Vi har tidligere bragt et indlæg om den foreslåede ændring af arbejdstidsloven, som bl.a. indebærer en ny pligt for arbejdsgiveren til at indføre et system, der måler medarbejderens daglige arbejdstid. Ændringen er nu vedtaget, hvilket betyder, at arbejdsgivere pr. 1. juli 2024 skal have indført et arbejdstidsregistreringssystem.
Kort fortalt omfatter lovændringen en pligt til registrering af hver enkelt medarbejders daglige arbejdstid. Baggrunden for indførslen af en registreringspligt er at sikre overholdelse af reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid samt regler om hviletid.
Derudover indføres en mulighed for at udvide den nugældende ”48-timersregel” til gennemsnitligt 60 timer, for medarbejdere med samfundskritiske funktioner, som er omfattet af en overenskomst eller lokalaftale om rådighedsvagter. Du kan læse vores oprindelige indlæg om ændringen af arbejdstidsloven her.
Metodefrihed ved registrering af arbejdstiden
Lovforslaget er vedtaget uden ændringsforslag, men der blev dog under udvalgsbehandlingen stillet nogle spørgsmål til Beskæftigelsesministeren, som dermed fik præciseret noget af praktikken i anvendelsen af tidsregistreringen.
Det er bl.a. blevet præciseret, at der er metodefrihed for arbejdsgiveren med hensyn til, hvordan registreringen skal foregå, herunder at det er tilladt at forhåndsregistrere arbejdstiden og dermed kun registrere, når arbejdstiden afviger fra den aftalte/skemalagte arbejdstid.
Derudover blev det præciseret, at det ikke er nødvendigt at specificere tidsrummet for arbejdets udførelse, så længe medarbejderens daglige arbejdstid er registreret. Dog kan det være fordelagtigt at specificere tidsrummet inkl. pauser, ift. at dokumentere overholdelse af hviletidsreglerne.
Herudover gøres det klart, at der ikke stilles krav til brug af et bestemt tidsregistreringssystem, og hvis arbejdsgiveren i forvejen benytter et overskueligt registreringssystem, med mulighed for at medarbejderen kan tilgå sine egne oplysninger, vil arbejdsgiveren formentlig fortsat kunne benytte det samme system.
De nye regler betyder, at særligt de arbejdsgivere, som ikke i dag registrerer arbejdstiden, skal indføre et tidsregistreringssystem, der lever op til kravene. Derudover skal arbejdsgivere, der allerede nu registrerer arbejdstiden, sikre sig, at deres registrering lever op til de nye krav. Hvis det ikke er tilfældet, skal de nødvendige tiltag iværksættes.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at
kontakte mig.
-medium.jpg)
