Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Styrelse frifundet for at opsige stressramt medarbejder

IUNO
08/05/2017
Styrelse frifundet for at opsige stressramt medarbejder


En stressramt kontorassistent, som var ansat i Moderniseringsstyrelsen, blev opsagt efter sammenlagt seks måneders sygemelding. Opmanden fandt ikke, at kontorassistentens sygdom skyldtes styrelsens uforsvarlige arbejdstilrettelæggelse, eller at styrelsen ikke havde forsøgt at tilpasse arbejdet til kontorassistentens behov. Opsigelsen var derfor berettiget.

En kontorassistent havde ved en sygemelding givet sin leder besked om, at hun havde haft hjertebanken og angst. Hendes funktionsnedsættelse indebar, at hun havde ”koncentrationsbesvær på grund af stress og angstanfald”. Kontorassistenten ville dog gerne tilbage til arbejdet, da hun ifølge referatet fra en sygefraværssamtale ikke som sådan havde problemer med arbejdet, men andre ting, herunder familien, hjemmet og dagligdagsudfordringer.

Styrelsen og medarbejderen udarbejdede et forslag til ændringer i hendes arbejdsopgaver, så hun kunne vende tilbage til arbejdet. Ændringerne indebar blandt andet, at hendes timer blev sat ned, og at hun ikke længere skulle have arbejdsopgaver med frister.

Ændringerne i arbejdsopgaverne var imidlertid ikke tilstrækkelige, og hun måtte sygemelde sig igen. Hun genoptog arbejdet i alt tre gange under sygemeldingen, hvoraf den længste arbejdsperiode var på to uger. Styrelsen vurderede herefter ikke, at der var udsigt til, at kontorassistenten vendte tilbage til arbejdet inden for en nærmere fremtid. Da dette ikke var foreneligt med driften af styrelsen, blev hun afskediget. Kontorassistenten mente, at afskedigelsen var uberettiget, fordi styrelsen havde presset hende til at komme tilbage på arbejdet så hurtigt som muligt, og at dette havde forværret hendes sygdom.


Arbejdet var ikke årsag til stress


Ifølge opmanden skyldtes sygdommen ikke en uforsvarlig arbejdstilrettelæggelse. Derudover lagde opmanden vægt på, at styrelsen havde forsøgt at tilpasse kontorassistentens arbejdsopgaver for at gøre det muligt for hende at vende tilbage til arbejdet. Styrelsen havde derfor ikke udsat den ansatte for et urimeligt pres for at genoptage arbejdet, før hun var klar til det. Det forhold, at styrelsen havde fået vikarbistand, kunne heller ikke føre til, at det var urimeligt at opsige den stressramte kontorassistent.

På opsigelsestidspunktet var det meget usikkert, hvornår kontorassistenten kunne vende tilbage til arbejdet i fuldt omfang, og opmanden fandt det godtgjort, at det var ikke muligt for styrelsen at tilbyde hende andet passende arbejde, som mere permanent kunne friholde hende for større arbejdsmængder og tidspres. Opmanden fandt på den baggrund, at opsigelsen var rimeligt begrundet i styrelsens forhold, og styrelsen blev derfor frifundet.


IUNO mener


Afgørelsen viser, at det kan være sagligt at opsige medarbejdere med stress. Ved vurderingen af, om en opsigelse af en stresssygemeldt medarbejder er rimeligt begrundet, lægger domstolene vægt på de forhold, der kan henføres til arbejdet, herunder om arbejdsgiveren har prøvet at tilpasse arbejdet eller i øvrigt har mulighed for at tilbyde den stressramte medarbejder en mindre belastende stilling.

IUNO anbefaler, at virksomhederne sørger for at dokumentere sygesamtaler samt de tiltag, der iværksættes i forsøget på at få medarbejderen tilbage i arbejde.

[Faglig voldgiftssag FV 2016.0106 af 28. februar 2017]








Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Virksomheder skal informere myndighederne om masseafskedigelser, før de gælder
Virksomheder skal informere myndighederne om masseafskedigelser, før de gælder
15/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Højesteret: Afskedigelse i forbindelse med forestående fertilitetsbehandling var i strid med ligebehandlingslovens § 4
Højesteret: Afskedigelse i forbindelse med forestående fertilitetsbehandling var i strid med ligebehandlingslovens § 4
24/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Virksomhed skulle ikke tilpasse sig medarbejders behov for hjemmearbejde
Virksomhed skulle ikke tilpasse sig medarbejders behov for hjemmearbejde
28/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Seks måneders godtgørelse til opsagt medarbejder i planlagt fertilitetsbehandling
Seks måneders godtgørelse til opsagt medarbejder i planlagt fertilitetsbehandling
02/05/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Højesteret: Ulykke på hjemmearbejdsplads var en arbejdsskade
Højesteret: Ulykke på hjemmearbejdsplads var en arbejdsskade
05/05/2025
Ansættelses- og arbejdsret, Forsikring og erstatning
Medarbejdere skulle tåle nyt arbejdssted trods længere transporttid
Medarbejdere skulle tåle nyt arbejdssted trods længere transporttid
09/05/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted