En mandlig leders utilbørlige adfærd over for en kvindelig medarbejder under en julefrokost berettigede, at lederen blev bortvist. Fordi lederen mente, at bortvisningen var uberettiget, måtte opmanden på banen og vurdere, hvad der er ret og rimeligt i en sag, hvor en medarbejder, med en ellers pletfri anciennitet, får en tår over tørsten.
Faglig voldgiftssag FV2018.0085 af 5. november 2018
Sagen kort
Efter en medarbejderjulefrokost i en kommune (herefter A) i oktober 2017 henvendte en kvindelig medarbejder sig til sin tillidsrepræsentant og fagforening. Hun fortalte, at en mandlig mellemleder (herefter M) fra en anden afdeling gentagne gange havde taget hende på brystet og på maven bagfra.
I en mail redegjorde den kvindelige medarbejder for hændelsesforløbet. Den kommunale forvaltning indkaldte M, den kvindelige medarbejder og nogle vidner til et møde om det, der var sket. Vidnerne bekræftede den kvindelige medarbejders fremstilling af hændelsesforløbet.
I A's høringsskrivelse den 8. november 2017 blev M's adfærd beskrevet således:
"… Den klart grænseoverskridende adfærd af seksuel karakter består i, at du kom bagfra en kvindelig ansat og tog hende på brystet. Den kvindelige ansatte bad dig om at stoppe. Hun nåede næsten ikke at se den anden vej, før du kom tilbage med hånden, denne gang på maven. Hun fjernede igen din hånd. Kollegaer opfordrede hende til at sætte sig over på den anden side af bordet mellem dem, hvilket hun gjorde. Du gik rundt om bordet bag om hende og tog hende igen på brystet. Den kvindelige ansatte sagde igen fra og fjernede din hånd."
Efter sædvanlig høring blev M bortvist med den begrundelse, at han ved julefrokosten havde udvist en klart grænseoverskridende adfærd af seksuel karakter og derved groft havde misligholdt sine tjenstlige forpligtelser. M argumenterede dog for, at bortvisningen var uberettiget og gjorde krav på erstatning.
Opmandens resultat
På baggrund af den kvindelige medarbejders og flere vidners forklaringer vurderede opmanden, at M havde udsat den kvindelige medarbejder for seksuel chikane. Opmanden udtalte derfor, at en sådan seksuel krænkelse af en medarbejder ansættelsesretligt måtte anses som en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet. En misligholdelse, der blev yderligere forstærket af, at adfærden blev udvist af en leder over for en medarbejder. Det kunne ikke tillægges betydning, at den kvindelige medarbejder ikke var ansat i M's egen afdeling, eller at hændelsen var sket i beruset tilstand. På grund af sagens alvor kunne det heller ikke tillægges betydning, at M havde en lang, pletfri anciennitet.
Opmanden fandt derfor, at A klart havde været berettiget til at bortvise M. På den baggrund frifandt opmanden A for M's erstatningspåstand.
Hvad viser afgørelsen?
Afgørelsen er interessant i lyset af den sidste tids fokus på seksuel chikane. Den er et eksempel på, at utilbørlig adfærd kan anses for at være en grov misligholdelse af tjenstlige forpligtelser og derfor medføre bortvisning.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
