Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Seksuel chikane berettigede bortvisning af kommunalt ansat leder

Kromann Reumert
26/03/2019
Seksuel chikane berettigede bortvisning af kommunalt ansat leder
Kromann Reumert logo
En mandlig leders utilbørlige adfærd over for en kvindelig medarbejder under en julefrokost berettigede, at lederen blev bortvist. Fordi lederen mente, at bortvisningen var uberettiget, måtte opmanden på banen og vurdere, hvad der er ret og rimeligt i en sag, hvor en medarbejder, med en ellers pletfri anciennitet, får en tår over tørsten.

Faglig voldgiftssag FV2018.0085 af 5. november 2018


Sagen kort


Efter en medarbejderjulefrokost i en kommune (herefter A) i oktober 2017 henvendte en kvindelig medarbejder sig til sin tillidsrepræsentant og fagforening. Hun fortalte, at en mandlig mellemleder (herefter M) fra en anden afdeling gentagne gange havde taget hende på brystet og på maven bagfra.

I en mail redegjorde den kvindelige medarbejder for hændelsesforløbet. Den kommunale forvaltning indkaldte M, den kvindelige medarbejder og nogle vidner til et møde om det, der var sket. Vidnerne bekræftede den kvindelige medarbejders fremstilling af hændelsesforløbet.

I A's høringsskrivelse den 8. november 2017 blev M's adfærd beskrevet således:

"… Den klart grænseoverskridende adfærd af seksuel karakter består i, at du kom bagfra en kvindelig ansat og tog hende på brystet. Den kvindelige ansatte bad dig om at stoppe. Hun nåede næsten ikke at se den anden vej, før du kom tilbage med hånden, denne gang på maven. Hun fjernede igen din hånd. Kollegaer opfordrede hende til at sætte sig over på den anden side af bordet mellem dem, hvilket hun gjorde. Du gik rundt om bordet bag om hende og tog hende igen på brystet. Den kvindelige ansatte sagde igen fra og fjernede din hånd."

Efter sædvanlig høring blev M bortvist med den begrundelse, at han ved julefrokosten havde udvist en klart grænseoverskridende adfærd af seksuel karakter og derved groft havde misligholdt sine tjenstlige forpligtelser. M argumenterede dog for, at bortvisningen var uberettiget og gjorde krav på erstatning.


Opmandens resultat 


På baggrund af den kvindelige medarbejders og flere vidners forklaringer vurderede opmanden, at M havde udsat den kvindelige medarbejder for seksuel chikane. Opmanden udtalte derfor, at en sådan seksuel krænkelse af en medarbejder ansættelsesretligt måtte anses som en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet. En misligholdelse, der blev yderligere forstærket af, at adfærden blev udvist af en leder over for en medarbejder. Det kunne ikke tillægges betydning, at den kvindelige medarbejder ikke var ansat i M's egen afdeling, eller at hændelsen var sket i beruset tilstand. På grund af sagens alvor kunne det heller ikke tillægges betydning, at M havde en lang, pletfri anciennitet.

Opmanden fandt derfor, at A klart havde været berettiget til at bortvise M. På den baggrund frifandt opmanden A for M's erstatningspåstand.


Hvad viser afgørelsen?


Afgørelsen er interessant i lyset af den sidste tids fokus på seksuel chikane. Den er et eksempel på, at utilbørlig adfærd kan anses for at være en grov misligholdelse af tjenstlige forpligtelser og derfor medføre bortvisning.

 


 

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Opsigelse få dage efter forældreorlov var diskrimination
Opsigelse få dage efter forældreorlov var diskrimination
24/03/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Generaladvokaten: Manglende meddelelse om kollektive afskedigelser til den relevante myndighed medfører, at opsigelserne ikke har fået virkning
Generaladvokaten: Manglende meddelelse om kollektive afskedigelser til den relevante myndighed medfører, at opsigelserne ikke har fået virkning
31/03/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Medarbejder havde ret til bonus trods opsigelse
Medarbejder havde ret til bonus trods opsigelse
02/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Højesteret: Ingen lønmodtagerstatus for forælder, der fungerede som støtteperson for voksen søn
Højesteret: Ingen lønmodtagerstatus for forælder, der fungerede som støtteperson for voksen søn
10/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Direktør med flere kontrakter fik kun ret til løn og bonus fra én kontrakt
Direktør med flere kontrakter fik kun ret til løn og bonus fra én kontrakt
10/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Virksomheder skal informere myndighederne om masseafskedigelser, før de gælder
Virksomheder skal informere myndighederne om masseafskedigelser, før de gælder
15/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted