Uberettiget bortvisning af medarbejder, som var mistænkt for at arbejde under sygemelding

En medarbejder var blevet bortvist af sin arbejdsgiver under henvisning til, at medarbejderen havde arbejdet et andet sted under sin sygemelding. Landsretten fandt dog ikke, at virksomheden havde godtgjort, at dette var tilfældet, og bortvisningen var derfor uberettiget. Derudover havde der været væsentlig usikkerhed om medarbejderens arbejdstid, og denne usikkerhed skyldtes arbejdsgiverens forhold. Landsretten tilkendte derfor medarbejderen efterbetalingskrav vedrørende løn under sygdom, løn i opsigelsesperioden samt godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.

Østre Landsrets dom af 24. januar 2017


Sagen kort

En medarbejder (M) blev i september 2012 ansat af virksomhed 1 (V1). M modtog under ansættelsen hos V1 i alt tre forskellige ansættelseskontrakter. Da M fik tilbud om fuldtidsansættelse, var den seneste ansættelseskontrakt en funktionærkontrakt, hvor M's normale arbejdstid var aftalt til gennemsnitligt 37 timer pr. uge.

I august 2013 blev M opsagt af V1 med tre måneders varsel – det vil sige til fratræden ultimo november 2013 - under henvisning til, at driften i virksomheden skulle rationaliseres. M havde problemer med ryggen, som var skæv, og sygemeldte sig med smerter i ryggen kort tid efter opsigelsen.

M blev nogle måneder senere ansat i virksomhed 2 (V2), hvor M skulle arbejde på deltid med start december 2013. M's mor var fuldtidsansat i V2, og M var derfor til stede hos V2 i november for at besøge sin mor på hendes arbejdsplads.

I løbet af december 2013 skrev flere vidner til V1, at de havde set M arbejde hos V2 i november og december.

V1 bortviste herefter M med henvisning til, at M havde udført arbejde et andet sted i den periode, hvor M var sygemeldt hos V1.

Heroverfor gjorde M gældende, at han ikke havde misligholdt sit ansættelsesforhold, og at V1 som følge heraf ikke havde været berettiget til at hæve ansættelsen. M rettede krav om erstatning svarende til løn i den resterende del af opsigelsesperioden samt godtgørelse for det urigtige ansættelsesbevis, som V1 havde forsynet M med.


Vestre Landsrets stadfæstelse af byrettens dom

I forhold til bortvisningen, fandt byretten, at V1 ud fra de foreliggende beviser ikke havde godtgjort, at M arbejdede hos V2 under sin sygemelding. Bortvisningen af M var derfor ikke berettiget, og V1 skulle betale erstatning for M's mistede løn i opsigelsesperioden.

For så vidt angik M's ansættelsesbeviser, fastslog byretten, at der var væsentlig usikkerhed om M's arbejdstid, og at denne usikkerhed skyldtes V1's forhold. Retten fandt, at de tre ansættelsesbevisers indbyrdes uforenelighed og deres sammenhæng med sagens tvist havde medført usikkerhed om M's løn- og ansættelsesvilkår. V1 havde derfor ikke opfyldt sin oplysningspligt efter ansættelsesbevisloven, og M var berettiget til en godtgørelse på i alt 10.000 kr.

Landsretten stadfæstede byrettens dom med samme begrundelse som anført af byretten.


Hvad viser dommen?

Dommen viser, at en arbejdsgiver, som ønsker at bortvise en medarbejder, bør være sikker på – og i stand til at bevise – at der er sket grov misligholdelse af ansættelsesforholdet før bortvisningen. Da uberettiget bortvisning af en medarbejder medfører krav om løn i opsigelsesperioden og indebærer risiko for krav om godtgørelse for urimelig opsigelse, bør arbejdsgiveren undersøge sagen grundigt, inden der træffes beslutning om bortvisning. Arbejdsgiveren skal endvidere sikre, at det, der danner grundlaget for bortvisningen, kan bevises.

Herudover viser dommen, at det påhviler arbejdsgiveren at sørge for, at et udleveret ansættelsesbevis tilstrækkeligt tydeligt angiver løn- og ansættelsesvilkår. Hvis dette ikke er tilfældet, kan den heraf afledte usikkerhed medføre en ret til godtgørelse på trods af udleveret ansættelsesbevis.




 

---