Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Større bøder på vej

Dansk Erhverv
08/05/2015
Større bøder på vej
Virksomheder med høj risiko for problemer med arbejdsmiljøet, kan se frem til hyppigere besøg af Arbejdstilsynet. Til gengæld slipper virksomhederne for nogle af de unødvendige og grundløse tilsyn. Bødesatserne forhøjes kraftigt.

Arbejdstilsynet skal bruge deres tid på at føre tilsyn med de virksomheder, der vurderes at have størst risiko for problemer i arbejdsmiljøet.

Det er resultatet af en politisk aftale, om arbejdsmiljøindsatsen, der blev indgået i slutningen af marts. Det er det såkaldte risikobaserede tilsyn, som revideres på afgørende punkter. For i dag finder Arbejdstilsynet i hele 80 % af deres tilsynsbesøg ikke nogen problemer med det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne.


Dansk Erhverv: Gevinst for arbejdsmiljøet

”At tilsynene nu i langt højere grad skal målrettes de virksomheder, som har problemer, giver rigtig god mening. Unødvendige og grundløse tilsyn bliver undgået – og det sparer alle parter for værdifuld tid, der kan bruges bedre. Samlet set er det en gevinst for arbejdsmiljøet, ressourceforbruget i Arbejdstilsynet og i virksomhederne til gavn for samfundsøkonomien”, siger Underdirektør og chef for HR & Arbejdsmiljø Rikke B. Ørum.


Indeks for højrisiko-virksomheder

Flere af de virksomheder, der udtages til ”risikobaserede tilsyn” skal derfor ske på baggrund af et indeks, der samlet set skal fortælle Arbejdstilsynet om netop denne virksomhed har større risiko for, at have problemer med arbejdsmiljøet. Hertil kommer, at flere oplysninger skal tælle med i vurderingen. Ifølge den nye aftale skal 80 pct. af virksomhederne udtages på denne måde, mod 55 pct. i dag. De sidste 20 pct. af virksomhederne vil fortsat blive udtaget ved stikprøve og særlige kontrolindsatser. Det nuværende krav om, at alle virksomheder skal have tilsyn inden udgangen af 2020 bortfalder.


Vigtigt at høre arbejdsmarkedets parter

De virksomheder, der bliver udtaget til risikobaseret tilsyn skal være de rigtige. Det er derfor vigtigt, at parternes stemme ved fastlæggelse af konstruktionen i indekset bliver hørt. Arbejdsmiljørådet, hvor også Dansk Erhverv har plads bliver forelagt de elementer, der skal indgå heri, men det er endnu uvist hvor meget parterne bliver inddraget.


Hvordan vurderes virksomhedens ”risikoprofil”?

”Vi er godt tilfredse med, at flere oplysninger skal tælle med i vurderingen af virksomhedens ”risikoprofil” i forbindelse med udvælgelse til tilsyn, og det er glædeligt, at også de anerkendte arbejdsskader bliver taget med. Det er vigtigt for os, at indekset bliver så retvisende som muligt, så det også er det rigtige billede, der tegnes af den pågældende virksomhed”, siger Rikke B. Ørum.

Konkret er der aftalt om de risikobaserede tilsyn, at:


  • Flere tilsyn med virksomheder med de største arbejdsmiljøproblemer.
  • Forsøg med at anmelde risikobaserede tilsyn.
  • Undersøgelse af metode til at udvælge virksomheder til tilsyn.
  • Flere oplysninger skal tælle med, når en virksomhed udvælges til tilsyn.
  • Tilsyn skal gennemføres dér, hvor arbejdet bliver udført.


Risikobaserede tilsyn skal varsles digitalt.

Bøder for overtrædelse af arbejdsmiljøloven bliver større
Et andet centralt element i aftalen er, at bøderne bliver større. Samtidig regnes gentagne overtrædelse som en særlig grov omstændighed, der som noget nyt differentieres økonomisk efter virksomhedens størrelse. Det er derfor ikke kun ”normalbødernes” størrelse, som bliver gjort afhængig af virksomhedens størrelse – det samme kommer til at gælde for de tilfælde, hvor der er en særlig eller særligt skærpende omstændighed, fx at der er givet et påbud om det samme forhold. Området for særligt skærpende omstændigheder udvides til at omfatte de tilfælde, hvor der er sket skade på liv eller helbred eller opstået fare herfor for flere personer, og hvor virksomheden - den juridiske enheden – indenfor de seneste fire år er idømt en bøde for grov/alvorlig overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Skærmbillede 2015-05-05 kl. 22.02.37


Konkret betyder det, at hvis du er en virksomhed med 100 eller flere ansatte og der er tale om en særligt skærpende omstændighed (en ung er kommet til skade eller virksomheden tidligere er idømt en bøde for overtrædelse af arbejdsmiljøloven inden for de seneste 4 år) vil bøden for virksomheden blive på 40.000 kr. mod 10.000 kr. i dag. Bødernes design og effekt vil blive evalueret efter 2 år.

”Fordi bøderne gives til den juridiske enhed, kan bøderne komme til at ramme skævt. Virksomheder, med mange ansatte og mange såkaldte produktionsenheder – f.eks. butikker indenfor samme kæde, som generelt har ”styr” på arbejdsmiljøet – risikere at få stærkt forhøjede bøder, fordi én butik i fx Skælskør, hvor arbejdsmiljøloven er blevet overtrådt i år X har en betydning for det der sker i en butik i Frederikshavn 3 år senere. Det opleves ikke retfærdigt. En evaluering af bødernes design og effekt er derfor helt nødvendig, og vi er derfor tilfredse med, at evalueringen af bøderne allerede er en del af aftalen.” siger Rikke B. Ørum.

Bødeforhøjelse som følge af, at der er skærpende omstændigheder og særligt skærpende omstændigheder bliver forhøjet og differentieres på virksomhedsstørrelse. Bøderne øges til:


Skærmbillede 2015-05-05 kl. 22.01.33


Konkret er der aftalt om bøder ifm. overtrædelse af arbejdsmiljøloven, at:


  • Grove overtrædelser skal give højere bøder
  • Tilsyn med virksomheder, der groft overtræder reglerne, skal skærpes.
  • Brud på arbejdsmiljøregler skal hurtigt følges op.


De øvrige forslag i aftalen er:


  • Den toårige fredning af nystartede virksomheder bliver ophævet.
  • Arbejdsmiljøcertificerede virksomheder med problemer kan få tilsyn.
  • Bedre kontrol af arbejdsmiljøcertificeringen.
  • Arbejdstilsynet og branchearbejdsmiljørådene skal koordinere deres indsats.
  • Målrettet adgang til Arbejdstilsynets vejledninger.


Regler om samarbejde om sikkerhed og sundhed skal skærpes.
De nye regler træder i kraft 1. januar 2016, og aftalen kan læses på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside: Ny politisk aftale om styrket arbejdsmiljøindsats

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Virksomhed kunne opsige salgschef uden advarsel
Virksomhed kunne opsige salgschef uden advarsel
04/07/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Ny konvention om vold og chikane på arbejdspladsen
Ny konvention om vold og chikane på arbejdspladsen
07/07/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Ulovlig afskedigelse forud for planlagt fertilitetsbehandling
Ulovlig afskedigelse forud for planlagt fertilitetsbehandling
30/06/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Sådan forbereder I jer på reglerne om løngennemsigtighed
Sådan forbereder I jer på reglerne om løngennemsigtighed
01/07/2025
Ansættelses- og arbejdsret
International arbejdskraft kan nu ansættes på overenskomstvilkår – ny erhvervsordning skal afhjælpe mangel på arbejdskraft i Danmark
International arbejdskraft kan nu ansættes på overenskomstvilkår – ny erhvervsordning skal afhjælpe mangel på arbejdskraft i Danmark
01/07/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Må du opsige en medarbejder, der skal i fertilitetsbehandling?
Må du opsige en medarbejder, der skal i fertilitetsbehandling?
11/07/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted