Vikarloven og overenskomsten i brugervirksomheden

Vikarloven tilsidesætter ikke retsstillingen i henhold til overenskomsten i brugervirksomheden. Det har en faglig voldgiftsret bestående af tre højesteretsdommere afgjort.

En VVS-virksomhed, som var omfattet af VVS-overenskomsten, havde hyret vikarer fra et vikarbureau, som var medlem af Dansk Byggeri og dermed dækket af Overenskomst for metal- og blik- og rørarbejde.

Parterne blev uenige om, hvorvidt vikarerne kunne støtte ret på brugervirksomhedens VVS-overenskomst, selvom vikarerne allerede var dækket af en anden kollektiv overenskomst gennem vikarbureauet. Efter vikarloven ville bureauet ikke være forpligtet til at give vikarerne de samme vilkår som de ansatte i VVS-virksomheden, når vikarbureauet var dækket af Overenskomst for metal- og blik- og rørarbejde.

Voldgiftsrettens afgørelse
Voldgiftsretten fastslog, at det ved opmandskendelsen af 9. juli 2007 var afgjort, at VVS-overenskomsten også skal efterleves i forhold til vikarer fra et vikarbureau, som udfører arbejde inden for overenskomstens faglige anvendelsesområde i brugervirksomheder, der er bundet af VVS-overenskomsten. Ifølge kendelsen gælder dette også, selvom vikarerne gennem deres ansættelse i vikarbureauet var omfattet af Industriens Overenskomst.

Voldgiftsretten fandt, at den ved kendelsen fastlagte – og hidtil uanfægtede forståelse – var blevet en del af VVS-overenskomsten på samme måde, som hvis overenskomstparterne udtrykkeligt havde aftalt det.

Spørgsmålet var herefter, om vikarloven fra 2013 havde medført, at retsstillingen er en anden, når vikarbureauet er omfattet af en overenskomst, der opfylder kravene i vikarlovens § 3, stk. 5. Voldgiftsretten fastslog, at det ikke var tilfældet.

Opmændene anførte
”Når betingelserne i vikarlovens § 3, stk. 5, er opfyldt, fraviges ligebehandlings-princippet i § 3, stk. 1. Det indebærer bl.a., at vikarer aflønnes efter den overenskomst, som vikarbureauet er bundet af, og ikke efter vilkår svarende til den overenskomst, der gælder for ansatte i brugervirksomheden med samme arbejdsopgaver. Det, der fraviges, når betingelserne i § 3, stk. 5, er opfyldt, er således det lovbestemte ligebehandlingsprincip, der følger umiddelbart af § 3, stk. 1. Ordlyden af § 3, stk. 5, jf. stk. 1, omfatter ikke tilfælde, hvor vikarers krav på at blive behandlet på samme måde som ansatte i brugervirksomheden følger af, at den for brugervirksomheden gældende overenskomst også omfatter vikarer [fremhævet af Bech-Bruun]. Heller ikke forarbejderne til bestemmelserne giver grundlag for at fastslå, at § 3, stk. 5, kan anvendes som hjemmel til at fritage brugervirksomheden for at overholde overenskomstmæssige forpligtelser, som den måtte have påtaget sig over for vikarer. […]”

Bech-Bruuns kommentarer
Afgørelsen afklarer retsstillingen på væsentlige overenskomstområder. Det ligger herefter fast, at den overenskomstmæssige retsstilling i brugervirksomheden skal afklares, før man kan forlade sig på lovens ordning, selvom vikarbureauet er omfattet af en nok så lødig overens-komstdækning.

---