Skatteforvaltningen foreslås fuld adgang til konkurskarantæneregistret
Konkurskarantæne kan pålægges en person, der på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse vurderes uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Indstilling om konkurskarantæne afgives af kurator i et konkursbo, og Erhvervsstyrelsen fører et register over pålagte konkurskarantæner. Registeret er ikke offentligt tilgængeligt.
Reglerne om konkurskarantæne trådte i kraft den 1. januar 2014. Ved udgangen af 2020 var der samlet registeret 5.893 pålagte konkurskarantæner siden reglernes indførelse, ogder blev alene i 2020 pålagt næsten 2.000 konkurskarantæner.
Den 29. april 2020 vedtog Folketinget en ”Aftale om styrket skattekontrol”. Aftalen indebar også en styrkelse af indsatsen over for konkursrytteri og stråmandsvirksomhed.
I den forbindelse er Erhvervsstyrelsen fremkommet med et ændringsforslag til bekendtgørelse om førelse af et register over pålagte konkurskarantæner. Udspillet har til formål at styrke Skatteforvaltningens muligheder for kontrol af selskaber og personer, der tidligere har været involveret i konkurskarantænesager. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. maj 2022.
Baggrunden er, at Skatteforvaltningen har konstateret, at flere konkurskarantæneramte personer fortsat driver virksomhed i både nye og gamle selskaber ved brug af stråmænd.
Øgede kontrolmuligheder
Skatteforvaltningen har i dag kun adgang til oplysninger om skærpede konkurskarantænesager, hvilket udgør en meget lille del af det samlede antal konkurskarantænesager.
Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse foreslår derfor en ændring, så Skatteforvaltningen også vil kunne indhente oplysninger om almindelige konkurskarantæner pålagt efter konkurslovens § 159, 1. pkt.
Den udvidede adgang til konkurskarantæneregistret vil øge Skatteforvaltningens kontrolmulighed over for selskaber og personer, der tidligere har været involveret i konkurskarantænesager. Skatteforvaltningen forventer derved bedre at kunne identificere selskaber, hvor der er indsat en stråmand i stedet for den tidligere ledelse, der er blevet pålagt konkurskarantæne.
Formålet med de foreslåede ændringer er derfor også at gøre det muligt for Skatteforvaltningen at gribe ind over for disse selskaber på et tidligere tidspunkt - og forhåbentlig forhindre at planlagt svindel bliver ført ud i livet.
Almindelig konkurskarantæne:
Den, der pålægges konkurskarantæne, må kun udøve virksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse jf. konkurslovens § 159, 1.pkt.
Skærpet konkurskarantæne:
Den, der tidligere er pålagt konkurskarantæne, der ikke er udløbet på fristdagen, og bliver pålagt konkurskarantæne på ny, må herefter heller ikke udøve virksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse jf. konkurslovens § 159, 2. pkt.
Bech-Bruuns kommentarer
Den udvidede indsigt for Skatteforvaltningens i konkurskarantæneregisteret vil næppe selvstændigt have mærkbar betydning for indsatsen mod konkursrytteri og stråmandsvirksomhed. Den foreslåede adgang for Skatteforvaltningen til konkurskarantæneregisteret skal imidlertid ses i sammenhæng med, at Skatteforvaltningen forventeligt tilføres 1.000 nye medarbejdere frem mod 2024 med henblik på at sikre en effektiv og tidssvarende skattekontrol.
Ambitionen er blandt andet, at der skal gribes ind over for selskaber, mens de stadig er aktive og hindre, at planlagt svindel gennemføres. Med adgang til konkurskarantæneregisterets oplysninger vil Skatteforvaltningens kontrolindsats kunne målrettes selskaber og personer, der tidligere har været involveret i konkurskarantænesager.