Maria Matzen

I en ny kendelse om udbud af røgdykkerudstyr afviser Klagenævnet en klage over favorisering af eksisterende leverandør. Ordregiver havde ret til at fastsætte mindstekrav og inddrage økonomiske konsekvenser ved leverandørskifte i prismodellen, da kravene var sagligt begrundede og proportionale.

I den tredje og sidste del af vores nyhedsbrev om Klagenævnets kendelse i sagen mellem Zeppelin Danmark A/S og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) behandler vi sikkerhedsspørgsmålet i forbindelse med erklæring af en rammeaftale for uden virkning samt sanktionering af allerede indgåede kontrakter. Kendelsen viser, at ikke ethvert sikkerhedshensyn kan redde en rammeaftale, der er indgået i strid med udbudsreglerne, og at Klagenævnet vil sanktionere ulovlige træk på rammeaftaler med betydelige ”bøder”.

I fortsættelse af vores seneste nyhed om Klagenævnets kendelse af 25. september 2025 mellem Zeppelin og FMI, behandler vi i dette nyhedsbrev yderligere centrale problemstillinger fra kendelsen, i form af spørgsmålet om, hvor lang tid der må gå, før ordregiver skal indlede realitetsforhandlinger efter overgangen til udbud med forhandling, hvorvidt en ordregiver selv kan have indsnævret konkurrencen gennem sine krav, samt hvor lang en forhandlingsperiode der kan accepteres. Kendelsen giver værdifulde overvejelser om ordregiveres fleksibilitet og ansvar i disse situationer.

Af Klagenævnet for udbuds (herefter ”Klagenævnet”) kendelse af 25. september 2025, er Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (herefter ”FMI”), blevet pålagt en økonomisk sanktion som konsekvens af at have tildelt en rammeaftale direkte uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse. Kendelsen omhandler flere relevante udbudsretlige problemstillinger, herunder ændring af grundlæggende elementer, overgangen til udbud med forhandling på baggrund af manglende indkomne tilbud, selve forhandlingsperioden, hvornår man som ordregiver selv har sat sig i denne situation, at der ikke er indkommet tilbud, klagefrister samt sikkerhedsinteresser.

Klagenævnet for Udbud anvender argumentation om, at sammenstilling med det tidligere udbudsmateriale kan anvendes som fortolkningsbidrag til forståelsen af det efterfølgende udbud.

Det kan tælles på én hånd, hvor ofte Klagenævnet for Udbud (herefter ”Klagenævnet”) udnytter sin adgang til at udsætte afgørelsen af en klagenævnssag for at spørge EU-Domstolen om assistance til fortolkningen af EU-regler, men nu sker det igen.

EU-Domstolen har i sag C-578/23 af 9. januar 2025 fastslået, at en ordregiver ikke kan benytte enerettigheder som begrundelse for et udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse, hvis ordregiveren – eller dens forgænger – selv har skabt denne situation.