Virksomhed bundet af kundeklausul med kompensation, der var sendt ved en fejl

En senior manager blev i forbindelse med sin ansættelse omfattet af en kundeklausul. Ifølge kundeklausulen, havde medarbejderen ikke ret til kompensation ved opsigelse. Et par år senere, opsagde han sin stilling, og kundeklausulen blev udløst.

For at afslutte ansættelsesforholdet på en ordentlig måde, havde virksomheden en intern praksis om at sende et ”opsigelsesbrev” i forbindelse med fratræden. Medarbejderen modtog derfor et opsigelsesbrev, der blandt andet fastslog, at han var bundet af kundeklausulen i ansættelseskontrakten. Det fremgik også, at kundeklausulen samtidig var vedhæftet opsigelsesbrevet. Virksomheden havde imidlertid vedhæftet en forkert kundeklausul. Modsat medarbejderens gamle kundeklausul, gav den nye, vedhæftede kundeklausul nemlig ret til kompensation ved opsigelse.

Efter virksomheden havde underskrevet opsigelsesbrevet med den vedhæftede kundeklausul, krævede medarbejderen udbetaling af kompensationen. Samme dag bekræftede virksomheden, at beløbet ville blive udbetalt.

Nogle dage efter rykkede medarbejderen for udbetaling af kompensationen. Virksomheden svarede dog, at beløbet ikke ville blive udbetalt fordi der var sket en fejl, da der var blevet vedhæftet en forkert kundeklausul. Ifølge virksomheden var medarbejderen stadig bundet af sin gamle kundeklausul efter ansættelseskontrakten, og havde derfor ikke ret til kompensation.

Spørgsmålet for Østre Landsret var herefter, om virksomheden var bundet af den nye kundeklausul, der var blevet vedhæftet ved en fejl, og om medarbejderen som konsekvens havde ret til kompensation.

Medarbejderen vidste ikke, at der var tale om en fejl

Afgørende for sagens spørgsmål var, om medarbejderen vidste eller burde have vidst, at det var en fejl at den nye kundeklausul var blevet vedhæftet.

Ifølge Landsretten var det ikke bevist at medarbejderen kendte til fejlen, eller burde have indset, at der var tale om en fejl. Det var blandt andet fordi, at den del af kundeklausulen, der vedrørte kompensation, ikke var blevet diskuteret i forbindelse med opsigelsen. Der var kun blevet talt om, hvilke virksomheder, der skulle indgå på kundelisten, der var en del af kundeklausulen.

Landsretten tog herefter stilling til, om virksomheden kunne tilbagekalde fejlen. I sin vurdering lagde retten først vægt på, at opsigelsesbrevet og kundeklausulen var underskrevet af virksomheden. Landsretten lagde derudover vægt på, at medarbejderen i de følgende dage havde rykket for udbetaling af kompensationen, og at virksomheden hertil havde oplyst, at kompensationen ville blive udbetalt. Først 9 dage efter, da medarbejderen endnu engang rykkede for udbetaling af kompensationen, gjorde virksomheden opmærksom på, at der var sket en fejl.

Virksomheden var herefter bundet af kundeklausulen, selvom dokumentet var blevet vedhæftet opsigelsesbrevet ved en fejl. Medarbejderen vidste nemlig ikke, at der var tale om en fejl.

IUNO mener

Virksomheder kan blive bundet af vilkår, som bliver indsat i kontrakter eller aftaler med medarbejderne ved en fejl. Spørgsmålet om, hvornår virksomheden bliver bundet eller ej, afhænger i praksis af, om medarbejderne vidste eller burde vide, at der var tale om en fejl.

IUNO anbefaler, at virksomheder selv er ekstra opmærksomme på, at det kontrakter og aftaler har det rigtige indhold, inden de bliver sendt til medarbejderen. Både op til, under og efter ansættelsen kan processen tit gå hurtigt for sig, og det øger samtidig risikoen for, at virksomheden bliver bundet af forkerte vilkår, hvis det er den forkerte mail eller dokument medarbejderen modtager. I det tilfælde, bør virksomheden hurtigst muligt give besked, før den pågældende medarbejder indretter sig efter de nye vilkår.

[Østre landsrets dom i sag BS-8948/2020-OLR af den 2. marts 2021]