Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Taxaselskab idømt stor bøde for spam

Udgivet af
Retten på Frederiksberg har for nylig idømt Taxaselskabet Taxa 4x35 en stor bøde for overtrædelse af spamforbuddet i markedsføringsloven.

Taxaselskabet udsendte en sms til over 27.000 telefonnumre med den meddelelse, at samarbejdet med bestillings-app-leverandøren, ClickATaxi, var ophørt. I sms'en stod der:

''Serviceinfo: ClickATaxi har afsluttet samarbejdet med TAXA 4x35. Det betyder, at TAXA 4x35 ikke kører de ture, du bestiller med ClickATaxi App. Vil du fortsat køre med Københavns største taxiselskab, så download TAXA 4x35 App (Link)''

Taxaselskabet gjorde gældende, at der blot var tale om en servicemeddelelse, men retten var uenig.

Ifølge markedsføringslovens § 6, stk. 1 må en erhvervsdrivende ikke rette henvendelse til nogen via elektronisk post med henblik på markedsføring, medmindre den pågældende forudgående har samtykket til det.

Retten lagde vægt på, at sms'en var formuleret på en sådan måde, at den forsøgte at erhverve kunder ved bl.a. at henvise til Taxa 4x35's egen app.

I sms'en var der ikke angivet en mulighed for, at modtagerne kunne frabede sig at modtage yderligere sms'er med markedsføring fra taxaselskabet, og derfor kunne undtagelsen til spamforbuddet i markedsføringslovens § 6, stk. 2, ifølge retten ikke finde anvendelse.

Forbrugerombudsmanden blev gjort opmærksom på sagen via spam-postkassen, og hun udtaler, at hun er tilfreds med rettens afgørelse, da "servicemeddelelser", der sendes for at opnå øget salg, er ulovlig spam, når modtageren ikke har givet sit samtykke til det.

Taxaselskabet blev idømt en bøde på 250.000 kr. for overtrædelsen. Retten lagde ved bødefastsættelsen vægt på, at der var tale om et engangstilfælde, at der ikke var tale om aggressiv markedsføring, samt at der ikke var dokumenteret økonomisk vinding for taxaselskabet som følge af udsendelsen af sms'en.


Bird & Bird bemærker


Det er i denne sag interessant, at retten overvejer markedsføringslovens § 6, stk. 2, når der ifølge Forbrugerombudsmandens omtale af sagen slet ikke var givet samtykke fra modtagerne af sms'en.

Der skal nemlig stadig foreligge et samtykke, hvis man vil markedsføre på baggrund af § 6, stk. 2. Det behøver blot være et "opt-out"-samtykke, dvs. man skal have mulighed for at sige nej til markedsføringsmateriale i forbindelse med afgivelsen af sin e-mailadresse og ved efterfølgende henvendelser.

Retten lægger ifølge Forbrugerombudsmandens omtale af sagen kun vægt på, at sms'en ikke indeholdt mulighed for at frabede sig at få flere sms'er med markedsføring fra taxaselskabet, dvs. efterfølgende henvendelser.

Hvorvidt det beror på, at Forbrugerombudsmanden ikke har taget hele rettens ræsonnement med i beskrivelsen af afgørelsen, vides ikke.

 

 



 




 

 


Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Kommissionen begynder håndhævelse af AI-forordningen og transparensforpligtelser træder i kraft
Kommissionen begynder håndhævelse af AI-forordningen og transparensforpligtelser træder i kraft
17/08/2026
IT-ret, Compliance, Øvrige, E-handelsret og markedsføringsret
Kommissionen udsteder vejledning om transparensforpligtelser i AI-forordningen
Kommissionen udsteder vejledning om transparensforpligtelser i AI-forordningen
19/08/2026
IT-ret, Øvrige, E-handelsret og markedsføringsret
Fabrikanters ansvar efter emballageforordningen
Fabrikanters ansvar efter emballageforordningen
19/08/2026
E-handelsret og markedsføringsret, Øvrige, EU-ret
Nye regler om grøn markedsføring fra den 27. september 2026 – det skal virksomheder vide
Nye regler om grøn markedsføring fra den 27. september 2026 – det skal virksomheder vide
22/09/2026
E-handelsret og markedsføringsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted