Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Arrangementer Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Bliv samarbejdspartner Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Artikel

6 gode råd til sikring af dagbodskravet

Delacour
01/02/2017
6 gode råd til sikring af dagbodskravet
Delacour logo

Dagbodskrav for mange millioner er de seneste år gået tabt på grund af manglende iagttagelse af de formelle betingelser. I mange tilfælde kunne få e-mails på et par linjer have reddet kravet. På baggrund af den nyeste praksis fra Voldgiftsretten og de civile domstole giver dette nyhedsbrev 6 gode råd til at sikre dagbodskravet ved byggeriets forsinkelse.


Hos DELACOUR fører vi løbende en række rets- og voldgiftssager vedrørende forsinkelse i byggeriet. I mange tilfælde afhænger dagbodskravet af, om formelle betingelser er overholdt, og bliver DELACOUR først involveret i sagen efter afleveringen, er det oftest ikke muligt at ”reparere” på eventuelle forglemmelser tidligere i byggeriet.

Derfor giver vi i denne artikel nogle råd til håndteringen af dagbodskrav før og under byggefasen. Rådene kan ikke erstatte konkret rådgivning, og der kan forekomme tilfælde, hvor byggeriets nærmere omstændigheder kræver yderligere formelle tiltag end de nedenfor skitserede, for at et eventuelt dagbodskrav består.

Imidlertid vil iagttagelse af nedenstående i mange tilfælde kunne sikre et dagbodskrav med en beskeden arbejdsindsats.


1. Indgå klar aftale om dagbod


Dagbodskrav forudsætter en klar aftale. Selvom der er aftalt standardvilkår som AB 92 eller ABT 93, er der ikke herved indgået aftale om dagbod. Aftale herom bør fremgå af entreprisekontrakten, så der ikke opstår uoverensstemmelser mellem forskellige aftaledokumenter eller uklar korrespondance mellem parterne.

Dagbodsbestemmelsen bør anføre det nøjagtige dagbodsbeløb i kr. Ofte anføres blot, at dagbodsbeløbet udgør 1 eller 2 ‰ af entreprisesummen. Det kan give anledning til uenighed om, hvorvidt dagboden skal beregnes af entreprisesummen inklusive eller eksklusive moms, ligesom der kan opstå uenighed om, hvorvidt betaling for eventuelle ekstraarbejder skal indregnes. Anføres det nøjagtige beløb, kan lange diskussioner spares.

Videre bør det fremgå, om dagbodsbeløbet skal beregnes pr. arbejdsdag eller pr. kalenderdag. Udgangspunktet i henhold til AB 92 er arbejdsdage, men der kan i nogle tilfælde være god grund til at aftale dagbod pr. kalenderdag.


2. Hold styr på tidsplanen


Den, der kræver dagbod har bevisbyrden for, at der rettelig er indtrådt forsinkelse. Foreligger der ikke en klar aftale om færdiggørelsestidspunkt, kan forsinkelse vanskeligt bevises. I praksis bør der i udbudsmaterialet være en udbudstidsplan eller som minimum et anført afleveringstidspunkt.

Oftest vil udbudstidsplanen blive afløst af en efterfølgende tidsplan, og det er i den forbindelse vigtigt, at der under hele byggeriet er klarhed over, hvilken tidsplan, der er gældende. I praksis bør dette fremgå af de løbende udarbejdede byggemødereferater.

I Vestre Landsrets dom TBB 2015.126 anførte Landsretten netop, som en del af begrundelsen for at bygherrerne ikke havde krav på dagbøder, at færdiggørelsestidspunktet ikke var præciseret i en tidsplan.


3. Afgiv varsel


Ifølge den nyeste praksis skal der varsles et dagbodskrav under byggefasen, så snart det ser ud til, at der ikke kan ske aflevering til det aftalte tidspunkt. Varsles dagbodskravet ikke så snart forsinkelsen ”øjnes”, kan dagbodskravet fortabes som følge af passivitet.

I Voldgiftsrettens kendelse TBB 2009.196 havde bygherren under byggeriet ikke varslet dagbod, selvom en betydelig forsinkelse var i udsigt, og der blev ikke fastsat et nyt afleveringstidspunkt og varslet dagbod for det tilfælde, at det nye afleveringstidspunkt ikke kunne overholdes. På den baggrund fandt Voldgiftsretten, at bygherren stiltiende havde frafaldet sit dagbodskrav.

Det skal kraftigt anbefales, at dagbodsvarslet er klart og konkret, således at det fremgår hvilken entreprenør, der er forsinket, hvilket arbejde det drejer sig om, hvor mange dage forsinkelsen foreløbig udgør, samt konsekvensen af manglende overholdelse af afleveringstidspunktet.

Forsinkelse bør være et fast punkt på byggemødereferaterne, hvorved der naturligt følges op på eventuelle forsinkelser løbende.


4. Reklamér samme dag som forsinkelsen indtræder


Særligt kravene til reklamation ved forsinkelsens indtræden har i de senere år medført fortabelse af mange dagbodskrav.

I Østre Landsrets dom TBB 2013.58 udtalte Landsretten, at ”en bygherre må fremsætte krav om dagbod snarest muligt efter det tidspunkt, hvor denne mener, at der er indtrådt forsinkelse.”. I sagen fremsatte bygherren dagbodskrav 4 ½ måned efter det aftalte afleveringstidspunkt, hvilket var for sent, og kravet var derfor mistet.

Videre fremgår det af rets- og voldgiftspraksis, at der først kan opnås dagbøder fra det tidspunkt, hvor der er reklameret klart og utvetydigt over forsinkelsen, og der er fremsat konkret krav om dagbøder.

I Vestre Landsrets dom TBB 2011.611 blev der fremsat dagbodskrav dagen efter det aftalte afleveringstidspunkt, og bygherren fik derfor først dagbøder fra dette tidspunkt.

Tilsvarende havde bygherren i Voldgiftsrettens kendelse TBB 2015.184 først fremsat dagbodskrav ca. 1 ½ måned efter det aftalte afleveringstidspunkt og bygherren blev således først tilkendt dagbøder fra dette tidspunkt.

I to nyere afgørelser, Østre Landsrets dom TBB 2016.387 og Voldgiftsrettens kendelse TBB 2016.443, var der først fremsat dagbodskrav efter faktisk aflevering, hvorfor dagbodskravet i begge sager var mistet.

Sammenfattende er det altså ifølge rets- og voldgiftspraksis afgørende, at dagbodskravet fremsættes på det aftalte afleveringstidspunkt, hvor forsinkelsen indtræder. Fremsættes kravet inden, er det ikke gyldigt (jf. TBB 2016.443), og fremsættes det senere, kan der maksimalt opnås dagbøder fra kravfremsættelsestidspunktet.


5. Følg løbende op på dagbodskravet


Når dagbodskravet er fremsat, bør det følges op løbende, således kravet løbende opgøres over for entreprenøren i forsinkelsesperioden.

I en vidtgående kendelse fra Voldgiftsretten, KFE 2010.47, var reklamationen ikke virksom. Reklamationen og dagbodskravet var fremsat efter det aftalte afleveringstidspunkt, men idet entreprenøren havde krav på tidsfristforlængelse, var der ikke indtrådt forsinkelse på reklamationstidspunktet. På den baggrund afviste Voldgiftsretten dagbodskravet. Et tilsvarende resultat er Voldgiftsretten nået frem til i en nyere utrykt kendelse fra 2016.

Afgørelserne er vidtgående, idet tidspunktet for rettidig reklamation/fremsættelse af dagbodskravet afhænger af et eventuelt krav på tidsfristforlængelse, hvilket potentielt først bliver afklaret ved en efterfølgende rets- eller voldgiftssag.

For at sikre sit dagbodskrav er man derfor, hvis ovenstående praksis lægges til grund, nødsaget til at genfremsætte/følge op på dagbodskravet løbende, så en eventuel tidsfristforlængelse ikke medfører, at den eneste reklamation er fremsat inden forsinkelsens indtræden og på den baggrund er uvirksom.


6. Opgør kravet endeligt ved faktisk aflevering/ibrugtagning


Dagbodskrav kan gøres gældende indtil faktisk aflevering eller ibrugtagning, jf. Voldgiftsrettens kendelse TBB 2015.184. På dette tidspunkt bør det endelige dagbodskrav straks gøres op over for entreprenøren, så der ikke kan være tvivl om kravets størrelse.

Viser det sig efterfølgende, at kravet er opgjort forkert (f.eks. på grund af tidsfristforlængelse), medfører dette blot en reduktion af kravet og ikke at dagbodskravet i sin helhed bortfalder, jf. Voldgiftsrettens kendelse TBB 2015.184.

Er der spørgsmål til emnet, kan de rettes til advokat Jens Lillelund Hammer eller advokat Lars Gregersen.

 

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores nyhedsservice her.
Delacour logo
København
Portland Towers
Göteborg Plads 1
2150 Nordhavn
70 11 11 22
70 11 11 33
delacour@delacour.dk
Aarhus
Åboulevarden 13
8000 Aarhus C
Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vælg selv dine interesseområder og modtag juridisk nyt fra landets førende specialister.
Tilmeld dig nu
Artikler, der kunne være relevante for dig
Hvornår skal en skade anses som primær eller sekundær
Hvornår skal en skade anses som primær eller sekundær
21/06/2021
Forsikring og erstatning, Fast ejendom og entreprise
Ekstraordinære prisstigninger på materialer – hvad gør entreprenøren?
Ekstraordinære prisstigninger på materialer – hvad gør entreprenøren?
18/06/2021
Fast ejendom og entreprise
Aktuelle udfordringer ved Entrepriseforsikring og LEG 3-tillægsdækning.
Aktuelle udfordringer ved Entrepriseforsikring og LEG 3-tillægsdækning.
18/05/2021
Forsikring og erstatning, Fast ejendom og entreprise
Flere almene boliger i nye og eksisterende lokalplanområder?
Flere almene boliger i nye og eksisterende lokalplanområder?
07/05/2021
Fast ejendom og entreprise, Offentlig ret
Principiel Højesteretsdom om betaling af gebyr for brug af vejareal
Principiel Højesteretsdom om betaling af gebyr for brug af vejareal
05/05/2021
Offentlig ret, Retssager og voldgift, Fast ejendom og entreprise
Kan en skønserklæring anfægtes?
Kan en skønserklæring anfægtes?
12/03/2021
Fast ejendom og entreprise
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske online-platform samt formidler af juridisk viden. Her finder du juridiske nyheder, kurser og arrangementer. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 77, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
© 2021 Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted