Statistiske oplysninger om alder kan skabe en formodning for forskelsbehandling med den virkning, at det påhviler arbejdsgiveren at føre bevis for, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket. Højesteret skulle tage stilling til, om to medarbejdere var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder. I den forbindelse var der fremlagt statistiske oplysninger for at påvise, at der var faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling. I så fald ville bevisbyrden for at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, påhvile arbejdsgiveren. Selv om oplysningerne i den konkrete sag ikke udgjorde faktiske omstændigheder, der vendte bevisbyrden, udtalte Højesteret, at pålidelige og tilstrækkeligt signifikante, statistiske oplysninger i sig selv kan skabe en formodning for forskelsbehandling.
Højesterets dom af 14. december 2015.
SAGEN KORT
Arbejdsgiveren opsagde i 2011 fem medarbejdere. To medarbejdere mente, at opsigelserne var begrundet i alder og derfor udgjorde forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingslovens § 2.
Ligebehandlingsnævnet gav medarbejderne ret i, at der var udøvet forskelsbehandling. Ligebehandlingsnævnet henviste til, at andelen af ældre medarbejdere, der blev opsagt, udgjorde en uforholdsmæssig stor andel af den samlede medarbejderstab, hvorfor de to medarbejdere havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at de ved afskedigelsen var blevet udsat for forskelsbehandling. Bevisbyrden for at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, påhvilede herefter arbejdsgiveren, og da denne ikke løftede sin bevisbyrde, blev medarbejderne tilkendt godtgørelse.
Landsretten kom efterfølgende frem til, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til formodningen om forskelsbehandling, og frifandt derfor arbejdsgiveren. Læs Kromann Reumerts omtale af landsretsdommen her.
Sagen blev anket til Højesteret, hvor Ligebehandlingsnævnet som mandatar for de afskedigede medarbejder gjorde gældende, at de statistiske oplysninger vedrørende aldersfordeling typisk er det eneste bevis, der kan fremskaffes for at skabe en formodning for, at der er udøvet forskelsbehandling. Dette blev omdrejningspunktet for sagen.
HØJESTERETS AFGØRELSE
Højesteret udtalte, at statistiske oplysninger, f.eks. de opsagtes alder og aldersfordelingen i den samlede medarbejdergruppe, kan indgå ved bedømmelsen af, om der er skabt en formodning for forskelsbehandling med den virkning, at det herefter påhviler arbejdsgiveren at føre bevis for, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket. Endvidere udtalte Højesteret, at statistiske oplysninger, hvis de er pålidelige og tilstrækkeligt signifikante, i sig selv kan skabe en formodning om forskelsbehandling.
Selv om der var en overrepræsentation af ældre medarbejdere blandt de opsagte, og at ingen af dem var under 53 år, fandt Højesteret dog, at de fremlagte statistiske oplysninger ikke i det foreliggende tilfælde udgjorde faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling. Højesteret tillagde det betydning, at der var et betydeligt antal medarbejdere, der var ældre end de afskedigede medarbejdere, som ikke blev opsagt. Højesteret stadfæstede på denne baggrund landsrettens dom om frifindelse af arbejdsgiveren.
HVAD VISER DOMMEN?
Dommen viser, at statistiske oplysninger kan indgå i den bedømmelse, der skal foretages efter forskelsbehandlingslovens § 7 a, og at statistiske oplysninger, såfremt de er pålidelige og tilstrækkeligt signifikante, kan begrunde en formodning for forskelsbehandling. I så fald vil bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, påhvile arbejdsgiveren.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
