En stressramt kontorassistent, som var ansat i Moderniseringsstyrelsen, blev opsagt efter sammenlagt seks måneders sygemelding. Opmanden fandt ikke, at kontorassistentens sygdom skyldtes styrelsens uforsvarlige arbejdstilrettelæggelse, eller at styrelsen ikke havde forsøgt at tilpasse arbejdet til kontorassistentens behov. Opsigelsen var derfor berettiget.
En kontorassistent havde ved en sygemelding givet sin leder besked om, at hun havde haft hjertebanken og angst. Hendes funktionsnedsættelse indebar, at hun havde ”koncentrationsbesvær på grund af stress og angstanfald”. Kontorassistenten ville dog gerne tilbage til arbejdet, da hun ifølge referatet fra en sygefraværssamtale ikke som sådan havde problemer med arbejdet, men andre ting, herunder familien, hjemmet og dagligdagsudfordringer.
Styrelsen og medarbejderen udarbejdede et forslag til ændringer i hendes arbejdsopgaver, så hun kunne vende tilbage til arbejdet. Ændringerne indebar blandt andet, at hendes timer blev sat ned, og at hun ikke længere skulle have arbejdsopgaver med frister.
Ændringerne i arbejdsopgaverne var imidlertid ikke tilstrækkelige, og hun måtte sygemelde sig igen. Hun genoptog arbejdet i alt tre gange under sygemeldingen, hvoraf den længste arbejdsperiode var på to uger. Styrelsen vurderede herefter ikke, at der var udsigt til, at kontorassistenten vendte tilbage til arbejdet inden for en nærmere fremtid. Da dette ikke var foreneligt med driften af styrelsen, blev hun afskediget. Kontorassistenten mente, at afskedigelsen var uberettiget, fordi styrelsen havde presset hende til at komme tilbage på arbejdet så hurtigt som muligt, og at dette havde forværret hendes sygdom.
Arbejdet var ikke årsag til stress
Ifølge opmanden skyldtes sygdommen ikke en uforsvarlig arbejdstilrettelæggelse. Derudover lagde opmanden vægt på, at styrelsen havde forsøgt at tilpasse kontorassistentens arbejdsopgaver for at gøre det muligt for hende at vende tilbage til arbejdet. Styrelsen havde derfor ikke udsat den ansatte for et urimeligt pres for at genoptage arbejdet, før hun var klar til det. Det forhold, at styrelsen havde fået vikarbistand, kunne heller ikke føre til, at det var urimeligt at opsige den stressramte kontorassistent.
På opsigelsestidspunktet var det meget usikkert, hvornår kontorassistenten kunne vende tilbage til arbejdet i fuldt omfang, og opmanden fandt det godtgjort, at det var ikke muligt for styrelsen at tilbyde hende andet passende arbejde, som mere permanent kunne friholde hende for større arbejdsmængder og tidspres. Opmanden fandt på den baggrund, at opsigelsen var rimeligt begrundet i styrelsens forhold, og styrelsen blev derfor frifundet.
IUNO mener
Afgørelsen viser, at det kan være sagligt at opsige medarbejdere med stress. Ved vurderingen af, om en opsigelse af en stresssygemeldt medarbejder er rimeligt begrundet, lægger domstolene vægt på de forhold, der kan henføres til arbejdet, herunder om arbejdsgiveren har prøvet at tilpasse arbejdet eller i øvrigt har mulighed for at tilbyde den stressramte medarbejder en mindre belastende stilling.
IUNO anbefaler, at virksomhederne sørger for at dokumentere sygesamtaler samt de tiltag, der iværksættes i forsøget på at få medarbejderen tilbage i arbejde.
[Faglig voldgiftssag FV 2016.0106 af 28. februar 2017]
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
