Virksomhed, der havde fulgt bygherres plan, var ikke ansvarlig for medarbejders ulykke

Sagen handlede om en erfaren tagdækker, der i forbindelse med sit arbejde på en byggeplads fik en arbejdsskade, da han faldt ned fra et stillads. Det skete ved, at han tog fat i et gelænder på stilladset, som ikke var fastgjort. Han mistede balancen og faldt 2-3 meter ned. Medarbejderen kom slemt til skade og kunne efter ulykken kun arbejde få timer om ugen.

Det var en anden virksomhed, som også udførte arbejde på byggepladsen, der havde ansvaret for stilladsets opstilling og vedligeholdelse. Stilladsvirksomheden havde også ansvaret for stilladsets ombygning, og den havde pligt til at stille det til rådighed for andre virksomheder i forbindelse med arbejdet på byggepladsen. Det stod nemlig i bygherrens plan for sikkerhed og sundhed for byggeriet. Stilladsvirksomheden havde derfor en fast rutine, hvor den løbende sørgede for at undersøge stilladset og sikre, at det var opsat korrekt. Det havde den også gjort dagen før ulykken.

Men dagen efter, hvor ulykken skete, var der lavet flere ændringer på stilladset, selv om det kun var stilladsvirksomhedens fagfolk, der måtte ændre på stilladset. Stilladsvirksomheden var derfor helt overbevist om, at der var nogle medarbejdere, som arbejdede for de andre virksomheder på byggepladsen, som havde ændret stilladset uden at give stilladsvirksomheden besked. Stilladsvirksomheden mente faktisk, at det var medarbejderens egne kollegaer, som havde ændret ved stilladset, fordi de skulle transportere materialer op på stilladset.

Retten skulle derfor tage stilling til, om stilladsvirksomheden var ansvarlig medarbejderens arbejdsskade, eller om det var virksomheden, som medarbejderen arbejdede i, der var ansvarlig.

Stilladsvirksomheden havde ikke forsømt sine forpligtelser

Landsretten slog fast, at det først og fremmest var stilladsvirksomheden, som havde ansvaret for stilladsets opstilling og vedligeholdelse, fordi det stod i bygherrens plan. Men det mente landsretten ikke var nok til, at stilladsvirksomheden også var ansvarlig for ulykken.

Stilladsvirksomheden havde nemlig ikke opført stilladset forkert. Den havde heller ikke forsømt sin forpligtelse til løbende at vedligeholde stilladset og holde øje med, at det var sikkert, fordi den blandt andet havde foretaget sin rutinemæssige inspektion dagen før ulykken. Landsretten mente i stedet, at det var muligt, at medarbejderens kollegaer senere havde skilt stilladset ad for at transportere materialer op på stilladset.

Herefter understregede landsretten, at det var virksomheden, som medarbejderen arbejdede i, der skulle sørge for, at arbejdet var sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og at medarbejderne havde fået tilstrækkelig instruktion i at udføre arbejdet korrekt. Men virksomheden havde ikke instrueret medarbejderne tilstrækkeligt i, hvordan materialerne skulle flyttes op på stilladset, eller hvordan de skulle reagere, når de opdagede, at stilladset ikke længere var sikkert.

Landsretten slog derfor fast, at virksomheden havde tilsidesat sin instruktionspligt, og afviste i den forbindelse virksomhedens argumenter om, at medarbejderne var erfarne og selv styrede opgaven. Virksomheden, som medarbejderen arbejdede i, var derfor ansvarlig for medarbejderens arbejdsskade.

IUNO mener

Dommen viser, at når flere virksomheder arbejder på samme arbejdsplads, er det væsentligt, at virksomhederne hver især sørger for at overholde sine forpligtelser, så der ikke sker ulykker. I den konkrete sag, var derfor ingen tvivl om, hvem der havde ansvaret for stilladsets vedligeholdelse og opsætning, fordi det stod helt klart i bygherrens plan. Alligevel var det ikke virksomheden, der havde ansvaret for stilladset, som også var ansvarlig for medarbejderens arbejdsskade. Den havde nemlig sørget for at overholde alle sine forpligtelser, som stod i bygherrens plan.

IUNO anbefaler, at virksomheder og deres forsikringsselskaber er opmærksomme på de forskellige forpligtelser og koordineringsansvar, som gælder, når flere virksomheder arbejder på samme arbejdsplads. Det er særligt relevant, når der er tale om arbejde på en byggeplads, hvor det er vigtigt, at de forskellige arbejder bliver koordineret af bygherren. Det er i den forbindelse væsentligt at huske at dokumentere, at der er foretaget tilstrækkelig koordinering mellem de forskellige virksomheder for eksempel i form af en detaljeret byggeplan eller referater fra koordineringsmøder.

[Vestre Landsrets dom i sag BS-51472/2019 af 18. december 2020]