eksempelvis udlejning af ferieboliger, hvor der ikke udføres arbejde af enkeltpersoner, uden for direktivets anvendelsesområde.  

Et hurtigt voksende marked  

Der er tale om et særdeles hurtigt voksende marked, der ifølge Rådet for Den Europæiske Union i 2022 beskæftigede 28 millioner arbejdstagere, hvilket svarer til antallet af ansatte i fremstillingsindustrien (29 mio.). I 2025 forventes det, at der vil være 43 millioner arbejdstagere tilknyttet en online platform. Alene fra 2016 til 2020 blev indtægterne i platformsøkonomien femdoblet fra anslåede 3 mia. euro til ca. 14 mia. euro. 

Reglerne i platformsdirektivet 

Direktivet har været længe undervejs og EU-Kommissionen annoncerede allerede i 2020, at der i løbet af 2021 ville blive taget initiativ til lovgivning vedrørende platformsarbejde. Først den 11. marts 2024 blev der opnået enighed mellem medlemsstaterne om en endelig aftaletekst, hvor særligt den såkaldte formodningsregel affødte kritik med henvisning til, at reglen vil ødelægge platformsvirksomhedernes forretningsmodel. Formodningsreglen medfører, at platformsarbejderne vil formodes at have lønmodtagerstatus, hvis en række forhold kan konstateres. 

Formodningsreglen 

Reglerne om klassificering af platformsarbejderne er helt centrale i forhold til platformdirektivet og udgør en nydannelse, som skal forbedre arbejdsvilkårene for platformsarbejdere. Formodningsreglen gør det mere udfordrende for platformsvirksomheder at benytte sig af den nuværende mest udbredte forretningsmodel, hvor platformsarbejdere typisk klassificeres som selvstændige erhvervsdrivende og ikke lønmodtagere. Denne klassifikation afhænger af, om der findes beviser for kontrol og ledelse i henhold til national ret, kollektive overenskomster eller praksis i medlemsstaterne under hensyntagen til EU-domstolens retspraksis. Status som lønmodtager fremfor selvstændig erhvervsdrivende vil medføre, at platformsarbejderne får almindelige lønmodtagerrettigheder. 

Krav til retlig formodning 

Platformsdirektivet fastlægger en formodningsregel, hvorefter medlemsstaterne skal indføre regler om en korrekt fastsættelse af beskæftigelsesstatus for platformsarbejde. Hvis de konkrete omstændigheder indikerer, at der føres kontrol og instruktion med en platformsarbejder, skal dette føre til en formodning om et ansættelsesforhold med status som lønmodtager. Det vil herefter være arbejdsplatformen, der skal påvise, at det konkrete aftaleforhold ikke udgør et ansættelsesforhold, som det er defineret i den nationale lovgivning. 

Tidligere opstillede platformsdirektivet en række konkrete betingelser, hvoraf mindst to af dem skulle være opfyldt, men nu er det op til de enkelte medlemsstater at udarbejde regler til brug for klassificeringen. Det medfører, at medlemsstaterne tillægges større frihed ved implementeringen af platformsdirektivet. 

Medlemsstaterne skal fastlægge retningslinjer 

I forhold til det oprindelige udkast til platformsdirektivet fra 2021 tildeles medlemsstaterne videre rammer for gennemførelsen og overholdelsen af formodningsreglen, idet det nu er op til medlemsstaterne at fastlægge retningslinjer til brug herfor: 

• Medlemsstaterne skal udarbejde retningslinjer med konkrete og praktiske anbefalinger til forståelsen af formodningsreglen herunder proceduren for at afkræfte formodningen for et ansættelsesforhold 

• Medlemsstaterne skal udvikle retningslinjer til at identificere, målrette og forfølge digitale arbejdsplatforme, som ikke overholder reglerne om korrekt fastlæggelse af beskæftigelsesstatus  
• Medlemsstaterne skal sikre effektive kontrol- og inspektionsforanstaltninger 
• Medlemsstaterne skal sørge for passende uddannelse af kompetente nationale myndigheder og sørge for, at der er teknisk ekspertise inden for algoritmisk styring til rådighed 

Særlige regler for algoritmisk styring 

Udover klassificeringen af platformsarbejderne, har direktivet som et andet formål at fastsætte reglerne for brugen af automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer. Emnet er særligt relevant for platformsarbejde, fordi platformene benytter sig af algoritmer, når de organiserer og styrer arbejdet på hjemmesider, applikationer og platforme. Reglerne har især til formål at sætte grænser for den overvågning som platformarbejderne udsættes for samt at informere om deres arbejdsforhold. De væsentligste pointer i reglerne kan opsummeres i følgende fem emner: 

1. Visse personoplysninger må ikke behandles

2. Platformene tilpligtes at udarbejde en konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse

Behandling af personoplysninger via automatiserede systemer på digitale arbejdsplatforme er en højrisikoaktivitet og kræver konsekvens-analyse. Arbejdstagerrepræsentanter skal have adgang til analysen. 

3. Oplysningspligt om brugen af automatiserede systemer

Digitale arbejdsplatforme skal informere arbejdstagere, repræsentanter og myndigheder om brugen af automatiserede systemer, herunder oplysninger om beslutningsprocesser og overvågning. Oplysningerne skal præsenteres i en gennemsigtig, letforståelig og lettilgængelig form i et klart og enkelt sprog. 

4. Menneskeligt tilsyn og menneskelig omgang

Digitale arbejdsplatforme skal have tilstrækkelige menneskelige ressourcer til at udføre effektivt tilsyn og evaluering af automatiserede beslutninger. Oplysninger fra evalueringerne skal deles med repræsentanter for platformsarbejderne, og hvis evalueringen viser en høj risiko for forskelsbehandling eller krænkelse af rettigheder, skal platformene træffe nødvendige skrift for at mindske risikoen. Derudover skal enhver beslutning om at begrænse, suspendere eller opsige kontraktforholdet eller kontoen tilhørende en platformsarbejder, eller enhver anden beslutning med tilsvarende skadevirkning, træffes af et menneske og ikke af automatiserede systemer. Det får betydning for eksempelvis beslutningen om opsigelse af en medarbejder, idet denne beslutning ikke må træffes uden menneskelig indblanding.

5. Medlemsstaternes forpligtelse

Medlemsstaterne skal sørge for passende uddannelse af kompetente nationale myndigheder og sikre tilgængeligheden af teknisk ekspertise inden for området for algoritmisk styring. Det påhviler medlemsstaterne at sikre, at platformene stiller oplysninger til rådighed for de kompetente myndigheder vedrørende følgende forhold: 

• Antallet af personer, der udfører platformsarbejde
• Deres beskæftigelsesmæssige status
• Generelle vilkår og betingelser for ansættelsesforholdet
• De enkelte opgavers gennemsnitlige varighed, samt det gennemsnitlige antal arbejdstimer og indtægt for platformsarbejderne

Implementering og næste skridt for direktivet  

Medlemsstaterne har efter den formelle godkendelse fra Rådet for Den Europæiske Union to år til at implementere direktivet i lovgivningen i national ret. Det bliver i den sammenhæng interessant at følge, hvordan formodningsreglen konkret implementeres i Danmark.