Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Vær klar til nye markante ændringer i ansættelsesbevisloven

Et nyt lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår forventes fremsat i november 2022 med ikrafttræden den 1. juli 2023.

Udgivet af

Baggrunden for den nye lov er, at Danmark er forpligtet til at implementere bestemmelser fra et direktiv fra EU (arbejdsvilkårsdirektivet) i dansk ret. Lovforslaget forventes at medfører væsentlige ændringer/skærpelser i arbejdsgivers oplysningspligt i forhold til den nugældende ansættelsesbevislov, som den nye lov skal erstatte.


Vi anbefaler, at du som arbejdsgiver i god tid forinden de nye regler træder i kraft, indretter dig på at kunne opfylde de nye krav, som de ændrede regler vil stille til dig.


Flere medarbejdere bliver omfattet af den nye lov

Som det er nu, omfatter arbejdsgivers oplysningspligt alene medarbejdere, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end en måned, og hvis den gennemsnitlige, ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer.


Her skærpes kravene i forslaget, som vil pålægge arbejdsgiver at give sine medarbejdere et ansættelsesbevis, hvis de arbejder mere end 3 timer i gennemsnit om ugen over en periode på 4 uger.


Dette vil medføre en væsentlig udvidelse af oplysningspligten i forhold til de nugældende regler.


Oplysninger skal gives væsentligt hurtigere

I de situationer, hvor der er pligt til at udarbejde et ansættelsesbevis, skal arbejdsgiver give medarbejderen oplysninger om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet senest 7 kalenderdage efter, at medarbejderen er tiltrådt.


Dette medfører en væsentlig kortere frist i forhold til de nugældende regler, hvor arbejdsgiver senest én måned efter, at ansættelsesforholdet er begyndt, skal oplyse medarbejderen om ansættelsesforholdet.


De væsentligste ændringer i arbejdsgivers oplysningspligt:

  • Der indføres begrænsning på prøvetidens længde på 6 måneder. I forhold til tidsbegrænset ansættelse kan prøvetiden ikke overstige en fjerdedel af ansættelsestiden. Der sker dog ingen ændring i forhold til funktionærlovens regler om prøvetid.
  • Medarbejders rettigheder med hensyn til betalt ferie udvides til også at omfatte rettigheder i forhold til andet fravær, hvor medarbejderen modtager løn
  • Medarbejderens ret til uddannelse
  • Medarbejderens beskyttelse i forbindelse med social sikring fra arbejdsgiverens side
  • Forbud mod at hindre medarbejdere i at tage bibeskæftigelse, så længe bibeskæftigelsen ikke er uforenelig med det bestående ansættelsesforhold
  • Ændringer i aftalte ansættelsesvilkår skal bekræftes af arbejdsgiver på skrift senest samtidigt med, at ændringerne træder i kraft.

Vi følger naturligvis det lovforberedende arbejde med den nye lov tæt og vil løbende opdatere efterhånden som arbejdet skrider frem, og lovforslaget sluttelig vedtages af Folketinget.


Skulle du have spørgsmål til ovenstående, er du naturligvis velkommen til at kontakte os for en drøftelse.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Vestre Landsret: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig efter medarbejder fik låget fra en kummefryser i hovedet
Vestre Landsret: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig efter medarbejder fik låget fra en kummefryser i hovedet
26/08/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret
Arbejdsgiveres erstatningsansvar for arbejdsskader
Arbejdsgiveres erstatningsansvar for arbejdsskader
24/08/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Arbejdsgivers manglende tidsregistrering blev afgørende i løntvist
Arbejdsgivers manglende tidsregistrering blev afgørende i løntvist
01/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
International organisations immunitet måtte vige for medarbejders ret til domstolsprøvelse
International organisations immunitet måtte vige for medarbejders ret til domstolsprøvelse
18/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted