Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Retningslinjer for retten til at blive glemt

Udgivet af

Den såkaldte Artikel 29-gruppe – EU's ekspertudvalg i forhold til persondatadirektivet, der blandt andet består af medlemmer fra de europæiske datatilsynsmyndigheder – har netop afgivet en udtalelse indeholdende nye retningslinjer til fortolkning af begrebet "retten til at blive glemt". Udtalelsen ligger i forlængelse af EU-Domstolens afgørelse af 13. maj 2014 om netop retten til at blive glemt.


EU-Domstolens afgørelse af 13. maj 2014 slog fast, at det efter en konkret afvejning under visse omstændigheder er muligt for et datasubjekt at blive slettet fra listen af søgeresultater, som er fremkommet i en internetsøgemaskine på baggrund af en søgning på datasubjektets navn.

Artikel 29-gruppen har på baggrund af EU-Domstolens afgørelse fundet det nødvendigt at klarlægge den beskyttelse, de mener ligger i begrebet retten til at blive glemt. Artikel 29-gruppen fastslår således, at rækkevidden af beskyttelsen, dvs. retten til at blive glemt, ikke er begrænset til søgemaskiner med et domæne, som er registreret i en EU medlemsstat. Det internationale .com-domæne vil derfor tillige være omfattet af den beskyttelse, der ligger i retten til at blive glemt.

Endvidere har Artikel 29-gruppen udarbejdet 13 hovedkriterier, som skal fungere som et arbejdsværktøj i forbindelse med sagsbehandlingen af klager. Ingen af kriterierne er i sig selv afgørende og skal fortolkes i lyset af offentlighedens interesse i at have adgang til den pågældende information versus datasubjektets ret til at blive glemt. Kriterierne vil derfor indgå i sagsbehandlingen ud fra en konkret bedømmelse og i sammenhæng med relevant national lovgivning.

Artikel 29-gruppens udtalelser og henstillinger er alene af vejledende karakter, men eftersom Artikel 29-gruppen er nedsat i medfør af persondatadirektivet, har dens udtalelser stor vægt og følges langt hen ad vejen i praksis.

Bird & Bird har tidligere skrevet en nyhed om EU-Domstolens afgørelse om retten til at blive glemt: http://www.twobirds.com/da/news/articles/2014/denmark/retten-til-at-blive-glemt-en-egentlig-rettighed

Artikel 29-gruppens udtalelse om retten til at blive glemt og de nye retningslinjer kan findes her:    http://ec.europa.eu/justice/data-protection/article-29/documentation/opinion-recommendation/files/2014/wp225_en.pdf




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Kommissionen udsteder vejledning om transparensforpligtelser i AI-forordningen
Kommissionen udsteder vejledning om transparensforpligtelser i AI-forordningen
19/08/2026
IT-ret, Øvrige, E-handelsret og markedsføringsret
GEMA mod Suno: Tysk dom om ophavsret og AI-træning
GEMA mod Suno: Tysk dom om ophavsret og AI-træning
21/08/2026
Immaterialret, IT-ret, Øvrige
Kan man kræve erstatning for intern tid?
Kan man kræve erstatning for intern tid?
24/08/2026
IT-ret, Forsikringsret og erstatningsret
IT-kontrakten: Jeres vigtigste redskab mod dyre fejl
IT-kontrakten: Jeres vigtigste redskab mod dyre fejl
31/08/2026
IT-ret, Kontraktret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted