Whistleblowerdirektivet er nu blevet vedtaget

Ministerrådet i EU vedtog den 7. oktober 2019 whistleblowerdirektivet, der blandt andet forpligter private arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte til at etablere en whistleblowerordning. Direktivet er baseret på et forslag fra Europa-Kommissionen. Medlemslandene har en frist på 2 år til at vedtage nationale regler, der implementerer direktivet.

Det nye whistleblowerdirektiv har til formål at styrke håndhævelsen af EU-retten inden for specifikke områder, herunder ved at gøre det obligatorisk for en række juridiske personer i den private og i den offentlige sektor at etablere en whistleblowerordning. Derudover skal whistleblowerdirektivet styrke beskyttelsen af whistleblowere, der indberetter om overtrædelser af en række EU-retsakter.

 

Pligt til at etablere whistleblowerordning 

Det fremgår af whistleblowerdirektivet, at private virksomheder med 50 eller flere ansatte skal etablere en whistleblowerordning, som blandt andet skal gøre det muligt for de ansatte i virksomheden at indberette overtrædelser, der er omfattet af direktivets dækningsområde. Denne nedre grænse for antal ansatte gælder dog ikke, hvis der følger en forpligtelse til at etablere en whistleblowerordning fra særlovgivningen om fx finansiel regulering eller hvidvaskreglerne.

Samtidig skal alle offentlige myndigheder som udgangspunkt etablere en intern whistleblowerordning. Medlemslandene kan dog i forbindelse med implementeringen af direktivet vælge at undtage:

1. de kommuner, der har færre end 10.000 indbyggere eller færre end 50 ansatte; og


2. andre offentlige myndigheder med færre end 50 ansatte.

I forbindelse med etableringen af whistleblowerordningen er der ifølge whistleblowerdirektivet intet til hinder for, at ordningen udformes på en sådan måde, at fx eksterne samarbejdspartnere også har mulighed for at foretage indberetninger om overtrædelser.

 

Kravene til den interne whistleblowerordning

Whistleblowerdirektivet fastlægger samtidig en række procedurekrav til de interne whistleblowerordninger, herunder at:

• fortroligheden af whistleblowerens identitet sikres


• bekræftelse af modtagelsen af indberetningen til whistlebloweren sker inden for syv dage efter modtagelsen


• der udpeges en upartisk person eller afdeling, der er kompetent til at følge op på indberetninger.

Hvad angår selve indberetningsprocessen, så skal whistleblowerordningen muliggøre følgende indberetninger:

• Skriftlige indberetninger; og/eller


• Mundtlige indberetninger over telefonen eller via et talemeddelelsessystem.

I tilfælde af, at whistlebloweren anmoder om det, skal der inden for en rimelig frist afholdes et fysisk møde med personen.

Whistleblowerordningen kan enten administreres internt af en person eller afdeling, der er udpeget hertil, eller af en ekstern tredjepart.

 

Hvad kan der indberettes om?

Whistleblowerdirektivet oplister en række områder, hvor indberetninger om overtrædelser af EU-lovgivningen vil være omfattet af whistleblowerdirektivets dækningsområde. Dette omfatter blandt andet overtrædelser af EU-retsakterne om:

• Offentligt udbud


• Finansielle tjenesteydelser


• Forebyggelse af hvidvask af penge


• Miljøbeskyttelse


• Finansiering af terrorisme


• Produktsikkerhed


• Forbruger- og databeskyttelse


• Folkesundheden.

Medlemsstaterne kan i forbindelse med implementeringsprocessen udvide området for, hvad der kan indberettes om.

 

Beskyttelse mod repressalier

Den omstændighed, at en whistleblower kan blive udsat for forskellige repressalier, kan i sidste ende føre til, at en whistleblower bliver afskrækket fra at foretage en indberetning.

Whistleblowerdirektivet pålægger derfor medlemsstaterne at forbyde enhver form for repressalier over for whistleblowere, herunder især i form af:

• Suspension


• Opsigelse


• Degradering eller undladt forfremmelse


• Overførsel af opgaver, forflytning, lønnedsættelser, arbejdstidsændringer


• Tvang, intimidering, chikane eller udstødelse på arbejdspladsen.

I sager, der er anlagt af en whistleblower, som fx er blevet opsagt, efter at den pågældende har foretaget en indberetning til whistleblowerordningen, vil der være formodning for, at opsigelsen skete på grund af indberetningen. I sådanne tilfælde vil det således være op til arbejdsgiveren at bevise, at opsigelsen ikke var begrundet i indberetningen.

Hvis en whistleblower skal opnå beskyttelse i henhold til whistleblowerdirektivet, er det dog et krav, at vedkommende havde rimelig grund til at antage, at de indberettede oplysninger var korrekte på tidspunktet for indberetningen, og at oplysningerne var omfattet af direktivets anvendelsesområde.

 

Bech-Bruuns kommentarer

Det vedtagne whistleblowerdirektiv fastsætter minimumsstandarder for beskyttelsen på området. Når direktivet skal implementeres i dansk ret, vil der derfor være mulighed for at indføre bestemmelser, der går videre end direktivet.

I den forbindelse kan det ikke udelukkes, at i hvert fald bestemmelserne om, hvad der kan indberettes om, bliver udvidet, så de danske whistleblowerregler ikke kun skal vedrøre overtrædelser af EU-lovgivning. Der pågår pt. drøftelser mellem Justitsministeriet og arbejdsmarkedets parter vedrørende implementeringen af whistleblowerdirektivet i dansk ret. Dette følger Bech-Bruun tæt.

 

Bech-Bruuns administration af whistleblowerordninger

Bech-Bruun har stor erfaring med etablering og den løbende administration af whistleblowerordninger for både private virksomheder og offentlige myndigheder, ligesom vi kan bistå med de tekniske aspekter ved etablering af en whistleblowerplatform.

Det er muligt – både indenfor og udenfor whistleblowerdirektivet - at overlade administrationen af whistleblowerordningen til en ekstern leverandør, såsom Bech-Bruun. I så fald vil Bech-Bruun modtage indberetningerne og iværksætte de nødvendige initiativer på grundlag af en vurdering af indberetningen, der foretages af vores erfarne specialister.