Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Storbritannien på vej mod status som sikkert tredjeland

Bech-Bruun
26/02/2021
Storbritannien på vej mod status som sikkert tredjeland
Bech-Bruun logo
EU-Kommissionen har offenliggjort udkast til to godkendelser af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland som sikkert tredjeland.

Brexit-aftalen har som bekendt betydet, at Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (”Storbritannien”) fra den 1. januar 2021 ikke længere er underlagt EU’s regler. Det betyder bl.a., at Storbritannien databeskyttelsesretligt får status som et tredjeland. Inden Brexit trådte i kraft, fik Storbritannien dog forhandlet en overgangsperiode på plads, så de har op til seks måneder, før den nye status indtræder. Det har således indtil videre været uvist, om Storbritannien ved udløbet af perioden ville blive anset som et sikkert tredjeland eller et usikkert tredjeland.


Med de nyeste udmeldinger og udkast til tilstrækkelighedsafgørelser fra EU-Kommissionen peger alt dog på, at Storbritannien opnår status som et sikkert tredjeland.


EU-Kommissionen har til grund for indstillingen som sikkert tredjeland gennemgået Storbritanniens relevante lovgivning, herunder lokal databeskyttelsesret. Kommissionen har også set på implementering, efterlevelse og håndhævelse af international ret som fx den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Konventionenen om beskyttelse af enkeltpersoner med hensyn til automatisk behandling af personoplysninger, og samlet konkluderet, at beskyttelsesniveauet i det væsentligste svarer til det i EU. Efter godkendelse vil Storbritanniens status som sikkert tredjeland vare i fire år, men kan forlænges med yderligere fire år, hvis beskyttelsesniveauet fortsat kan anses for svarende til EU’s.


Den endelige vedtagelse af udkastene afventer i første omgang udtalelser fra det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) og senere endelig vedtagelse i overensstemmelse med EU’s Komitologiproces, der sørger for gennemførelse på samme måde i alle EU-lande samt enighed, herunder ved etablering af udvalg samt tilsyn fra Rådet og Parlamentet.


De to udkast til tilstrækkelighedsafgørelser relaterer sig til hhv. databeskyttelsesforordningen  (dvs. om behandling af personoplysninger og udveksling af sådanne oplysninger) og retshåndhævelsesdirektivet (dvs. om den fri udveksling af oplysninger i forbindelse med myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner).


Bech-Bruuns kommentarer

Udkastene og udsigten til Storbritanniens status som et sikkert tredjeland er en god nyhed for selskaber og myndigheder i EU, der overfører personoplysninger til Storbritannien, fordi overførsler ikke kræver yderligere databeskyttelsesretlige tiltag (fx Standard Contractual Clauses, Binding Corporate Rules, samtykke, mv.) end de almindelige kontraktuelle forpligtelser ved håndtering af personoplysninger (fx databehandleraftale, NDA, mv.).


Indstillingen fra EU-Kommissionen og de to udkast til tilstrækkelighedsafgørelser kommer dog ikke som en fuldstændig overraskelse, idet det britiske datatilsyn (ICO) i flere år har været et af de mest toneangivende tilsyn i EU, hvorfor Storbritannien har haft tradition for regulering og håndtering af databeskyttelse.


I relation til den fortsatte usikkerhed om udkastenes endelige vedtagelse, skal det dog bemærkes, at der tidligere har været politisk modstand mod, at Storbritannien opnår status som sikkert tredjeland. I første omgang er udtalelserne fra EDPB derfor afgørende for det videre forløb, for selvom de ikke er bindende, er de historisk set blevet fulgt – senest med godkendelsen af Japan som sikkert tredjeland. Bech-Bruun vil løbende holde jer opdateret om eventuel udvikling.


Trods den overvejende sandsynlighed for at Storbritannien opnår status som sikkert trejdeland, anbefaler Bech-Bruun dog fortsat, at alle organisationer får overblik over overførsler af personoplysninger til Storbritannien, herunder pga. den fortsatte politiske usikkerhed, der relaterer sig til hele Brexit-aftalen.


Bech-Bruuns databeskyttelsesretsteam har erfaring med og dybdegående viden om udarbejdelse af strategier vedrørende behandling af personoplysninger, herunder overførsel af personoplysninger til tredjelande, valg af overførselsgrundlag og bistand med at sikre gennemførsel og implementering af overførselsgrundlaget.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
4 år med GDPR
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
4 år med GDPR
Hvordan ligger landet 4 år efter ikrafttrædelsen af Databeskyttelsesforordningen?
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Vi sætter fokus på overførsel af personoplysninger til usikre tredjelande, herunder overførsler til USA baseret på den nye aftale mellem EU og USA.
Artikler, der kunne være relevante for dig
EDPB vedtager udtalelse om den dataansvarliges forpligtelser ved brug af databehandlere
EDPB vedtager udtalelse om den dataansvarliges forpligtelser ved brug af databehandlere
10/10/2024
Persondata
Kræftens Bekæmpelse idømt bøde i GDPR-sag
Kræftens Bekæmpelse idømt bøde i GDPR-sag
11/10/2024
Persondata
EDPB har vedtaget en vejledning om interesseafvejningsreglen
EDPB har vedtaget en vejledning om interesseafvejningsreglen
21/10/2024
Persondata
Ret til indsigt i oplysninger på utilsigtet modtager
Ret til indsigt i oplysninger på utilsigtet modtager
11/11/2024
Persondata
Meta giver brugerne flere valgmuligheder
Meta giver brugerne flere valgmuligheder
18/11/2024
Persondata
Kommune får kritik for deres sikkerhedsprocedurer
Kommune får kritik for deres sikkerhedsprocedurer
19/11/2024
Persondata, Compliance
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted