Den højeste forvaltningsdomstol i Finland har truffet en afgørelse, der anerkender "retten til at blive glemt". Dermed pålægges Google at fjerne visse søgeresultater.
I en dom fra EU-Domstolen i 2014 (Google vs. Spain – C 131/12) blev "retten til at blive glemt" anerkendt for første gang. Nu er en lignende sag blevet afgjort i Finland.
Kort om sagen
Sagen for den finske domstol handlede om, hvorvidt en mand, som var dømt for mord og løsladt fem år senere, havde ret til privatliv, herunder ret til, at hans helbredsoplysninger ikke fremgik af Googles søgeresultater.
I første omgang bad den nu løsladte mand selv Google om at fjerne søgeresultater, der indeholdt hans følsomme personoplysninger, blandt andet information om hans helbredssituation. Det afviste Google, hvorefter manden klagede til den finske dataombudsmand.
Dataombudsmanden var af den opfattelse, at der var tale om en krænkelse af mandens privatliv, og at Google skulle fjerne disse resultater fra deres søgeresultater.
Google valgte at indbringe sagen for forvaltningsdomstolen i Finland og derefter til den højeste finske forvaltningsdomstol. Google argumenterede i den forbindelse for, at det ville begrænse ytringsfriheden og informationsfriheden (friheden til at modtage informationer), hvis Google fjernede disse oplysninger fra søgeresultaterne.
Finlands højeste forvaltningsdomstol vurderede, at selvom der var tale om, at manden havde begået en meget seriøs lovovertrædelse, så vægtede hans ret til privatliv dog stadig højere end offentlighedens ret til at modtage denne information og ytringsfriheden.
Dommen er naturligvis begrænset til Googles behandling af personoplysninger om klageren og indebærer alene en pligt for Google til at fjerne de resultater, som indeholder klagerens følsomme personoplysninger. Klageren har således ikke opnået en ret til at få fjernet hans personoplysninger fra internettet generelt.
Hvad viser dommen?
Den finske dom viser, at der fortsat – på linje med sagen fra 2014 – skal foretages en konkret vurdering af sagens omstændigheder, når individets ret til privatliv skal afgøres. Dermed skal det vurderes fra sag til sag, om det faktum, at visse personoplysninger ikke optræder som resultater af Google-søgning, vægter tungere end offentlighedens ret til at påberåbe sig informations- og ytringsfriheden.
I begge sager er det blandt andet blevet tillagt betydning, hvor gamle oplysningerne er. Jo ældre oplysninger der er tale om, jo mindre relevante anses de for at være.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →