Med en dom for bestikkelse kan din virksomhed risikere at skulle vinke farvel til offentlige ordrer på grund af reglerne i udbudsloven.
Efter den nye udbudslov trådte i kraft den 1. januar 2016 er det ekstra vigtigt at have styr på virksomhedens gavepolitik. Din virksomheden kan nemlig risikere at blive udelukket fra at kunne deltage i offentlige udbud, hvis en medarbejder med beføjelse til at repræsentere, kontrollere eller træffe beslutninger i virksomhedens bestyrelse, direktion eller tilsynsråd bliver dømt for bestikkelse.
Derfor bør alle virksomheder sikre, at medarbejderne kender reglerne for, hvad offentlige ansatte må modtage i gaver, og hvilke arrangementer offentlige ansatte må deltage i.
Få overblik over, hvad offentligt ansatte må modtage af gaver i Hortens guide til gavepolitik
her
GAVEPOLITIK FOR VIRKSOMHEDER
Horten har udarbejdet en gavepolitik for private virksomheder, der kan skræddersys til den enkelte virksomhed. Politikken sikrer også, at I får styr på omkostningerne til repræsentation til private virksomheder og på afholdelse af arrangementer, ligesom den sikrer, at jeres egne medarbejdere ikke modtager gaver, som kan medvirke til at så tvivl om deres habilitet.
Med politikken følger en vejledning, som kan udleveres sammen med politikken, så det sikres bedst muligt, at virksomhedens medarbejdere har fået kendskab til regelsættet.
GAVEPOLITIK FOR OFFENTLIGE MYNDIGHEDER
Vi har desuden udarbejdet en gavepolitik til brug for offentlige myndigheder, som bl.a. sætter fokus på, hvad ansatte hos offentlige myndigheder kan modtage af gaver og deltage i. Med politikken følger en vejledning, som kan udleveres sammen med politikken, så det sikres bedst muligt, at myndighedens medarbejdere har fået kendskab til regelsættet.
Du er velkommen til at kontakte os for yderligere bistand til implementering af politikken.
[layerslider id="67"]
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →