Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Skal din virksomhed have flere kvinder i ledelsen?

Dansk Erhverv
12/04/2015
Skal din virksomhed have flere kvinder i ledelsen?


De 1100 største danske virksomheder skal på deres hjemmeside beskrive deres politik og måltal for andelen af kvinder i ledelsen. Erhvervsstyrelsen har lavet ny vejledning til virksomhederne.

Hjemmeside og ledelsesberetning 
De virksomheder, der er omfattet af reglerne, skal i deres ledelsesberetninger og på deres hjemmeside beskrive deres måltal og deres politik. Lovkravene omfatter de 1.100 største private virksomheder og alle statslige virksomheder og institutioner uanset størrelse.

Se kriterierne for, om din virksomhed skal arbejde for flere kvinder i ledelsen.

Vejledningen indeholder præciseringer om:

Måltal
Reglerne om måltal er alene rettet mod virksomhedens bestyrelse, mens reglerne om en politik for at øge antallet af kvinder i ledelse gælder niveauerne under bestyrelsen.

Vejledningen præciserer reglerne for anpartsselskaber, hvor der er valgt en direktør og ingen bestyrelse. Her er der de facto ligestilling, og virksomheden skal derfor ikke opstille et måltal. Virksomheden skal dog stadig oplyse om den ligelige fordeling i ledelsesberetningen.

I bestyrelser med 3 medlemmer anses det for en ligelig fordeling, hvis der er en kvinde og 2 mænd. I bestyrelser med 4, 6 eller 8 medlemmer vil der skulle være en ligelig fordeling dvs. at begge køn er repræsenteret med 40 % eller mere, og hvis der ikke er det, skal der opstilles et måltal. Hvis den tidligere opsatte målsætning er nået, men der stadig ikke er en ligelig fordeling, skal bestyrelsen opstille en ny målsætning, der både er realistisk og ambitiøs. Måltallet gælder for generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen. Medarbejderrepræsentanter skal ikke indgå i det opstillede måltal. Tidshorisonten fastsættes til maksimalt 4 år, hvilket er den periode, det tager at udskifte bestyrelsesmedlemmer.

Politik
Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde en politik for, hvordan andelen af kvinder på virksomhedens ledelsesniveauer under bestyrelsen øges. Der er kun krav om en politik, hvis virksomheden i det seneste regnskabsår har beskæftiget mindst 50 medarbejdere.

Politikken skal ikke kun indeholde måltal, men også aktive tiltag, der rettet både mod ansættelse af nye medarbejdere og mod de eksisterende medarbejdere. Tiltag kan i denne forbindelse være en øget opmærksomhed på fordelingen af mænd og kvinder i talentprogrammer, mentorordninger, rekrutteringsprocedurer m.m.

Afrapportering
Afrapporteringen skal indeholde en redegørelse for måltal. Redegørelsen for måltal skal indgå i ledelsesberetningen – også selvom den fastsatte tidshorisont endnu ikke er nået.

Virksomheden skal hvert år redegøre for:

  • Det fastsatte måltal

  • Den aktuelle sammensætning af mænd og kvinder i bestyrelsen

  • Konkludere om måltallet er nået eller ikke er nået

  • Eventuelt begrunde hvorfor måltallet ikke er nået

  • Afrapportering af politikken indeholder en redegørelse for virksomhedens politik og i ledelsesberetningen skal der skrives om:



  • Selve politikken

  • Hvordan politikken omsættes til handling fx ansættelsesprocedurer, mentorordninger mm

  • Hvad der opnået som følge af politikken og de aktuelle tiltag og forventninger til fremtiden


Specielt for koncerner
For koncerner præciserer den nye vejledning, at et moderselskab er omfattet af vejledningen, hvis betingelserne er opfyldt på koncernniveau. Hvis et moderselskab opsætter måltal og politik vil det være gældende for samtlige datterselskaber – også selvom de ikke selvstændigt opfylder betingelserne.

Læs vejledningen på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Ny vejledning om måltal og politik for kønssammensætningen






 
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Virksomhed kunne opsige salgschef uden advarsel
Virksomhed kunne opsige salgschef uden advarsel
04/07/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Ny konvention om vold og chikane på arbejdspladsen
Ny konvention om vold og chikane på arbejdspladsen
07/07/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Ulovlig afskedigelse forud for planlagt fertilitetsbehandling
Ulovlig afskedigelse forud for planlagt fertilitetsbehandling
30/06/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Sådan forbereder I jer på reglerne om løngennemsigtighed
Sådan forbereder I jer på reglerne om løngennemsigtighed
01/07/2025
Ansættelses- og arbejdsret
International arbejdskraft kan nu ansættes på overenskomstvilkår – ny erhvervsordning skal afhjælpe mangel på arbejdskraft i Danmark
International arbejdskraft kan nu ansættes på overenskomstvilkår – ny erhvervsordning skal afhjælpe mangel på arbejdskraft i Danmark
01/07/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Må du opsige en medarbejder, der skal i fertilitetsbehandling?
Må du opsige en medarbejder, der skal i fertilitetsbehandling?
11/07/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted