Tjenestemænd ikke berettiget til godtgørelse eller torterstatning for persondatakrænkelse

Højesteret har stadfæstet Østre Landsrets afgørelse om, at tre tjenestemænd ikke var berettiget til godtgørelse eller torterstatning for virksomhedens manglende overholdelse af procedure og regler i forbindelse med indhentelse og opbevaring af helbredsoplysninger.

Tre tjenestemandsansatte havde igennem en længere periode været sygemeldt og arbejdsgiver ønskede derfor at skabe sig et overblik over de pågældende medarbejderes mulighed for at genoptage arbejdet helt eller delvist.

Derfor bad arbejdsgiver de pågældende medarbejdere om at fremsende lægeerklæring, herunder speciallægeerklæring i det omfang en sådan var udarbejdet. To ud af de tre medarbejderes oplysninger blev fremsendt direkte til arbejdsgiver, som herefter gjorde sig bekendt med indholdet og journaliserede oplysningerne i de pågældende medarbejderes elektroniske personalemappe. Endvidere blev oplysningerne forelagt arbejdsgiverens lægekonsulent med henblik på en vurdering af, om medarbejderne kunne vende tilbage til arbejdet. Oplysningerne for så vidt angår den sidste medarbejder blev videresendt til Helbredsnævnet uden at arbejdsgiver gjorde sig bekendt med indholdet, idet medarbejderens faglige organisation havde protesteret herimod.

På et tidspunkt efter de tre medarbejderes fratræden, blev arbejdsgiveren opmærksom på, at proceduren i forbindelse med indhentelse og anvendelse af helbredsoplysninger ikke var lovlig. Derfor fremsendte arbejdsgiver en beklagelse til samtlige de medarbejdere, hvis helbredsoplysninger havde været håndteret forkert, herunder tillige til de tre medarbejdere, som sagen vedrører.

Det tre medarbejdere var tjenestemandsansatte, og spørgsmålet for Landsretten var derfor bl.a. på hvilket lovgrundlag sagerne skulle afgøres.

HK havde på vegne medarbejderne bl.a. gjort gældende, at helbredsoplysningsloven skulle finde anvendelse. Heroverfor gjorde arbejdsgiver gældende, at sagerne skulle afgøres efter tjenestemandsloven, tjenestemandspensionsloven samt cirkulære nr. 12402 om afsked af tjenestemænd i staten m.fl. på grund af svagelighed og sygefravær.

Landsretten fandt, at spørgsmålet om, hvorvidt der var indhentet helbredsoplysninger på uretmæssigt grundlag, ikke skulle afgøres efter reglerne i helbredsoplysningsloven, idet helbredsoplysningsloven ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor indhentelse af helbredsoplysninger fremgår af anden (særlig) lovgivning.

Landsretten lagde til grund, at der var indhentet helbredsoplysninger i strid med proceduren i henhold til tjenestemandslovgivning, idet helbredsoplysningerne ikke kunne indhentes med mindre dette skete på Helbredsnævnets foranledning og fremsendt direkte til Helbredsnævnet uden, at arbejdsgiver gjorde sig bekendt med indholdet.

Endvidere var håndteringen af personoplysningerne for så vidt angår to af medarbejderne sket i strid med persondatalovens regler om behandling af personfølsomme oplysninger, idet arbejdsgiveren havde gjort sig bekendt med indholdet af de indhentede lægeerklæringer forinden disse var blevet overbragt til Helbredsnævnet.

Idet helbredsoplysningsloven ikke fandt anvendelse i de pågældende sager, kunne reglerne om godtgørelse for uretmæssig indhentelse af helbredsoplysninger i henhold til helbredsoplysningsloven dog ikke finde anvendelse. Da der ikke fandtes regler om godtgørelse ved overtrædelse af de tjenestemandsretlige procedureregler vedrørende indhentelse af helbredsoplysninger i forbindelse med afskedigelse, fandtes der ikke grundlag for at tilkende en godtgørelse.

Tilbage var for Landsretten derfor kun at tage stilling til, hvorvidt de tre medarbejdere havde krav på en torterstatning i henhold til erstatningsansvarslovens regler.

Landsretten fandt, at det ikke var godtgjort, at de indhentede helbredsoplysninger var tilgået en bredere kreds af personer. Landsretten lagde endvidere til grund, at oplysningerne befandt sig i et ”lukket” journalsystem for personalesager, som kun var tilgængeligt for en begrænset kreds, som i øvrigt beskæftigede sig med personalesager. Landsretten fandt også, at den retsstridige indhentelse og behandling af helbredsoplysningerne ikke materielt havde påvirket afskedigelsernes rigtighed.

På den baggrund fandt Landsretten, at der ikke var grundlag for at tilkende en tortgodtgørelse til tjenestemændene.


HØJESTERETS DOM

Med bemærkningen om, at det ikke i sig selv var en fejl, at arbejdsgiveren havde anmodet om lægeerklæringer forinden Helbredsnævnet havde anmodet herom, men at det var en fejl, at arbejdsgiveren havde gjort sig bekendt med indholdet heraf, stadfæstede Højesteret Landsrettens dom i henhold til de grunde, som Landsretten havde anført.


LETT BEMÆRKER

Højesterets dom er bemærkelsesværdig af den grund, at den tager stilling til et spørgsmål, som ikke ofte er genstand for retssagsprøvelse; nemlig i hvilket omfang en overtrædelse af persondataloven samt lovgivning vedrørende håndtering af helbredsoplysninger, udløser et godtgørelseskrav eller krav på torterstatning.

Resultatet i sagen er dog ikke i sig selv overraskende. I stil med de få tidligere afgørelser vedrørende overtrædelse af bl.a. persondatalovens regler, er det for både Landsretten og Højesteret essentielt, at den krænkelse, der er sket af den forurettedes retsstilling, skal have et vist niveau, før der kan gøres krav gældende om torterstatning i henhold til erstatningsansvarsloven for overtrædelse af persondatalovens regler.

Ovenstående kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

 

---