Virksomheder skal passe på med at bruge billeder af tidligere medarbejdere i forbindelse med markedsføring. Det kræver nemlig som udgangspunkt samtykke. Det har Datatilsynet også slået fast i en ny sag, hvor en tidligere medarbejders billeder blev brugt i en rekrutteringsvideo.
En tidligere medarbejder opdagede pludselig via et Facebook-opslag, at det apotek, som hun havde arbejdet for, brugte billeder af hende i en rekrutteringsvideo. Videoen havde en varighed på lidt over ét minut og viste blandt ti billeder, to billeder af den tidligere medarbejder i henholdsvis to og fem sekunder. Det ene billede var fra et socialt arrangement, hvor medarbejderen stod sammen med sine kollegaer og familiemedlemmer. Det andet billede var taget på arbejdspladsen og viste den tidligere medarbejder og fire kollegaer med nytårshatte på.
Den tidligere medarbejder mente ikke, at hun havde givet lov til, at hendes billeder blev brugt til markedsføring og kontaktede derfor virksomheden via e-mail og Facebook.
Virksomheden ville ikke slette billederne i rekrutteringsvideoen. Billederne havde været brugt til markedsføring i mere end tre år og havde været tilgængelige på nettet, uden at den tidligere medarbejder nogensinde havde gjort indvendinger. I øvrigt var der tale om situationsbilleder, der viste virksomhedens dagligdag og sociale aktiviteter, og ikke portrætbilleder. Derfor havde virksomheden aldrig søgt om hendes tilladelse, da virksomheden mente, at den ejede billederne.
Ikke vigtigt om der er tale om situations- eller portrætbilleder
Ingen af de to billeder kunne bruges uden den tidligere medarbejders samtykke. Det samtykke havde virksomheden aldrig indhentet, og billederne skulle derfor fjernes fra rekrutteringsvideoen.
Datatilsynet understregede i den forbindelse, at uanset hvilken type billede der er tale om, er udgangspunktet for brug af billeder af medarbejdere på hjemmeside og til markedsføring i øvrigt, at der skal bruges et frivilligt samtykket.
I forhold til om interesseafvejningsreglen kunne have ført til et lovligt behandlingsgrundlag bemærkede Datatilsynet, at den tidligere medarbejders interesse i at få billederne fjernet under alle omstændigheder trumfede virksomhedens interesse i at bruge billederne markedsføringsmæssigt.
IUNO mener
Virksomheder skal huske at sikre sig frivilligt samtykke til brug af billeder og video af medarbejdere i forbindelse med markedsføring. Virksomheder skal i den forbindelse være opmærksomme på, at et frivilligt samtykke betyder, at medarbejderen altid kan trække det tilbage igen. Konsekvensen er, at billeder af medarbejderen på internettet herefter skal fjernes. Det har ingen betydning for virksomhedens pligt, om billedet eksempelvis er offentliggjort i en pdf-fil, men det kan have betydning, om der er tale om trykt materiale, der allerede er sendt ud.
IUNO anbefaler, at virksomheder reagerer, når en medarbejder beder om at få billeder af vedkommende slettet. I mange tilfælde, især når der er tale om billeder brugt til markedsføring, vil medarbejderen nemlig have ret til at få billeder fjernet, efter databeskyttelsesreglerne.
[Datatilsynets afgørelse i journal nr. 2021-31-4820 af 1. december 2021]
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
