Undskyldende omstændigheder ved direkte forskelsbehandling

Seks ældre SAS-piloter fik nedsat godtgørelse efter opsigelser. Højesteret nedsatte godtgørelsen for ubestridt, direkte forskelsbehandling over for ældre piloter (60+) med særlig henvisning til, at udvælgelsen var sket efter aftale med fagforeningen for at spare yngre piloter.

Sagens baggrund
Højesteret skulle tage stilling til godtgørelsesniveauet for opsigelser af seks ældre SAS-piloter i strid med forskelsbehandlingsloven. Det var ubestridt, at udvælgelseskriteriet (ret til alderspension) var direkte knyttet til pilotens alder (60 år), og at der derfor var tale om direkte forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet og Københavns Byret havde tilkendt alle piloterne godtgørelser svarende til 9 måneders løn, mens Østre Landsret havde reduceret kravene til 3 måneders løn. For Højesteret havde SAS påstået stadfæstelse, mens piloterne derimod havde forhøjet påstanden til 12 måneder, baseret på praksis i sager efter ligebehandlingsloven, idet det bemærkes, at piloterne havde mellem 18 og 35 års anciennitet.

Godtgørelsen skulle reduceres
Højesteret vurderede, at godtgørelsen skulle reduceres i forhold til normal praksis pga. følgende undskyldende omstændigheder:

• At der var tale om nødvendige afskedigelser som følge af arbejdsmangel.


• At udvælgelseskriterierne i den konkrete afskedigelsesrunde var aftalt med fagforeningen og havde udmøntet sig i en kollektiv aftale.


• At det valgte kriterium – ret til pension – var udtryk for et ønske om at tage sociale hensyn til yngre piloter med forsørgelsesforpligtelser, og som ikke havde større pensioner.


• At de ældre piloter frem til 2005 havde indrettet sig på at skulle fratræde ved det fyldte 60. år.

Herefter valgte et flertal på tre dommere at tilkende piloterne godtgørelser på fire måneder, mens mindretallet på to dommere ville tilkende beløb på seks måneder.

Opsigelser som led i afskedigelsesrunde
Det er nyt, at kriteriet om, at opsigelserne var led i en større afskedigelsesrunde, blev tillagt vægt ved udmålingen af godtgørelse. I tidligere praksis er dette kriterium alene indgået ved vurderingen af, om der overhovedet var tale om en krænkelse.

Sociale hensyn
Højesteret fremhæver sidst i præmisserne særligt, at ”udvælgelseskriteriet var tænkt som objektivt begrundet i sociale hensyn”. Da der således lægges særlig vægt på det konkrete udvælgelseskriterium, kan der næppe lægges større selvstændig vægt på, at kriteriet havde været forhandlet med fagforeningen.

Det bemærkes, at Højesteret – i modsætning til landsretten – ikke fandt, at retsusikkerhed var en undskyldende omstændighed.

Se landsrettens dom her.

Se Højesterets dom her.

 

---