Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

AI og Ophavsretten

Bird & Bird
06/06/2023
AI og Ophavsretten
Bird & Bird logo
EU's lovpakke om reguleringen af AI er i proces og har fået accelereret politisk og mediemæssig opmærksomhed efter lanceringen af ChatGPT. Dette er den sjette artikel i Bird & Birds artikelserie om AI, hvori vi beskriver de ophavsretlige udfordringer, som AI fører med sig, og en række af de retssager, som allerede er begyndt vedrørende generering af og brug af AI-genereret billedmateriale.

Hvem er ophavsmanden?

Både før og efter den første ophavsretskonvention fra 1886 har det været en grundsten i ophavsretten verden over, at ophavsret er noget, der opstår hos et kreativt, rigtigt menneske, der så bliver ophavsmand til det, der er skabt, med de forskellige rettigheder, som det indebærer. Det princip er først for alvor blevet udfordret med den generative (1)  AI, hvor output fra AI'en – hvis det ellers bare havde været frembragt af et menneske – oplagt ville være ophavsretligt beskyttet. Den udfordring, som det giver, bliver ikke løst ved den lovpakke, som er i proces, men vil sandsynligvis først blive afklaret ved en blanding af retspraksis, nationale tiltag, EU-tiltag og eventuelt en udviklet fast kontraktpraksis over de næste 5-10 år. EU har indtil videre afvist (2) at give output fra generativ AI samme beskyttelse (3)  som store databaser af (hver for sig ikke-beskyttede) fakta, f.eks. geografiske data eller en telefonbog. Medmindre der findes national lovgivning, der giver et andet resultat, hvilket f.eks. er tilfældet i UK (4) , er udgangspunktet derfor indtil videre, at output fra generativ AI ikke er ophavsretligt beskyttet.


Sådan træner du din AI? (datamining)

Generativ AI er afhængig af indhentning af store datamængder til brug for den maskinlæring, der (sammen med de kodede algoritmer) giver AI'en værdi. Brugen af andres ophavsretligt beskyttede materiale indhentet ved datamining til træning af AI rejser spørgsmålet om, hvorvidt der herved er sket krænkelse af rettighederne til værkerne. Dette vil der være en risiko for, da datamining indebærer kopiering. Omvendt er datamining til brug for træning og læring muligvis omfattet af undtagelser til ophavsmandens eneret.


Den stigende popularitet af brugen af AI-genereret kunst og fotos, herunder tekst-til-billede AI-værktøjer, har været den væsentligste slagmark indtil nu for den problemstilling. Tekst-til-billede AI-værktøjer er AI, der anvender algoritmer til at generere nye billeder baseret på tekstbeskrivelser. Disse værktøjer er designet til at omsætte abstrakte ideer og koncepter til konkrete billeder og illustrationer. Brugere kan indtaste korte og enkle tekstbeskrivelser af en bestemt scene eller et motiv, hvorefter AI-modellen genererer et billede i høj kvalitet baseret på de inputs.


Sagen mod Stable Diffusion

En af de mest kendte tekst-til-billede AI-modeller er Stable Diffusion udviklet af Stability AI.

Tre kunstnere har i starten af 2023 indgivet et massesøgsmål i Californien mod Stability AI, hvor de hævder at Stable Diffusion er skyldig i ophavsretskrænkelser og andre overtrædelser af kunstnernes rettigheder. De dataset, som Stable Diffusion har anvendt til datamining indeholder næsten 6 milliarder billeder med tilhørende beskrivelser, hvoraf størstedelen er ophavsretligt beskyttede billeder.


Denne sag rejser således spørgsmål om, hvorvidt AI-genereret kunst udgør en krænkelse af ophavsrettighederne hos de kunstnere, hvis værker er blevet brugt til træning og datamining af AI-modellerne. I sagen gøres det først og fremmest gældende, at de oprindelige ophavsmænds værker krænkes i kraft af selve dataminingen og AI-træningsprocessen, fordi ophavsmændene ikke har givet samtykke til kopiering og eksemplarfremstilling, der sker med henblik på datamining. I tillæg hertil gøres det gældende, at AI modellerne kan generere output, der fremstår som nærgående efterligninger af ophavsretligt beskyttede værker. Endelig gøres det gældende, at AI modellerne kan krænke de oprindelige ophavsmænds ret til deres eget navn, idet modellerne kan generere output ved brugerens indtastning af et navn på en kunstner.


Kunstnernes advokat har udtalt, at sagen repræsenterer en meget større kamp for kunstnere og skabere for at bevare ophavsretten til deres værker og udfordre disse tekst-til-billede AI-værktøjer, som mange mener aktivt krænker rettighederne for tusindvis af kunstnere og andre kreative personer.

Fremtiden for kunstnere og AI-modeller

Det er stadig uklart, hvordan retssystemer verden over vil afgøre spørgsmål om ophavsret og brug af tekst-til-billede AI-værktøjer. Retssagen mod Stability AI og lignende sager vil være afgørende for at etablere retningslinjer og præcedens for brugen af AI-genereret kunst og beskyttelsen af kunstneres rettigheder.


EU har vedtaget et nyt ophavsretsdirektiv, DSM-direktivet, som indfører regler om tekst- og datamining samt overordnet har til formål at modernisere og sikre den rigtige balance i ophavsretten, så den blandt andet følger den teknologiske udvikling. Direktivet er netop blevet implementeret i Danmark den 1. juni 2023, og det fremgår af det vedtagne lovforslag, at den, som har lovlig adgang til et værk, må foretage eksemplarfremstilling og udtræk af værker med henblik på tekst- og datamining, medmindre rettighedshaveren ”… udtrykkeligt har forbeholdt sig anvendelsen af værket på passende vis”. (5)


For kunstnere og andre ophavsmænd betyder dette, at det vil være afgørende at gøre noget aktivt for at beskytte deres værker mod uønsket brug til datamining. Når man som ophavsmand (eller deres rettighedsorganisationer) fremover indgår aftaler om brugs- og ophavsret til værker, kan det således være værd at overveje at regulere adgangen til at bruge værkerne til datamining i de kontrakter man indgår med dem, man licenserer til.


Som teknologien udvikler sig, vil det være vigtigt at vi som samfund finder en balance mellem understøttelsen af kunstneres ophavsret på den ene side, og på den anden side udnyttelsen af AI's fulde potentiale.


1 AI-assisteret teknologi giver ikke samme udfordring, selv i tilfælde, hvor det menneskelige input er begrænset. I det tilfælde vil AI'en blive betragtet som et værktøj og ophavsretten ligge hos den person, der anvender AI'en til at frembringe et værk.


2 Se Trends and Developments in Artificial Intelligence – Challenges to the Intellectual Property Rights Framework (Final Report) samt forslaget til EU Data Act.


3 Kaldet en sui generis beskyttelse.


4 Section 9(3) i UK Copyright, Designs and Patents Act.


5 § 11 b i L 125 Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artiklen er forfattet af:
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Data Act - Dataadgang versus IP-rettigheder
Data Act - Dataadgang versus IP-rettigheder
23/11/2023
Immaterialret, Persondata
Nu bliver det nemmere at overholde GDPR-lovgivningen
Nu bliver det nemmere at overholde GDPR-lovgivningen
05/12/2023
Immaterialret
Irmapigen sejrer i Sø- og Handelsretten
Irmapigen sejrer i Sø- og Handelsretten
13/12/2023
Konfliktløsning, Immaterialret, Retssager og voldgift
De immaterialretlige risici ved kunstig intelligens (AI)
De immaterialretlige risici ved kunstig intelligens (AI)
18/12/2023
Immaterialret, IT- og telekommunikation
Beskyt dine aktiver: Sådan sikrer SMV'er tilskud til varemærke- og designbeskyttelse
Beskyt dine aktiver: Sådan sikrer SMV'er tilskud til varemærke- og designbeskyttelse
12/02/2024
Immaterialret
EU's AI-lov: Et vigtigt skridt for musikindustrien og kampen mod ulovlig brug af musik
EU's AI-lov: Et vigtigt skridt for musikindustrien og kampen mod ulovlig brug af musik
14/02/2024
Immaterialret, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted