Usaglig afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse

Opsigelse af ansat tandlæge med henvisning til ”organisatoriske ændringer” i forbindelse med virksomhedsoverdragelse var ikke sagligt begrundet i virksomhedens forhold


Vestre Landsret har i en nylig afgørelse tilsidesat arbejdsgiverens begrundelse for at opsige en medarbejder i forbindelse med virksomhedsoverdragelse. Afgørelsen er illustrativ for, at domstolene foretager en grundig prøvelse af den argumentation, som arbejdsgiveren fremfører i sådanne sager.


Sagen kort

Sagen angik en ansat tandlæge, som efter 8 års ansættelse blev opsagt med henvisning til, at det i forbindelse med et salg af tandlægeklinikken var ”nødvendigt at gennemføre en række organisatoriske ændringer med henblik på at forbedre klinikkens rentabilitet”.

Arbejdsgiveren og køberen af klinikken traf i fællesskab beslutning om at opsige tandlægen, idet de forklarede, at der var overkapacitet, og at den ansatte tandlæge tidligere skulle have givet udtryk for, at hun ikke ønskede at arbejde for køberen. Den ansatte tandlæge blev imidlertid ikke spurgt, om hun ønskede at arbejde for køberen.

Den ansatte tandlæges omsætning var i de sidste par år før opsigelsen ca. dobbelt så stor som indehaverens.

Køberen af tandlægeklinikken havde i tiden omkring overtagelsen af klinikken i et stillingsopslag på internettet søgt efter en ansat tandlæge.


Vestre Landsrets afgørelse

Vestre Landsret stadfæstede byrettens afgørelse, hvorefter tandlægen fik tilkendt godtgørelse for usaglig afskedigelse.

Byretten havde lagt vægt på, at tandlægen blev opsagt kort tid før overdragelsen af tandlægeklinikken, at tandlægens arbejde havde indbragt ca. 2/3 af klinikkens omsætning i knap to år forud for afskedigelsen, og at der ikke forelå nærmere oplysninger om, hvad der var planlagt for at opnå en mere rentabel drift af klinikken. Det var ikke påvist, at køberen med sit eksisterende personale havde kapacitet til at udføre alt det overdragne tandlægearbejde. Endelig henviste byretten til køberens annoncering efter tandlæger til ansættelse.

Landsretten henviste til, at tandlægen ikke var blevet spurgt, om hun ville arbejde for køberen, og at denne havde annonceret efter tandlæger til ansættelse.

På den baggrund fandt landsretten ikke, at køberen af klinikken havde godtgjort, at afskedigelsen skyldtes økonomiske eller organisatoriske årsager, som medførte beskæftigelsesmæssige ændringer.

Tandlægen blev tilkendt en godtgørelse i medfør af funktionærlovens § 2 b på ca. 100.000 kr., svarende til 2 måneders løn, og køber og sælger af klinikken blev holdt solidarisk ansvarlige herfor.


Bech-Bruuns kommentarer

Afgørelsen viser, ikke overraskende, at en arbejdsgiver ikke blot kan henvise til ”organisatoriske ændringer” som begrundelse for afskedigelse i forbindelse med virksomhedsoverdragelse, uden at der er et reelt sagligt grundlag herfor.

Domstolene foretager i overensstemmelse med virksomhedsoverdragelseslovens § 3, stk. 1, en ganske intensiv prøvelse af de fremførte argumenter om de driftsmæssige forhold i sådanne sager.

Det solidariske ansvar for sælger og køber af klinikken var tilsyneladende ikke omtvistet, men ville i dag også følge af Højesterets dom i UfR 2018.471 H.

---