Virksomhed berettiget i opsigelse af medarbejdere uden fratrædelsesvilkår
Sagen kort
En privat virksomhed var hårdt ramt af de restriktioner, som Covid-19-pandemien medførte, og hen over sommeren 2020 foretog virksomheden derfor en væsentlig reduktion i deres medarbejderstab. Umiddelbart efter sommeren blev de tilbageværende medarbejdere orienteret om, at virksomheden ville gøre brug af den midlertidige arbejdsfordelingsordning, som netop var gennemført ved lov.
Lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling - som led i håndteringen af Covid-19 - gør det muligt for virksomheder, når det er saglig begrundet, midlertidigt at nedsætte arbejdstiden for deres medarbejdere i en periode, uden at de berørte medarbejdere skal opsiges.
I orienteringsbrevet til medarbejderne fremgik det blandt andet, at arbejdsfordelingen var begrundet i virksomhedens nuværende situation, og at virksomheden var hårdt ramt af en massiv produktionsnedgang grundet Covid-19. Arbejdsfordelingen var planlagt til at have en varighed på fire måneder, og at løn og pension ville blive reduceret i forhold til arbejdstidsprocenten under arbejdsfordelingen.
Et nærmere antal medarbejdere ønskede ikke at gå ned i løn, og de valgte derfor at sige nej til at deltage i arbejdsfordelingen. Virksomheden opsagde herefter medarbejderne. Af opsigelsesbrevet fremgik det, at medarbejderne skulle følge arbejdsfordelingen i deres område i opsigelsesperioden, og at de ville modtage deres sædvanlige løn og dermed ikke opleve en lønnedgang. Ligeledes fremgik det af opsigelsesbrevet, at de relevante medarbejdere var berettiget til en fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven under hensyntagen til deres anciennitet.
Som en del af virksomhedens overenskomstgrundlag havde virksomheden nogle gunstige fratrædelsesordninger i tilfælde, hvor medarbejdere blev opsagt grundet arbejdsmangel, og hvor de havde en anciennitet på mindst 25 år ved fratrædelsen. Disse gunstige fratrædelsesordninger omfattede blandt andet særlige fratrædelsesgodtgørelser, ekstra uddannelsesmuligheder samt muligheden for at benytte sig af fordelagtige medarbejderkøb.
Medarbejderne mente, at opsigelserne var begrundet i arbejdsmangel, og at de derfor havde krav på de mere gunstige fratrædelsesvilkår, som fulgte af overenskomsten.
Opmandens begrundelse og resultater
Der var under sagen ikke tvist om, hvorvidt iværksættelsen af arbejdsfordelingen var saglig, og opmanden skulle derfor alene tage stilling til, om opsigelsen var begrundet i arbejdsmangel, og om medarbejderne derfor havde krav på de ovennævnte gunstige fratrædelsesvilkår.
Opmanden fandt, at virksomheden - ud fra driftsmæssige grunde - havde et behov for at fastholde den arbejdskraft, som var tilbage efter reduktionen i antallet af medarbejdere i sommeren 2020. Iværksættelsen af arbejdsfordelingen betød derfor, at virksomheden ikke behøvede at foretage afskedigelser på grund af dårlig økonomi, og at der dermed ikke forelå en arbejdsmangel, som kunne begrunde afskedigelserne.
Hertil udtalte opmanden, at de medarbejdere, som ikke ønskede at deltage i arbejdsfordelingen, heller ikke var blevet opsagt under henvisning til, at der forelå arbejdsmangel, men netop under henvisning til deres fravalg i at indgå i den varslede arbejdsfordeling. Dette fremgik ligeledes udtrykkeligt af opsigelsesbrevene til medarbejderne.
Afslutningsvist fastslog opmanden, at det forhold, at arbejdsfordelingsordningen blev varslet, fordi der ellers ville foreligge en situation, hvor der ville skulle iværksættes opsigelser på grund af arbejdsmangel, ikke kunne føre til et andet resultat.
Virksomheden blev herefter frifundet.