Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Tillæg skulle ikke medregnes i tjenestemænds rådighedsløn

Horten
15/02/2017
Tillæg skulle ikke medregnes i tjenestemænds rådighedsløn

Højesteret fastslår, at tillæg for deltagelse i vagtordninger ikke skulle medregnes i opsagte tjenestemænds rådighedsløn.







TJENESTEMÆND OPSAGT I FORBINDELSE MED NEDLÆGGELSE AF STILLINGER


To tjenestemænd blev opsagt på grund af organisationsændringer, og havde derfor ret til rådighedsløn. Tjenestemændene havde inden deres opsigelse deltaget i vagtordninger, der indebar, at de skulle stå til rådighed døgnet rundt til varetagelse af forskellige opgaver. For deltagelse i vagtordningen modtog tjenestemændene et rådighedstillæg, der varierede alt efter, hvor mange deltagere der var i vagtordningen.

Spørgsmålet i sagen var, om dette rådighedstillæg skulle medregnes i den rådighedsløn, tjenestemændene fik udbetalt efter fratrædelsen.


TILLÆG VAR IKKE EN FAST BESTANDDEL AF LØNNEN


Østre Landsret fandt, at rådighedstillæggene ikke udgjorde en fast bestanddel af lønnen, og de to tjenestemandsansatte havde derfor ikke ret til tillæggene som rådighedsløn.

Retten lagde bl.a. vægt på, at tillæggenes størrelse kunne variere alt efter hvor mange, der deltog i ordningen, at det var frivilligt at deltage i ordningerne, at den ene ordning fra begge parters side kunne opsiges med forholdsvis korte varsler, og at tillægget ikke blev udbetalt ved længere sygdomsperioder.


SKULLE IKKE STILLES BEDRE END OMPLACEREDE TJENESTEMÆND


Højesteret kom til samme resultat, men havde en anden tilgang til sagen. Retten foretog en analogislutning mellem tjenestemandslovens regler om rådighedsløn og bestemmelsen i loven, der giver en tjenestemand ret til "lønnen i den hidtidige stilling", når vedkommende overføres til en anden passende stilling med lavere løn. Højesteret begrundede dette med, at tjenestemænd, der får rådighedsløn, ikke skal stilles bedre end tjenestemænd, der bliver omplaceret i en anden passende stilling.

Højesteret bemærkede, at Ifølge forarbejderne til denne bestemmelse, er kompensation for rådighedsvagter ikke omfattet af begrebet "lønnen i den hidtidige stilling". Desuden skal tillæg, som ydes for funktioner, der også under ansættelsen kan bringes til ophør med den konsekvens, at tillægget bortfaldt, heller ikke medregnes i "lønnen i den hidtidige stilling."

På denne baggrund fandt Højesteret, at ingen af tjenestemændene havde ret til at få medregnet tillæggene i deres rådighedsløn.


HORTEN BEMÆRKER


Med dommen fastslår Højesteret, at rådighedslønnen i henhold til tjenestemandsloven skal forstås mere snævert end det almindelige lønbegreb, der normalt omfatter fast påregnelige tillæg.Ifølge Højesteret skal hverken tillæg overarbejde, merarbejde eller arbejde på ubekvemme tidspunkter desuden medregnes i rådighedslønnen.

Rådighedslønnen er derfor ikke nødvendigvis den samme som den løn, som tjenestemændene er berettiget til ved fravær i forbindelse med sygdom m.v. Det skal dog bemærkes, at de konkrete tjenestemænd efter rådighedsvagtaftalen ikke ville være berettiget til beløbet ved længerevarende sygdom.

 







Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Opsigelse få dage efter forældreorlov var diskrimination
Opsigelse få dage efter forældreorlov var diskrimination
24/03/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Generaladvokaten: Manglende meddelelse om kollektive afskedigelser til den relevante myndighed medfører, at opsigelserne ikke har fået virkning
Generaladvokaten: Manglende meddelelse om kollektive afskedigelser til den relevante myndighed medfører, at opsigelserne ikke har fået virkning
31/03/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Medarbejder havde ret til bonus trods opsigelse
Medarbejder havde ret til bonus trods opsigelse
02/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Højesteret: Ingen lønmodtagerstatus for forælder, der fungerede som støtteperson for voksen søn
Højesteret: Ingen lønmodtagerstatus for forælder, der fungerede som støtteperson for voksen søn
10/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Direktør med flere kontrakter fik kun ret til løn og bonus fra én kontrakt
Direktør med flere kontrakter fik kun ret til løn og bonus fra én kontrakt
10/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Virksomheder skal informere myndighederne om masseafskedigelser, før de gælder
Virksomheder skal informere myndighederne om masseafskedigelser, før de gælder
15/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted