Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Arrangementer Find juridisk specialist Jobbørs NYT Domme
Om Jurainfo Bliv samarbejdspartner Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Artikel

Virksomhed bundet af kundeklausul med kompensation, der var sendt ved en fejl

IUNO
20/04/2021
Virksomhed bundet af kundeklausul med kompensation, der var sendt ved en fejl
IUNO logo
Østre landsret har i en ny sag taget stilling til, om en medarbejder havde ret til kompensation efter en kundeklausul, som en virksomhed havde vedhæftet ved en fejl. Landsretten kom frem til, at medarbejderen hverken vidste eller burde have vidst, at der var tale om en fejl. Selvom medarbejderen allerede var omfattet af en gammel kundeklausul, uden ret til kompensation, blev virksomheden bundet af den nye kundeklausul og skulle betale kompensation.

En senior manager blev i forbindelse med sin ansættelse omfattet af en kundeklausul. Ifølge kundeklausulen, havde medarbejderen ikke ret til kompensation ved opsigelse. Et par år senere, opsagde han sin stilling, og kundeklausulen blev udløst.


For at afslutte ansættelsesforholdet på en ordentlig måde, havde virksomheden en intern praksis om at sende et ”opsigelsesbrev” i forbindelse med fratræden. Medarbejderen modtog derfor et opsigelsesbrev, der blandt andet fastslog, at han var bundet af kundeklausulen i ansættelseskontrakten. Det fremgik også, at kundeklausulen samtidig var vedhæftet opsigelsesbrevet. Virksomheden havde imidlertid vedhæftet en forkert kundeklausul. Modsat medarbejderens gamle kundeklausul, gav den nye, vedhæftede kundeklausul nemlig ret til kompensation ved opsigelse.


Efter virksomheden havde underskrevet opsigelsesbrevet med den vedhæftede kundeklausul, krævede medarbejderen udbetaling af kompensationen. Samme dag bekræftede virksomheden, at beløbet ville blive udbetalt.


Nogle dage efter rykkede medarbejderen for udbetaling af kompensationen. Virksomheden svarede dog, at beløbet ikke ville blive udbetalt fordi der var sket en fejl, da der var blevet vedhæftet en forkert kundeklausul. Ifølge virksomheden var medarbejderen stadig bundet af sin gamle kundeklausul efter ansættelseskontrakten, og havde derfor ikke ret til kompensation.


Spørgsmålet for Østre Landsret var herefter, om virksomheden var bundet af den nye kundeklausul, der var blevet vedhæftet ved en fejl, og om medarbejderen som konsekvens havde ret til kompensation.


Medarbejderen vidste ikke, at der var tale om en fejl

Afgørende for sagens spørgsmål var, om medarbejderen vidste eller burde have vidst, at det var en fejl at den nye kundeklausul var blevet vedhæftet.

Ifølge Landsretten var det ikke bevist at medarbejderen kendte til fejlen, eller burde have indset, at der var tale om en fejl. Det var blandt andet fordi, at den del af kundeklausulen, der vedrørte kompensation, ikke var blevet diskuteret i forbindelse med opsigelsen. Der var kun blevet talt om, hvilke virksomheder, der skulle indgå på kundelisten, der var en del af kundeklausulen.


Landsretten tog herefter stilling til, om virksomheden kunne tilbagekalde fejlen. I sin vurdering lagde retten først vægt på, at opsigelsesbrevet og kundeklausulen var underskrevet af virksomheden. Landsretten lagde derudover vægt på, at medarbejderen i de følgende dage havde rykket for udbetaling af kompensationen, og at virksomheden hertil havde oplyst, at kompensationen ville blive udbetalt. Først 9 dage efter, da medarbejderen endnu engang rykkede for udbetaling af kompensationen, gjorde virksomheden opmærksom på, at der var sket en fejl.


Virksomheden var herefter bundet af kundeklausulen, selvom dokumentet var blevet vedhæftet opsigelsesbrevet ved en fejl. Medarbejderen vidste nemlig ikke, at der var tale om en fejl.


IUNO mener

Virksomheder kan blive bundet af vilkår, som bliver indsat i kontrakter eller aftaler med medarbejderne ved en fejl. Spørgsmålet om, hvornår virksomheden bliver bundet eller ej, afhænger i praksis af, om medarbejderne vidste eller burde vide, at der var tale om en fejl.

IUNO anbefaler, at virksomheder selv er ekstra opmærksomme på, at det kontrakter og aftaler har det rigtige indhold, inden de bliver sendt til medarbejderen. Både op til, under og efter ansættelsen kan processen tit gå hurtigt for sig, og det øger samtidig risikoen for, at virksomheden bliver bundet af forkerte vilkår, hvis det er den forkerte mail eller dokument medarbejderen modtager. I det tilfælde, bør virksomheden hurtigst muligt give besked, før den pågældende medarbejder indretter sig efter de nye vilkår.


[Østre landsrets dom i sag BS-8948/2020-OLR af den 2. marts 2021]

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores nyhedsservice her.
IUNO logo
København
Njalsgade 19C, 3
2300 København S
53 74 27 00
communication@iuno.law
Stockholm
Grev Turegatan 30
114 38 Stockholm
Oslo
Tollbugata 8
0152 Oslo
Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vælg selv dine interesseområder og modtag juridisk nyt fra landets førende specialister.
Tilmeld dig nu
Artikler, der kunne være relevante for dig
Kørsel til første og fra sidste kunde talte ikke som overarbejde
Kørsel til første og fra sidste kunde talte ikke som overarbejde
07/05/2021
Ansættelses- og arbejdsret
Ny dom fra Arbejdsretten om ytringsfrihed ctr. organisationsfjendtlig adfærd
Ny dom fra Arbejdsretten om ytringsfrihed ctr. organisationsfjendtlig adfærd
05/05/2021
Ansættelses- og arbejdsret
Er en tilkaldevagt arbejds- eller hviletid?
Er en tilkaldevagt arbejds- eller hviletid?
04/05/2021
Ansættelses- og arbejdsret
Million­erstatning til mobbet medarbejder på trods af fratrædelses­aftale
Million­erstatning til mobbet medarbejder på trods af fratrædelses­aftale
04/05/2021
Forsikring og erstatning, Ansættelses- og arbejdsret
Virksomhed var ikke ansvarlig for medarbejders fald og risikoen ved arbejdet
Virksomhed var ikke ansvarlig for medarbejders fald og risikoen ved arbejdet
28/04/2021
Ansættelses- og arbejdsret, Forsikring og erstatning
Højesteret: Konkurrenceklausul mellem to kapitalejere var ikke omfattet af ansættelsesklausulloven § 11, stk. 3, jf. stk. 1.
Højesteret: Konkurrenceklausul mellem to kapitalejere var ikke omfattet af ansættelsesklausulloven § 11, stk. 3, jf. stk. 1.
28/04/2021
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske online-platform samt formidler af juridisk viden. Her finder du juridiske nyheder, kurser og arrangementer. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 77, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
© 2021 Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted