Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Skelsættende afgørelse vedrørende licensaftale mellem softwaregiganten SAP og spiritusproducenten Diageo om indirekte brug

Bird & Bird
29/03/2017
Skelsættende afgørelse vedrørende licensaftale mellem softwaregiganten SAP og spiritusproducenten Diageo om indirekte brug
Domstolen the Technology & Construction Court i London har den 16. februar 2017 afgjort, at Diageo brød licensaftalen med SAP ved ikke at betale licens for en online-platforms indirekte adgang til SAP's ERP-software. Selvom afgørelsen er afgjort efter engelsk ret, er den stadig yderst relevant for en generel forståelse af, hvornår der foreligger "indirekte brug".


Sagens omstændigheder

Spiritusvirksomheden Diageo indgik i 2004 en aftale med softwareleverandøren SAP vedrørende levering af Enterprise Ressource Planning (ERP) software. Diageo har lige siden anvendt softwaren mySAP ERP til alt fra produktion, finansielt regnskab og human ressource.

Diageo indgik 8 år senere en aftale med to nye softwareproducenter om levering af to nye IT-systemer Connect og Gen2. Systemerne kørte på en Salesforce.com-platform og baserede sig på datainformationerne fra SAP's ERP (mySAP ERP). Diageos kunder kunne nu via Connect handle online, se deres kontoindstillinger og lagerstatus. Tidligere havde Diageos kunder måtte ringe ind til Diageo, som kunne give dem de efterspurgte oplysninger. Spørgsmålet var nu, om platformen Connect dermed gav brugerne indirekte adgang til oplysningerne fra mySAP, og Diageo på den måde brød sin licensaftale med SAP.

Connect og GEN2 interagerede begge med mySAP konstant ved at hente information og anvende "batched" opdateringer. Den ERP-licens, som Diageo havde, var en "Named User Pricing"-basereret licens, hvilket betød, at en individuel repræsentant, som fx en kunde, en outsourcingudbyder eller tredjemand, der havde adgang til ERP direkte eller indirekte, skulle være "Named Users" og betale licens efter kategorien af "Named Users", de tilhørte. Spørgsmålet var derfor, om onlinekunderne, der anvendte Connect, udgjorde "Named Users", og om Diageo i så fald brød licensaftalen med SAP.

Licens aftalen havde ikke defineret direkte, indirekte, brug eller adgang, og der fandtes ikke engelske retskilder til at give vejledning i forhold til fortolkningen af begreberne. Diageo oplyste ikke SAP om anvendelsen og betalte af denne grund intet til SAP for den fortsatte anvendelse af deres ERP-software ved brugen af Salesforce-systemet.

SAP, der var repræsenteret af Bird & Bird, gjorde gældende, at Connect og Gen2-brugere anvendte eller havde adgang til mySAP ERP-softwaren direkte eller indirekte. SAP mente derfor, at de var berettiget til ekstra £ 54.503.578 ifølge licensaftalen. Diageo anerkendte, at Connect og Gen2 interagerede med mySAP ERP-softwaren, men bestred, at sådan en interaktion udgjorde en direkte eller indirekte anvendelse af softwaren, således at SAP ikke havde krav på betaling af ekstra licens, da brugerne af Connect og Gen2 ikke krænkede SAP's copyright eller intellectual property rights.

Af licensaftalen fremgik det, at brug eller adgang til mySAP ERP-softwaren ikke var tiltænkt andre end "Named Users".

En " Named User " var i aftalens klausul 1.1 defineret som en repræsentant for Diageo eller en tredjepart ," who is authorised to use or access the software directly or indirectly". "The Schedule" specificerede overordnet de forskellige grupper, som hørte ind under "Named Users". Brugerne af Connect passede dog ikke i kategorien, da aftalen var fra 2004, hvor brug af skybaseret software som Salesforce endnu ikke var kendt.

Brugerne af Salesforce Gen2 og Connect interagerede med mySAP ERP via SAP PI. Saleforce- platformen hentede bl.a. bruger- og logindata, kundeoplysninger, produktdetaljer, salgslogistik og kundetildeling fra mySAP ERP gennem SAP PI. Ligeledes sendte mySAP ERP en status opdatering på alle ordrer til Salesforce vedrørende fejl, pris, lagerstatus osv.

Oplysningerne fra mySAP ERP-databasen blev indhentet, ved at der blev sendt en anmodning via SAP PI til mySAP ERP, og svaret blev efterfølgende sendt fra SAP PI til Salesforce. Kundernes ordreoplysninger blev på denne måde kortlagt til mySAP ERP, hvor en simuleret ordre blev udløst og et svar sent til Salesforce.

Spørgsmålet ved metoden var derfor, om interaktionerne udgjorde en brug eller adgang direkte eller indirekte af SAP's software. SAP gjorde gældende, at når softwaren Connect er afhængig af mySAP ERP, bør alle brugere af Connect betale licens ligesom "Named Users", der betaler licens til mySAP ERP.


Domstolens afgørelse

Domstolen lagde vægt på, at når der blev logget ind på Connect, blev der udløst en forbindelse til mySAP ERP via SAP PI, og der på denne baggrund var direkte eller indirekte brug af mySAP ERP.

I aftalens definition af "Named Users" indgik adgang fra tredjeparter som en del af de betalende brugere. Selvom Connect-brugere ikke direkte faldt ind under en af kategorierne specificeret i klausul 1.1., blev brugerne alligevel af domstolen set som "Named Users", da SAP havde lavet en tilstrækkelig bred definition i aftalens klausul 6.2, og brugerne skulle derfor have betalt licens. Ligeledes blev en del af Gen2-brugerne set som at have brudt licensaftalen.

SAP havde på baggrund af dette krav på betaling, da brugen af mySAP ERP, uden at have betalt licens, udgjorde et brud på licensaftalen.


Bird & Bird bemærker

Det endelige beløb, SAP kan kræve erstattet, skal først fastlægges efterfølgende. Domstolen slog blot fast, at licensaftalen var blevet brudt.

Afgørelsen er den første til at bestemme, hvornår der er tale om direkte og indirekte brug eller adgang til software af kunder. Dette er relevant, da der er flere og flere platforme, der anvender data på tværs af ERP systemer og dermed kan udgøre en licenseret indirekte brug. På samme måde som i afgørelsen forekommer online-selvbetjening for kunder baseret på dataadgang til sælgers ERP-platform også ofte, i hvilken forbindelse indirekte brug herefter bør tænkes ind i licensmodellen.

Terminologien direkte eller indirekte brug eller anvendelse er alment brugt i softwarelicensaftaler, og denne afgørelse vil uden tvivl blive anvendt i fremtidige licensforhandlinger på eksempelvis ERP-løsninger.

Afgørelsen fastslår, at interaktionerne fra onlinekunderne via de to systemer Connect og Gen2 udgjorde indirekte brug af mySAP ERP. Afgørelsen besvarer ikke, om adgangen fra platformene Connect og Gen2 i sig selv udgjorde indirekte brug af mySAP ERP. Det bliver derfor spændende at følge praksis for, hvordan en fortolkning af "indirekte brug" udvikler sig i takt med den stigerende interageren mellem forskellige systemer og data, der i den forbindelse flyder på tværs af forskellige licenserede systemer.

 



 


Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
VIRK23 er på gaden
VIRK23 er på gaden
16/04/2024
Kontraktret, IT- og telekommunikation, Persondata
EUs nye AI-forordning (AI Act) vedtages snart
EUs nye AI-forordning (AI Act) vedtages snart
26/04/2024
EU-ret, IT- og telekommunikation, Øvrige
Når klagen ikke er helt på plads
Når klagen ikke er helt på plads
21/05/2024
Udbud, IT- og telekommunikation
AI-forordningen endelig vedtaget i EU
AI-forordningen endelig vedtaget i EU
28/05/2024
EU-ret, Immaterialret, Persondata, IT- og telekommunikation
Hvad betyder den ”risikobaserede tilgang” i AI-forordningen i virkelighedens verden?
Hvad betyder den ”risikobaserede tilgang” i AI-forordningen i virkelighedens verden?
11/07/2024
EU-ret, IT- og telekommunikation, Øvrige
Principiel dom om fortolkning af ansvarsbegrænsningsklausul
Principiel dom om fortolkning af ansvarsbegrænsningsklausul
12/08/2024
IT- og telekommunikation, Kontraktret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted