Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Regeringen har den 2. april 2020 vedtaget lov nr. 348 om udskydelse af ferie i forbindelse med covid-19, som giver arbejdsgivere mulighed for at udskyde medarbejdernes optjente ferie til næste afholdelsesperiode. 

 


Udskydelse af ferie

Lov om udskydelse af ferie i forbindelse med COVID-19 finder anvendelse på feriedage som er optjent efter den gamle ferielov1, og som kan afholdes i ferieåret 2019/2020, dvs. til og med 30. april 2020 og i det forkortede ferieår som løber fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

Det følger af loven, at såfremt væsentlige, upåregnelige, driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt i forbindelse med COVID-19, kan ferie, som ikke kan afholdes i det relevante ferieår, udskydes til afholdelse i den efterfølgende afholdelsesperiode.

Det vil sige, at ferie som i forbindelse med COVID-19 af væsentlige, upåregnelige, driftsmæssige hensyn ikke kan afholdes inden 30. april 2020, kan udskydes til afholdelse i perioden fra 1. maj 2020 til 31. august 2020, dog således at hovedferie kan afholdes indtil 30. september 2020 (en måned inde i den nye ferieordning). Kan ferien af samme årsag ej heller afholdes i denne periode, kan ferien igen udskydes til afholdelse fra 1. september 2020 – 31. december 2021 efter reglerne i den nye ferielov.

Udskydelsen af ferie kan enten ske ved aftale mellem arbejdsgiver og medarbejderen, men kan også pålægges medarbejderen ensidigt af arbejdsgiveren. Dette gælder således uanset om der er tale om allerede planlagt ferie, og også uanset om det vedrører ferie ud over 20 dage som ellers ikke kan udskydes iht. ferieloven.

Såfremt lønmodtageren har optjent feriegodtgørelse til brug for ferieåret 2019/2020, skal arbejdsgiveren informere Feriepengeinfo om, at ferien udskydes.


Eventuelle økonomiske tab som følge af udskydelse af ferien


Såfremt lønmodtageren måtte have økonomiske tab som følge af udskydelsen af ferien, skal dette erstattes af arbejdsgiveren.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Vestre Landsret: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig efter medarbejder fik låget fra en kummefryser i hovedet
Vestre Landsret: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig efter medarbejder fik låget fra en kummefryser i hovedet
26/08/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret
Arbejdsgiveres erstatningsansvar for arbejdsskader
Arbejdsgiveres erstatningsansvar for arbejdsskader
24/08/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Arbejdsgivers manglende tidsregistrering blev afgørende i løntvist
Arbejdsgivers manglende tidsregistrering blev afgørende i løntvist
01/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
International organisations immunitet måtte vige for medarbejders ret til domstolsprøvelse
International organisations immunitet måtte vige for medarbejders ret til domstolsprøvelse
18/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted