Arbejdsretten har i en ny dom slået fast, at det falder inden for rammerne af arbejdsgivers ledelsesret at administrere sygefraværspolitik på en måde, hvorefter medarbejderen skal sygemelde sig forud for hver enkel – og efterfølgende – sygedag(e). Men kun, hvis det er driftsmæssigt begrundet.
Fraværspolitik
Virksomheden havde en politik for sygefravær, som foreskrev, at medarbejderen ved sygdom skulle melde sig syg hver dag ved arbejdstids begyndelse. Det betød, at medarbejderen ved efterfølgende sygedage var forpligtet til også at melde dette til virksomheden.
Klagerens faglige organisation gjorde gældende, at der var tale om en sygefraværspolitik, som udgjorde et misbrug af ledelsesretten, som er nedfældet i Hovedaftalen mellem LO og DA.
Ledelsesretten
Ledelsesretten er en almen forudsætning for ethvert ansættelsesforhold og betragtes generelt som en retlig standard. Ledelsesretten skal dog udøves sagligt.
Spørgsmålet i sagen var mere konkret, om sygefraværspolitikkens indhold og den måde, den blev praktiseret på, var saglig, driftsmæssigt velbegrundet og proportional.
Begrundelsen for virksomhedens sygefraværspolitik
Under sagen havde virksomheden bl.a. forklaret, at de var en højteknologisk produktionsvirksomhed, hvor en lukning af produktionen ville tage 14 dage og opstart 1 uge. I tillæg hertil gjaldt der særlige kompetence- og sikkerhedskrav for medarbejdere i produktionen.
For at kunne opretholde en kontinuerlig produktion benyttede virksomheden sig af treholdsskift. Af hensyn til den komplekse produktion, herunder de særlige kompetence- og sikkerhedskrav, hævdede virksomheden, at det var nødvendigt at vide, hvilke medarbejdere der var til rådighed ved skiftets begyndelse, så arbejdet kunne tilrettelægges i forhold til sygemeldinger, hvilket var baggrunden for sygefraværspolitikken.
Arbejdsretten: Fraværspolitik administreret på en saglig måde
Arbejdsretten udtalte indledningsvist, at det af hensyn til en virksomheds drift i almindelighed er tilstrækkeligt, hvis medarbejderen sygemelder sig på første sygedag, og at medarbejderen i den forbindelse giver arbejdsgiveren besked om, hvornår vedkommende regner med at kunne arbejde igen.
Arbejdsretten lagde herefter til grund, at virksomheden havde praktiseret ordningen på en måde, så det for medarbejdere med et forventet længerevarende sygefravær kunne aftales, at der ikke skulle ske daglig sygemelding. En sådan sygefraværspolitik må – for at kunne anses for saglig – være driftsmæssigt begrundet i virksomhedens forhold.
Arbejdsretten lagde ved sin afgørelse vægt på, at virksomheden beskæftigede sig med højteknologiske processer af betydelig kompleksitet og farlighed samt vanskelighederne forbundet med midlertidigt at lukke dele af produktionen ned. Arbejdsretten kom med andre ord frem til, at ordningen var saglig, driftsmæssigt velbegrundet og proportional.
Virksomheden blev herefter frifundet.
Horten bemærker
Afgørelsen er på linje med hidtidig praksis, der viser, at arbejdsgiver har en generel adgang til at fastsætte interne retningslinjer om f.eks. fravær på arbejdspladsen. Denne generelle adgang afgrænses af kravet om, at dispositioner foretaget i kraft af ledelsesretten skal være saglige, driftsmæssigt velbegrundede og proportionale.
Spørgsmålet om, hvornår en given disposition er velbegrundet i driftsmæssige hensyn, kan ikke, som sagen også illustrerer, besvares generelt. Det må således vurderes konkret i hvert enkelt tilfælde med inddragelse af samtlige omstændigheder, der ligger til grund for dispositionen. Havde medarbejderne f.eks. været forpligtet til at sygemelde sig dagligt i tilfælde af længerevarende sygdom, var sagen formentlig faldet anderledes ud.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
